Forside» I samarbejde med Naturhistorisk Museum Aarhus Log ind | Opret profil | Hjælp
fyld
14. november 2019
 

Felthåndbogen



Foto/billede af Spansk Hyben-Rose (Rosa villosa ssp. villosa)
Foto: Elsebeth Hauge

Galleri:
Seneste billeder | aftagende blomstring | blomstrende individer | med frø/frugt | id-billeder | situationer/adfærd

Foto/billede af Spansk Hyben-Rose (Rosa villosa ssp. villosa)
Foto: Peter Isø-Nielsen


Foto/billede af Spansk Hyben-Rose (Rosa villosa ssp. villosa)
Foto: Leif Knudsen


Foto/billede af Spansk Hyben-Rose (Rosa villosa ssp. villosa)
Foto: Henry Nielsen



Spansk Hyben-Rose

Rosa villosa ssp. villosa (læst 100 gange)

Klasse: Tokimbladede (Magnoliopsida)
Orden: Rosenordenen (Rosales)
Familie: Rosenfamilien (Rosaceae)

Kendetegn: Med fligede bægerblade, ret spinkle og næsten rette torne og bægerblade, der er fremadrettede efter blomstringen. Griffelåbningen er mindst halvdelen af diskusdiameteren.

Hybenet er pæreformet, og ret stort: 1,5-2,5 cm ii diameter, dækket af lange, kraftige stilkkirtler.

Bladundersiderne er tæthårede.

Forveksling: Blød Filtrose (ssp. mollis) ligner meget, men har næsten kugleformede hyben, som kun er 1-1,5 cm i diameter.

Langstilket og Kortstillet Filtrose (R. tomentosa ssp. tomentosa og ssp. sherardi) ligner, men har griffelåbning, der højst er 1/3 af diskusdiameteren, svagt krummede torne og bægerblade, der er udad-fremadrettede efter blomstringen og snart falder af.

I felthåndbogen kan du læse mere om: Glat Hunde-Rose, Mangeblomstret Rose, Rynket Rose

Biologi: En busk med insektbestøvning og endozoisk spredning af frøene, der bevarer spiringsevnen efter tarmpassage. Frøspredningen er dog så vidt vides lidet effektiv under danske forhold.

Etymologi:

Se Glat Hunderose. Villosa betyder lådden, sigtende til de tæthårede bladundersider.

Levested: Udplantet i vildtplantninger, hegn m.v. og ret bestandig, men næppe naturaliseret i Danmark.

Udbredelse: Hist og her til temmelig sjælden, især øst for isens hovedstilstandslinje.

Log på for at se et kort over Naturbasens observationer af Spansk Hyben-Rose.

Hvornår ses den? Den blomstrer juni-juli

Status: Arten er relativt sjælden i Danmark [?]




Denne beskrivelse er skrevet/redigeret af en til flere personer baseret på en 1. udgave skrevet af Poul Evald Hansen d. 18-09-2019. Beskrivelsen er senest redigeret af Anni Lene Nielsen d. 12-11-2019.
Se historik
.

Litteratur brugt til denne beskrivelse:
Dansk Flora 1. udgave, Gyldendal 2006, Redaktion Signe Frederiksen, Finn N. Rasmussen og Ole Seberg. Mange forfattere. ISBN: 87-02-03032-2

Den Ny Nordiske Flora (På dansk ved Jon Feilberg,ISBN 87-02-02997-9)

Danmarks Vilde Planter, Skytte-Christiansen, Branner og Kock 1964 ff.





Klik her for avanceret søgning i observationerne


Om www.fugleognatur.dk | Indhold | Vilkår | Kvalitetssikring | Hjælp | Retningslinier | Ordforklaring | Persondatapolitik | Translator