Forside» I samarbejde med Naturhistorisk Museum Aarhus Log ind | Opret profil | Hjælp
fyld
13. november 2019
 

Felthåndbogen



Foto/billede af Butblomstret Sødgræs (Glyceria notata)
Foto: Hans Øllgaard

Galleri:
Seneste billeder | blomstrende individer | id-billeder | situationer/adfærd

Foto/billede af Butblomstret Sødgræs (Glyceria notata)
Foto: Jens Christian Schou


Foto/billede af Butblomstret Sødgræs (Glyceria notata)
Foto: Morten Kofoed-Hansen


Foto/billede af Butblomstret Sødgræs (Glyceria notata)
Foto: Birgit Knudsen



Butblomstret Sødgræs

Glyceria notata (læst 140 gange)

Klasse: Enkimbladede (Liliopsida)
Orden: Græsordenen (Poales)
Familie: Græsfamilien (Poaceae)

Kendetegn: Den har indtil meterlange opstigende strå og en løst tuet vækst.

Den ligner Manna-Sødgræs, men afviger på et par tydelige punkter:

Toppen forbliver i reglen udspærret efter blomstringen. Yderavnerne er modsat Manna-Sødgræs´es afrundet butte, men ofte lidt tandede. Skedehinden er but, bredere end lang, hvor i reglen er mindst så lang som bred hos Manna-Sødgræs.

Støvknapperne er gule, hvor de er gule, hvor de er mere gullig-violette hos Manna-Sødgræs

Forveksling: Adskillelsen over for Manna-Sødgræs er beskrevet under kendetegn.

Det kan volde vanskeligheder at adskille den fra Tandet Sødgræs og hybrider med denne; men et godt kendetegn er, at hos Tandet Sødgræs i ren form løber avnenervernes mørke spidser ud i tænderne, hvad de ikke gør hos de andre.

Høj Sødgræs ligner slet ikke og er en kraftig opret græs.

I felthåndbogen kan du læse mere om: Tandet Sødgræs, Manna-Sødgræs

Biologi: En flerårig græs med vindbestøvning af blomsterne.

Etymologi:

Se Manna-Sødgræs. Plicata betyder "med folder" og hentyder til de fremtrædende nerver på dækbladene. Butblomstret hentyder til yderavnernes form.

Levested: Fugtig, ofte næringsrig, våd bund.

Udbredelse: Temmelig almindelig på egnede voksesteder i landets østlige dele. Ualmindelig i Vest- og Nordjylland.

Log på for at se et kort over Naturbasens observationer af Butblomstret Sødgræs.

Hvornår ses den? Den blomstrer juni-juli.

Status: Arten er almindelig i Danmark [?]




Denne beskrivelse er skrevet/redigeret af en til flere personer baseret på en 1. udgave skrevet af Poul Evald Hansen d. 19-10-2019. Beskrivelsen er senest redigeret af Poul Evald Hansen d. 21-10-2019.
Se historik
.

Litteratur brugt til denne beskrivelse:
Jens Christian Schou, Peter Wind, Simon Lægaard: Danmarks Græsser, BFN´s Forlag 2009, ISBN 87-87746-08-5

Den Ny Nordiske Flora (På dansk ved Jon Feilberg,ISBN 87-02-02997-9)

Dansk Flora 1. udgave, Gyldendal 2006, Redaktion Signe Frederiksen, Finn N. Rasmussen og Ole Seberg. Mange forfattere. ISBN: 87-02-03032-2





Klik her for avanceret søgning i observationerne


Om www.fugleognatur.dk | Indhold | Vilkår | Kvalitetssikring | Hjælp | Retningslinier | Ordforklaring | Persondatapolitik | Translator