Forside» I samarbejde med Naturhistorisk Museum Aarhus Log ind | Opret profil | Hjælp
fyld
30. marts 2020
 

Felthåndbogen



Foto/billede af Grå Star (Carex canescens)
Foto: Hans Øllgaard

Galleri:
Seneste billeder | afblomstrede individer | blomstrende individer | individer i knop | med frø/frugt | id-billeder | situationer/adfærd

Foto/billede af Grå Star (Carex canescens)
Foto: Jørgen Christiansen


Foto/billede af Grå Star (Carex canescens)
Foto: Torben Ebbensgaard


Foto/billede af Grå Star (Carex canescens)
Foto: Erik Brejl



Grå Star

Carex canescens (læst 2562 gange)

Klasse: Enkimbladede (Liliopsida)
Orden: Halvgræsordenen (Cyperales)
Familie: Halvgræsfamilien (Cyperaceae)

Kendetegn: Alle overjordiske dele af planten er grågrønne.

En star af ensakstypen, som vokser i ret tætte tuer, hvor stænglerne bliver indtil 50 cm. lange.

Der er 4-7 ovale aks, som er indtil 10 mm. lange. Det nedre aks er ofte lidt fjernet fra de øvre. Aksene har hunblomster foroven og hanblomster forneden.

Dækskællene har grøn, blegbrun midtribbe, og frugthylstret har et kort, kløvet næb.

Støttebladene er kortere end aksene, de øvre næsten rudimentære.

Skedehindetilhæftningen er indtil 4 mm. lang, længere end bred, og tilspidset.

Bladene er lidt kortere end stænglerne og 2-3 mm. brede.

Forveksling: Den grågrønne farve i forbindelse med den tueformede fremtræden, og at den hører til ensaksgruppe blandt starerne, gør, at arten i reglen er let at kende.

Forlænget Star, der kan vokse på samme biotoper og også er tueformet, har græsgrønne blade, gulbrun blomsterstand og længere tilspidset skedehinde.

I felthåndbogen kan du læse mere om: Forlænget Star

Biologi: Som de fleste andre halvgræsser er den flerårig og har vindbestøvning af blomsterne.

Etymologi: Canescens betyder grå og sigter til plantens gennemgående farve. Om slægtsnavnet: se Skov-Star.

Levested: Næringsfattig, fugtig bund i hedemoser, skovsumpe, sphagnumhængesække m.v.

Udbredelse: Ret almindelig i Vest-, Midt-, Syd- og Nordjylland samt i Nordøstsjælland, ellers temmelig sjælden.

Log på for at se et kort over Naturbasens observationer af Grå Star.

Hvornår ses den? Den blomstrer juni-juli.

Status: Arten er almindelig i Danmark [?]




Denne beskrivelse er skrevet/redigeret af en til flere personer baseret på en 1. udgave skrevet af Poul Evald Hansen d. 16-05-2016. Beskrivelsen er senest redigeret af Poul Evald Hansen d. 16-05-2016.
Se historik
.

Litteratur brugt til denne beskrivelse:
Jens Christian Schou: De Danske Halvgræsser, BFNs forlag 1993 - ISBN 87-87746-04-2.

Desuden:

Den Ny Nordiske Flora (På dansk ved Jon Feilberg,ISBN 87-02-02997-9)





Klik her for avanceret søgning i observationerne


Om www.fugleognatur.dk | Indhold | Vilkår | Kvalitetssikring | Hjælp | Retningslinier | Ordforklaring | Persondatapolitik | Translator