Forside» I samarbejde med Naturhistorisk Museum Aarhus Log ind | Opret profil | Hjælp
fyld
22. september 2019
 

Felthåndbogen



Foto/billede af Almindelig Hanekro (Galeopsis tetrahit)
Foto: Maria Petersen

Galleri:
Seneste billeder | afblomstrede individer | aftagende blomstring | blomstrende individer | med frø/frugt | vegetative individer | id-billeder | situationer/adfærd

Foto/billede af Almindelig Hanekro (Galeopsis tetrahit)
Foto: Jackie Uffe Dalgas Sørensen


Foto/billede af Almindelig Hanekro (Galeopsis tetrahit)
Foto: Troels Kornfelt


Foto/billede af Almindelig Hanekro (Galeopsis tetrahit)
Foto: Linda Kjær-Thomsen





Figur 1. Skov-Hanekro med indhak i underlæbens midtflig til venstre og Almindelig Hanekro uden dette indhak til højre.

Almindelig Hanekro

Galeopsis tetrahit (læst 232 gange)

Klasse: Tokimbladede (Magnoliopsida)
Orden: Læbeblomstordenen (Lamiales)
Familie: Læbeblomstfamilien (Lamiaceae)

Kendetegn: En opret indtil 70 cm. høj enårig plante.

Stænglen er firkantet og med stive, nedadrettede hår og med tydeligt opsvulmede led, der ligeledes er stivhårede.

Bladene er smalt ægformede og tilspidsede med savtakket rand.

Blomsterne er lillarøde eller hvide med en gullig rødåret tegning på underlæben.

Blomsterne har som karakteristisk for slægten næsten regelmæssigt 5-tandet bæger og underlæbens midtflig har farvetegninger, der formentlig tjenersikkert til at vise insekter vej til honninghgemmerne. Mellem midtfligene og sidefligene sidder 2 hule, kegleformede punkler på hver sin side af indgangen til kronens svælg.

Underlæbens midtflig er næsten kvadratisk og har lige afskåret rand.

Variation: Underlæbens farvetegninger er ganske variable.

Forveksling: 3 andre ret sjældne arter i slægten: Sand- , Smalbladet og Gul Hanekro har tiltrykte bløde hår og bladfæster, der er glatte eller næsten glatte.

De 3 arter med stivhårede bladfæster adskilles såleds:

Hamp-Hanekro: 22-34 mm. lang gul krone med stor violetplet på underlæben.

Krone 13-20 mm. rød eller hvid med en hvidgul plet og et varieret rødt mønster på underlæben, som er næsten kvadratisk og lige afskåret og flad: Almindelig Hanekro.

Som Almindelig Hanekro, men med underlæbe med et tydeligt indhak og underlæbemønster, der når næsten ud til kanten.

Krone 10-15 mm.

I felthåndbogen kan du læse mere om: Skov-Hanekro, Hamp-Hanekro

Biologi: Enårig sommerannuel urt med insektbestøvning.

Etymologi:

Galeopsis: af græsk gale: væsel og opsis: udseende, ansigt - altså "væselhoved", idet blomsterne med deres gabende svælg er blevet sammenlignet et væsels opspærrede gab.

Hanekro skyldes, at stænglernes opsvulmede bladfæster er blevet sammenlignet med den fremstående kro hos en hane.

Tetrahit >(middelalderlatin) sigter til de 4 nødagtige delfrugter i bægerets bund (som findes hos mange læbeblomstrede),.

Levested: Almindelig Hanekro har været et meget almindeligt ukrudt mellem vårsæden og i rodfrugtmarker; men er nu væsentligt mindre almindelig p.g.a. herbicicsprøjtning. Nu er den nok så almindelig langsvejkanter, på ruderater o.l.

Udbredelse: Ret almindelig på egnede voksesteder.

Log på for at se et kort over Naturbasens observationer af Almindelig Hanekro.

Hvornår ses den? Den bomstrer juni-septembe.r

Status: Arten er almindelig i Danmark [?]




Denne beskrivelse er skrevet/redigeret af en til flere personer baseret på en 1. udgave skrevet af Poul Evald Hansen d. 31-07-2019. Beskrivelsen er senest redigeret af Poul Evald Hansen d. 31-07-2019.
Se historik
.

Litteratur brugt til denne beskrivelse:
Dansk Flora 1. udgave, Gyldendal 2006, Redaktion Signe Frederiksen, Finn N. Rasmussen og Ole Seberg. Mange forfattere. ISBN: 87-02-03032-2

Den Ny Nordiske Flora (På dansk ved Jon Feilberg,ISBN 87-02-02997-9)

Danmarks Vilde Planter, Skytte-Christiansen, Branner og Kock 1964 ff.





Klik her for avanceret søgning i observationerne


Om www.fugleognatur.dk | Indhold | Vilkår | Kvalitetssikring | Hjælp | Retningslinier | Ordforklaring | Persondatapolitik | Translator