Forside» I samarbejde med Naturhistorisk Museum Aarhus Log ind | Opret profil | Hjælp
fyld
23. september 2017
 

Felthåndbogen



Foto/billede af Hærfugl (Upupa epops)
Foto: Søren Vinding

Galleri:
Seneste billeder | adulte | id-billeder | situationer/adfærd

Foto/billede af Hærfugl (Upupa epops)
Foto: Preben Poulsen


Foto/billede af Hærfugl (Upupa epops)
Foto: Lars Jensen


Foto/billede af Hærfugl (Upupa epops)
Foto: lars krogh



 Hærfugl (Upupa epops) (læst 9022 gange)

Klasse: Fugle (Aves)
Orden: Skrigefugle (Coraciiformes)
Familie: Hærfugle (Upupidae)

Kendetegn: Længde 26-28 cm, heraf næb 5-6. Vingefang 42-46 cm. En drosselstor fugl, men den virker især i flugt større på grund af meget brede, afrundede vinger. Let at kende på det lange og tynde, sabelformede næb, den varmt gulbrune fjerdragt og den imponerende fjertop, der kan rejses vifteformet. Fjerprydelsen, der kan minde om en krigerhjelm, har tidligere givet anledning til, at dens tilstedeværelse blev set som et varsel om krig, heraf navnet. I flugt er vingemønsteret meget iøjnefaldende, ligesom hvid overgump og sort hale med hvidt tværbånd. Flugten er noget tumlende, med flaksende (sommerfugleagtige) vingeslag som en Skovskades. Svær at se på jorden, og trykker ofte, hvis den bliver overrasket. Uden at være direkte sky, holder den dog en vis distance til mennesker.

Kønnene er stort set ens, men hannen har rosa anstrøg på hovedsider, bryst og flanker. Visse hunner kan kendes på hvide fjer på struben og en mere brun tone på brystet.

Ungfuglen har et kortere, mere lige næb og en mørkere fjerdragt. Desuden har det hvide halebånd sorte pletter.

Stemme: Sangen er et blødt, vidtlydende ”bu-bu-bu”, som kan ligne en kort strofe fra en Perleugle. Et dæmpet og hvæsende ”ah-ah-ah” kan også høres.

Biologi: Yngler tilsyneladende som etårig. Den anbringer reden i et hul i et træ eller på en bygning, evt. i en redekasse. Hunnen lægger 7-8 æg, som hun udruger alene på 15-16 dage. Ungerne forlader reden 26-29 dage gamle.

Lever næsten udelukkende af animalsk føde, fortrinsvis større insekter (guldsmede, biller, sommerfugle) og nok især larver og pupper. Fouragerer fortrinsvis på jorden, gerne i kokasser, men også i revner i træernes bark.

Levested: Ynglebiotopen ligger gerne i et åbent, tørt og varmt landskab med mange insekter. Også gerne overdrev og fugtige engdrag med spredte trægrupper, gerne gamle egetræer, i frugtplantager o.l. Området skal have pletter med bar jord. Bruger også undertiden bygninger, udhuse, stengærder o.l.

Udbredelse: I 1800-tallet var Hærfuglen en regelmæssig ynglefugl her i landet, men efter 1876 har den kun ynglet nogle ganske få gange, helt op til vore dage. I de senere år har den med sikkerhed ynglet i 1995, hvor et par fik fire unger på vingerne på en lokalitet i Jylland. Der var mistanke om yngel i 1993 i DK, men ellers skal vi tilbage til 1977 for at have et sikkert ynglefund (jfr. Meltofte: Fuglene i Danmark, Gyldendal 2002). De danske ynglefund har optrådt på forsømte landejendomme med dyrehold.

I de seneste år er der i gennemsnit set 15-20 Hærfugle årligt her i landet. I Sverige yngler der fra 2 til 7 par årligt. De nærmeste faste ynglepladser ligger i Tyskland, Polen og Baltikum. Fuglen yngler desuden i størstedelen af Europa, samt i store dele af Asien og Afrika.



Log på for at se et kort over Naturbasens observationer af Hærfugl.

Hvornår ses den? Ses i Danmark fra først i april – de fleste observationer gøres i foråret, fra sidst i april til først i maj.

Om efteråret ses kun ganske få, i september/oktober.

Er enkelte gange fundet overvintrende her i landet.

Status: Arten er sjælden i Danmark [?]




Skrevet/lagt på nettet af Anni & Peter Nielsen d. 06-10-2008
Litteratur brugt til denne beskrivelse:
Fugle i felten v/Mullarney m.fl., Gad 2000.

Nordens fugle v/Génsbøl, Gad 2006.

Fuglene i Danmark v/Meltofte, Gyldendal 2002.





Klik her for avanceret søgning i observationerne


Om www.fugleognatur.dk | Indhold | Vilkår | Kvalitetssikring | Hjælp | Retningslinier | Ordforklaring | Persondata | Translator