Forside» I samarbejde med Naturhistorisk Museum Aarhus Log ind | Opret profil | Hjælp
fyld
16. juli 2018
 

Felthåndbogen



Foto/billede af Dyspetes arrogator (Dyspetes arrogator)
Foto: Jonas Lutz

Galleri:
Seneste billeder | imago | id-billeder | situationer/adfærd




Figur 1. Til venstre ses den lille D. arrogator hun sammenlignet med den store D. luteomarginatus han.

Dyspetes arrogator

Dyspetes arrogator (læst 132 gange)

Klasse: Insekter (Insecta)
Orden: Årevinger (Hymenoptera)
Familie: Ichneumonidae (Ichneumonidae)

Kendetegn: Dyspetes arrogator er med sine 7-8mm for hannen og 6-7mm for hunnen en mellemstørrelse ichneumonidae-snyltehveps. Den er helt sort men med rødbrune ben og mørkebrune eller lyse antenner som bliver lysere mod spidsen. Bagbenene er ofte meget mørke hos hannen. Fra oven virker bagenden aflang dråbeformet og de første dele af bagenden (T1 og T2) er kendt for at have nærmest trekantede buler som peger mod forkroppen. Hunnen har en meget lille men synlig læggebrod.

Variation: Han og hun adskiller sig blandt andet fra hinanden ved at hannen er større og oftere har mørkere antenner og ben.

Forveksling: Den uerfarne kan nemt tro at alle små sorte snyltehvepse er denne art og et godt råd er at få det be- eller afkræftet af en specialist, fx i forum her på siden. Mange hvepse fra underfamilien Pimplinae er nemlig også sorte og har knolde på bagkroppen.

Arten kan desuden meget nemt forveksles med D. luteomarginatus som har næsten alle de samme kendetegn. Tommelfingerreglen er dog at D. arrogator er tidligere på året, maj og juni, og er en smule mindre, mens D. luteomarginatus er senere, juli og august, og er et par millimeter større (se Figur 1). Det har da også været megen debat om disse to arter i virkeligheden er en første og anden generation af en og samme art, men Horstmann bekræftede adskillelsen af dem i en artikel i 2006.

I felthåndbogen kan du læse mere om: Dyspetes luteomarginatus

Biologi: Arten vimser tit rundt i lav vegetation i skoven og leder efter sin vært. Underfamilien Tryphoninae er kendt for at parasitere bladhvepselarver og Dyspetes er ingen undtagelse. Kasparyan nævner i sin nøgle at den udbredte bladhveps Aglaostigma aucupariae er en yndet vært. Og Taxapad tilføjer de udbredte Aglaostigma fulvipes og Tenthredo livida.

Levested: Bør kunne findes i alle større skovområder. Kig efter den i vegetationen langs skovstier. Taxapad nævner at den også kan findes i nærheden af planter som Angelik og Gulerod.

Udbredelse: Europa, Østeuropa og dele af Mellemøsten og Asien.

Log på for at se et kort over Naturbasens observationer af Dyspetes arrogator.

Hvornår ses den? Maj og juni.

Status: Udbredelse/hyppighed ukendt




Denne beskrivelse er skrevet/redigeret af en til flere personer baseret på en 1. udgave skrevet af Jonas Lutz d. 01-07-2018. Beskrivelsen er senest redigeret af Jonas Lutz d. 01-07-2018.
Se historik
.

Litteratur brugt til denne beskrivelse:
Fauna USSR Hymenoptera: 3:1. Ichneumonidae, Tryphoninae, Tryphonini by Kasparyan




Klik her for avanceret søgning i observationerne


Om www.fugleognatur.dk | Indhold | Vilkår | Kvalitetssikring | Hjælp | Retningslinier | Ordforklaring | Persondatapolitik | Translator