Forside» I samarbejde med Naturhistorisk Museum Aarhus Log ind | Opret profil | Hjælp
fyld
19. september 2018
 

Felthåndbogen



Foto/billede af Sømprikket Stængelborer (Globia sparganii)
Foto: Elisabeth Siegel

Galleri:
Seneste billeder | imago | id-billeder | situationer/adfærd

Foto/billede af Sømprikket Stængelborer (Globia sparganii)
Foto: Jens Lund Hansen


Foto/billede af Sømprikket Stængelborer (Globia sparganii)
Foto: Charlotte Brown Petersen


Foto/billede af Sømprikket Stængelborer (Globia sparganii)
Foto: Kevin Kuhlmann Clausen



Sømprikket Stængelborer

Globia sparganii (læst 114 gange)

Klasse: Insekter (Insecta)
Orden: Sommerfugle (Lepidoptera)
Familie: Ugler (Noctuidae)

Kendetegn: Sømprikket stængelborer har et vingefang på 30-41mm. Arten tilhører familien ugler (Noctuidae), som er en gruppe af lodne og kraftigt byggede natsommerfugle.

Grundfarven og kroppen varierer i farven lysegul til lysebrun. Mest karakteristisk for dyret er rækken af sorte sømprikker langs forvingens ydre kant (sømlinjen). Ofte ses endnu en række sorte pletter længere inde (langs ydre mellemlinje), samt en sort plet midt på forvingen (rest af nyremærke).

Bagvingen er ofte af lysere farve end forvingen og gerne med samme aftegninger, dog svagere.

Variation: Sømprikket stængelborer kan som sagt variere i sin grundfarve inden for farvespektret lysegul til lysebrun. Sømprikkerne på sømlinjen er som regel synlige og markante på forvingerne. Dog kan nyremærket og pletterne på ydre mellemlinje varierer i sin tydelighed, eller helt mangle på nogle individer. Variationen ses på både forvinger og bagvinger.

Forveksling: Sømprikket stængelborer kan forveksles med søsterarten tegningsløs stængelborer (Globia Algae).

Begge ugler varierer i samme grundfarve, men hos tegningsløs stængelborer ses der ingen sorte sømpletter på sømlinjen. Dyrets vinge er tilmed mere spidse end hos sømprikket stængelborer.

Biologi: Sømprikket stængelborer har fået dansk navn pga. sine sorte sømpletter. Endvidere har den fået navn efter larvens levested, da larven er herbivor på stænglerne af dunhammere, samt pindsvineknop og iris.

Æggene lægges i stænglerne og overvintrer her. Når æggene klækkes, vil larverne leve i og af stænglerne. Larven er slank og lysegrøn og findes i perioden april til juli.

Larven forpuppes i stænglen og efter puppestadiet vil det voksne individ flyve om natten i perioden juli til september, men topper i august. I denne periode flyver den sømprikkede stængelborer med alene det formål at finde en mage og reproducere. Det voksne individ tager ikke føde til sig.

For familien ugler, er det et kendetegn, at de voksne individer har et sæt høreorganer et øre på hver side af brystet, som består af en trommehinde forbundet til to sanseceller. Disse høreorganer kan registrere ultralydskald fra prædatorer, eksempelvis flagermus.

Hannen hos sømprikket stængelborer har kamformede antenner, som bruges til at opspore hunnens feromoner. Han kan registrere feromonerne og lokalisere hunnen helt op til 8 kilometer væk.

Sømprikket stængelborer kan lys-, men ikke sukkerlokkes

Levested: Da stængelboreren lever i stængler på dunhammere, pindsvineknop og iris, vil den ofte være at finde på fugtige lokaliteter, gerne nær moser, søer, vandløb og kyster. Den strejfer dog gerne og kan træffes langt fra vand.

Udbredelse: Sømplettet stængelborer er udbredt i hele landet. De voksne individer træffes sjældent i større antal.

Log på for at se et kort over Naturbasens observationer af Sømprikket Stængelborer.

Hvornår ses den? Det voksne individ ses fra august til september.

Status: Arten er almindelig i Danmark [?]




Skrevet/lagt på nettet af Charlotte Brown Petersen d. 26-08-2018
Litteratur brugt til denne beskrivelse:
Top-Jensen, Morten, Michael Fibiger. Danmarks Sommerfugle. Bugbook Publishing, 2009.

Michel Kettner, Lepiforum.dk (2018). Lokaliseret d. 24. juli 2018. - se linket HER

Skou, Peder. Nordens Ugler, Danmarks Dyreliv Bind 5. Apollo Books, Stentrup 1991.

Wikipedia.dk (2017), Lokaliseret d. 14. august 2018. - se linket HER)

Fugleognatur.dk (2016), Lokaliseret d. 14. august 2018. - se linket HER

Teder, Tiit, Thomas Tammaru, Cascading effects of variation in plant vigour on the relative performance of insect herbivores and their parasitoider, Ecological Entomology, 27 (2002) side 94 104

Wikipedia.dk(2018), Lokaliseret d. 18. august 2018.

- se linket HER





Klik her for avanceret søgning i observationerne


Om www.fugleognatur.dk | Indhold | Vilkår | Kvalitetssikring | Hjælp | Retningslinier | Ordforklaring | Persondatapolitik | Translator