Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Kristoffer Hansen
    Foto: Kristoffer Hansen
  • Fotograf: Finn Okkels
    Foto: Finn Okkels
  • Fotograf: Jan Færk
    Foto: Jan Færk

Atlas

: Canadisk Gyldenris overvåges i Atlasprojektet Danmarks Karplanter

Kendetegn

: Planten bliver indtil 1,5 meter høj, men er ofte lavere.

Stænglen er grenet af udstående, ret lange grene foroven, medens de nedre 2/3 at stænglen ofte ikke har tydelige forgreninger.

Stænglen er tæt korthåret-plyshåret foroven, mere glat nedad.

Bladene er ustilkede, smalt lancetformede og mere eller mindre korttakkede. Det er jævnt hårede på undersiden.

Kronerne er gule, og længere end de kun 2-3 mm. lange kurvblade.

Canadisk Gyldenris
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Finn Okkels

Variation

: Hybrider med Sildig Gyldenris forekommer, men er ikke almindelige. De er intermediære og formentlig sterile.

Forveksling

: Den vanskeligste forvekslingsmulighed er med Sildig Gyldenris. Men Sildig Gyldenris er glat eller udpræget svagt håret foroven, har bladundersider, der kun er hårede på strengene, ofte blådugget stængel, og længere randkroner, der er tydligt længere end de 3,5-5 mm. lange kurvblade.

Huskeregel: I Kanada er der koldt, derfor har arten "pels" d.v.s. er håret.

Almindelig Gyldenris ligner ikke meget; den har sammentrængt blomstertand med opadrettede grene og tydeligt større kroner med 5-9 mm. lange kurvblade.

Udbredelse

: Kanadisk Gyldenris forekommer spredt, men temmeligt almindeligt, i hele landet. Den er dog ikke nær så hyppig og talrig som Sildig Gyldenris, som den af mange ofte forveksles med.
Canadisk Gyldenris - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Den blomstrer september-ultimo oktober.

Tidsmæssig fordeling

af Canadisk Gyldenris baseret på Naturbasens observationer:
Canadisk Gyldenris - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Canadisk Gyldenris - månedlig fordeling

Biologi

: En flerårig urt, som bestøves af pollensamlende insekter. Den er ofte bestanddannende med sin krybende jordstængel.

Etymologi:

Se også Almindelig Gyldenris vedr. slægtsnavnet. Det danske "Kanadisk" hentyder til, at arten stammer fra Nordamerika.

Levested

: Ruderater, brakmarker, baneterræn, skovlysninger m.v.

Den er sammen med Sildig Gyldenris (dog mindre udpræget end denne) et ubehageligt landskabsukrudt, der kan dominere store arealer, også f.eks. mere tørre områder i fattigkær og på ovedrev, hvor den er absolut uønsket.

Litteratur brugt til denne beskrivelse
Dansk Flora 1. udgave, Gyldendal 2006, Redaktion Signe Frederiksen, Finn N. Rasmussen og Ole Seberg. Mange forfattere. ISBN: 87-02-03032-2

.

Den Ny Nordiske Flora (På dansk ved Jon Feilberg, ISBN 87-02-02997-9)

De senest indberettede arter i Naturbasen: