Forside» I samarbejde med Naturhistorisk Museum Aarhus Log ind | Opret profil | Hjælp
fyld
13. november 2018
 

Felthåndbogen



Foto/billede af Pilegaffelhale (Furcula furcula)
Foto: Kjeld Brem

Galleri:
Seneste billeder | imago | larver | id-billeder | situationer/adfærd

Foto/billede af Pilegaffelhale (Furcula furcula)
Foto: Zaki Lustü El-louanzari


Foto/billede af Pilegaffelhale (Furcula furcula)
Foto: ODM


Foto/billede af Pilegaffelhale (Furcula furcula)
Foto: ODM



Pilegaffelhale

Furcula furcula (læst 153 gange)

Klasse: Insekter (Insecta)
Orden: Sommerfugle (Lepidoptera)
Familie: Tandspindere (Notodontidae)

Kendetegn: Det voksne individ (imago) har et vingespænd på 28 35 mm og forvingens længde er 14-18 mm.

Imago kendes på sin måde at sidde på med taglagte vinger og forbenene strakt fremad. Den har et pjuskede gråhvidt hoved. Brystet har skiftevis blåsort og varme gule striber og bagkroppen er gråhvid. Vingerne har gråhvid grundfarve med et mere gråligt tværfelt på forvingen, hvor der er iblandet gule farver. Tværfeltet har blåsorte kanter og den indre kant af tværfeltet er næsten helt lige. Efter tværfeltet findes tre parallelle tværlinjer, som er grålige. Bagvingen er gråhvid. Både bagvinge- og forvingekanten er med blåsorte prikker.

Larven kendes først og fremmest på det modificerede sidste par gangvorter (analprolegs). I de første larvestadier er kroppen rødbrun overalt. I de sidste stadier kendes larven på kroppens grønne underside, og sadlen på rygsiden, som er et brunt eller lilla felt, der er gennemgående langs hele larvens krop.

Variation: En af de mest varierende arter i familien, tværfeltets farve og kantens udformning kan variere.

Forveksling: I Danmark findes der tre arter i slægten Furcula, hvor F. furcula især forveksles med Furcula bifida.

F. Furcula adskilles fra F. bifida ved mængden af gult i det grå tværfelt på forvingen, hvor F. furcula er mere gult end F. bifida. Derudover er ydergrænsen på det grå tværfelt enten helt lige eller slår et knæk nær forvingekanten hos F. furcula, hvor det er meget mere irregulært hos F. bifida.

Biologi: Arten er planteæder (herbivor) dvs. at arten kan gennemføre sin livscyklus på flere arter af træer (polyfag).

Den voksne hun lægger efter parring 80 120 æg på bladoversiden af larvens foderplante, oftest i trækronen. Efter 7-10 dage klækker æggene og larven kommer frem.

Foderplanterne er: flere arter af pil (Salix sp.), bøg (Fagus sylvatica), birk (Betula sp.), bævreasp (Populus tremula) og andre arter af poppel (Populus sp.).

Larven af F. furcula har modificerede gangvorter. De bruges af larven som forsvar mod prædatorer, idet den kan skubbe et indre rødt rør ud af dem, som den kan piske frem og tilbage for at skræmme.

Puppen hos F. furcula mangler den eller de kroge (cremaster), som mange andre sommerfugle bruger til at fasthæfte pupperne. En krog er heller ikke nødvendig, da larven forpupper sig ved at lave en hård kokon af gennemtygget bark, direkte på stammen. Larven forpupper sig nederst på stammen eller på grene. Her overvintrer arten. Hos andre arter i familien er det observeret, at larverne umiddelbart inden forpupning kan bide deres modificerede gangvorter af for at kunne forpuppe sig i rådne træstammer.

Efter overvintringen udskiller det voksne individ en væske, der opløser den hårde kokon og imago kan klemme sig ud.

Levested: Arten kan findes i alle habitater, hvor larvens foderplanter er forekommende.

Udbredelse: Arten er almindelig og findes i alle distrikter i Danmark, men ses oftest som enkelte individer.

Log på for at se et kort over Naturbasens observationer af Pilegaffelhale.

Hvornår ses den? Imago ses flyvende i skumringen som regel kun i en generation fra midten af maj til slut juni. I varme somre kan en anden generation forekomme, hvor den kan ses ind i august. Arten tiltrækkes af lys og det er især hannerne der lokkes til dette. Om dagen kan man være heldig at se den siddende camoufleret på træstammer.

Larven kan ses fra juli september. I år med to generationer ses den fra juni til midt juli og fra august til september.

Status: Arten er almindelig i Danmark [?]




Denne beskrivelse er skrevet/redigeret af en til flere personer baseret på en 1. udgave skrevet af Sofie Kjeldgaard d. 25-08-2018. Beskrivelsen er senest redigeret af Sofie Kjeldgaard d. 25-08-2018.
Se historik
.

Litteratur brugt til denne beskrivelse:
Funamoto, D og Sugiura, S, 2017, Fork-tailed caterpillars bite off their long anal prolegs to pupate in fallen branches, Journal of Asia-Pacific Entomology 20 pp. 395397.

- se linket HER (10 August 2018)

- se linket HER (10 August 2018)

- se linket HER (10 August 2018)

- se linket HER (10 August 2018)

- se linket HER (10 August 2018)

- se linket HER (10 August 2018)

- se linket HER (10 August 2018)

- se linket HER (10 August 2018)

Hydén, N, 2007, Nationalnycklen, DE 55-63, Fjärilar, ädelspinnare tofsspinnare, ArtDatabanken, Sveriges lantbruksuniversitet.

Miller, J S, April 1992, Pupal Morphology and the Subfamily Classification of the Notodontidae (Lepidoptera: Noctuoidea), Journal of the New York Entomological Society, Vol. 100, No. 2, pp. 228-256.

Kjeld Brem observationer og beskrivelser af larvens udseende og adskillelse fra de lignende arter.

Schintlmeister, A, 2008, Notodontidae, Apollobooks.

Top-Jensen, M og Fibiger, M, 2009, Danmarks sommerfugle, Bugbook Publishing.

Waring, P og Townsend, Ma, 2013, field guide to the Moths of Great Britain and Ireland, British Wildlife Publishing Ltd.





Klik her for avanceret søgning i observationerne


Om www.fugleognatur.dk | Indhold | Vilkår | Kvalitetssikring | Hjælp | Retningslinier | Ordforklaring | Persondatapolitik | Translator