Forside» I samarbejde med Naturhistorisk Museum Aarhus Log ind | Opret profil | Hjælp
fyld
20. februar 2018
 

Felthåndbogen



Foto/billede af Tagrør (Phragmites australis)
Foto: Randi Mønster Skinner

Galleri:
Seneste billeder | afblomstrede individer | aftagende blomstring | blomstrende individer | frø | individer i knop | med frø/frugt | vegetative individer | id-billeder | situationer/adfærd

Foto/billede af Tagrør (Phragmites australis)
Foto: Steen HøjmarkJensen


Foto/billede af Tagrør (Phragmites australis)
Foto: Sofus Ryge Petersen


Foto/billede af Tagrør (Phragmites australis)
Foto: Jørgen Christiansen



Tagrør

Phragmites australis (læst 13738 gange)

Klasse: Enkimbladede (Liliopsida)
Orden: Græsordenen (Poales)
Familie: Græsfamilien (Poaceae)

Kendetegn: Tagrør er blandt vores højeste urteagtige planter og vores største græs, som bliver indtil 4 meter høj. Strået er ugrenet, jævnt og glat og med mange knæ. Bladene bliver 2-3 cm brede, er grågrønne og har skarp kant. Tagrør har ingen skedehinde, men en hårkrans hvor skedehinden sidder hos de fleste andre græsser: på overgangen mellem blad og bladskede.

Blomsterstanden er en 20-30 cm lang top med jævne og glatte grene af brunviolet farve; hen på sæsonen bliver toppen nikkende.

Småakset er 10-16 mm langt, har 2-6 blomster og bærer ca. 1 cm lange sølvglinsende hår på aksen. De 2 yderavner er hhv. ca. 3 og 5 mm lange og sylespidse. Dækbladet (inderavnen) er 9-13 mm lang i den nedre blomst.

Tagrør er i udpræget grad bestanddannende og breder sig med karakteristiske grove, flere meter lange udløbere, der både kan være underjordiske og jordstrygende på overfladen.

De overjordiske, jordstrygende udløbere kan blive endog meget lange. På Sprogø, hvor Tagrør koloniserer en menneskeskabt lagune, har jeg fundet Tagrør-udløbere, som jeg målte til ca. 11 meters længde.

Variation: Der er stor variation i Tagrørs højde, efter hvor næringsrigt miljø den vokser i. Den bliver højest og kraftigst, hvor der er stor næringsrigdom. Hvor der er nogenlunde næringsrigt, står Tagrør i tæt rørsump; på mere næringsfattige lokaliteter bliver rørsumpen tyndere og stråene kortere.

Forveksling: Et par andre høje græsser. Den mest nærliggende forvekslingsmulighed er Rørgræs (Phalaris arundinaceae), som godt kan blive et par meter høj. Men Rørgræs har bleggrønlig eller blegt violet top og har ikke de lange hår på småaksets akse. Rørgræs har ca. 6 mm lang, but og lidt flosset skedehinde, hvor Tagrør har en hårkrans i stedet.

Høj Sødgræs (Glyceria maxima) kan blive indtil 2,5 meter høj og danner også rørsump. Men den har brungrøn top, lysegrøn bladfarve og meget blødere blade end Tagrør. Høj Sødgræs har 2-4 mm lang skedehinde, ofte med en lille brod – og i modsætning til Tagrør ingen hår i småakset.

I felthåndbogen kan du læse mere om: Rørgræs, Høj Sødgræs

Biologi: Tagrør er en flerårig bestanddannende græs, der breder sig vegetativt med udløbere. Den har vindbestøvning, og frøene spredes af vinden. Tagrør blomstrer i august-september. Frøene modner først i januar-februar, og frøsætningen slår tit fejl.

Tagrørs spredning lokalt og over længere afstand sker overvejende vegetativt – f.eks. ved at stykker af jordstænglen hænger ved fødderne af svømmefugle.

Frøspredning må dog spille en vis rolle; flere forekomster på nye lokaliteter forklares bedst med frøspredning.

Tagrør har været udnyttet kommercielt og håndværksmæssigt gennem tiden til stråtage, fletning af måtter og mange andre formål.

I ældre tid har Tagrør været opdelt i en række varieteter med videre, som ikke længere tillægges systematisk værdi. Således blev en lille mose i Gentofte fredet i 1920erne på botanikeren Raunkiærs foranledning, fordi der voksede Tagrør med specielle, meget lange udløbere.

Slægtsnavnet ”Phragmites” kommer af græsk og betyder ”anvendelig til hegn”; det kommer af, at en noget lignende sydeuropæisk græsart med kraftig og hård stængel har været brugt i oldtiden til at lave hegn af. ”Australis” betyder ”sydlig” og er ret misvisende, da Tagrør har en meget stor global udbredelse og går langt mod nord.

Levested: Tagrør gror ved og i ferskvand og vand af en vis saltholdighed, men ikke hvor saltholdigheden nærmere sig Nordsø-forhold. Den er en af vore vigtigste arter i rørsumpen. Den kan dog også gro mange andre steder, hvor grundvandet står højt, eller hvor der er vandbevægelse som på skråninger. Den kan optræde som markukrudt på lavtliggende marker.

Undertiden ser man den selvsået eller vegetativt spredt til tørre lokaliteter i industrikvarterer m.v., hvor den kan holde sig et stykke tid, men dog ikke i længden.

Udbredelse: Tagrør er meget almindelig i Danmark, men mest udbredt i næringsrige egne.

Log på for at se et kort over Naturbasens observationer af Tagrør.

Hvornår ses den? Hele året. De nye grønne skud kan ses fra midten af april, men når først deres fulde højde hen på sommeren. De visne skud er bestandige og står vinteren over og langt ind i næste sæson - evt. længere.

Status: Arten er almindelig i Danmark [?]




Denne beskrivelse er skrevet/redigeret af en til flere personer baseret på en 1. udgave skrevet af Poul Evald Hansen d. 09-12-2007. Beskrivelsen er senest redigeret af Lene Kjær Hansen d. 24-02-2009.
Se historik
.

Litteratur brugt til denne beskrivelse:
Danmarks Vilde Planter, Skytte-Christiansen, Branner og Kock 1964 ff.

Den Ny Nordiske Flora (På dansk ved Jon Feilberg, ISBN 87-02-02997-9)

C.E. Hubbard: Grasses, Penguin Books 1992 (og senere udgaver, intet ISBN-nummer.)





Klik her for avanceret søgning i observationerne


Om www.fugleognatur.dk | Indhold | Vilkår | Kvalitetssikring | Hjælp | Retningslinier | Ordforklaring | Persondata | Translator