Forside» I samarbejde med Naturhistorisk Museum Aarhus Log ind | Opret profil | Hjælp
fyld
21. februar 2020
 

Felthåndbogen



Foto/billede af Savtang (Fucus serratus)
Foto: Maria Gamborg

Galleri:
Seneste billeder | vegetative individer | id-billeder | situationer/adfærd

Foto/billede af Savtang (Fucus serratus)
Foto: Anni Nielsen


Foto/billede af Savtang (Fucus serratus)
Foto: Rune Stefan Jensen


Foto/billede af Savtang (Fucus serratus)
Foto: Rune Stefan Jensen



Savtang

Fucus serratus (læst 7737 gange)

Klasse: Brunalger (Phaeophyceae)
Orden: Fucales (Fucales)
Familie: Fucaceae (Fucaceae)

Kendetegn: Savtang kendes bedst på det flade, brune løvs savtakkede rand. Der er tydelig midtribbe i det 2-5 cm brede, gaffeldelte løv. Den bliver op til 60 cm høj. Den sidder godt fast på sten med hæfteskiver under tidevanszonen, da den ikke tåler udtørring.

Variation: Farven variere fra gulgrøn over brunlig til rødbrun. I roligt vand er løvet bredt, men er der megen bølgegang er løvet smalt. Kan ikke gro i brænding.

Om vinteren udvikles receptakler (kønsorganer) på skudspidserne, de smides om foråret efter befrugtning.

Forveksling: Blæretang, Fucus vesiculosus, som kan mangle blærer og er helrandet. Receptaklerne udvikles om sommeren, ikke om vinteren.

Lav Klørtang, Fucus spiralis, vokser i tidevandszonen, helrandet.

I felthåndbogen kan du læse mere om: Blæretang, Lav Klørtang

Biologi: Udvikler formeringsorganer i Vinterhalvåret. Savtang er særbo, det vil sige der findes særskilte hanner og hunner. Flerårig.

De hanlige reseptakler får et orangegult præg, mens de hunlige er gulgrønne.

Levested: Findes de fleste steder langs kysterne på lavt vand, 1-4 m, som ikke bliver tørlagt ved ebbe. Derfor er receptaklerne er ikke slimede.

Udbredelse: Findes i alle danske farvande inkl Bornholm, men ikke langs vesterhavskysten.

Log på for at se et kort over Naturbasens observationer af Savtang.

Hvornår ses den? Flerårig og ses på levestederne hele året og opskyllet på stranden efter storm.

Status: Arten er almindelig i Danmark [?]




Denne beskrivelse er skrevet/redigeret af en til flere personer baseret på en 1. udgave skrevet af Linda Kjær-Thomsen d. 23-02-2013. Beskrivelsen er senest redigeret af Linda Kjær-Thomsen d. 23-02-2013.
Se historik
.

Litteratur brugt til denne beskrivelse:
Knud Georg Brundbjerg, Havplanter alge-tang og deres livsvilkår, Gyldendal 1988 ISBN 87-00-18722-4

Jan Rueness, Alger i Farger, Almater Forlag ISBN 82-7858-006-5





Klik her for avanceret søgning i observationerne


Om www.fugleognatur.dk | Indhold | Vilkår | Kvalitetssikring | Hjælp | Retningslinier | Ordforklaring | Persondatapolitik | Translator