Forside» I samarbejde med Naturhistorisk Museum Aarhus Log ind | Opret profil | Hjælp
fyld
18. november 2018
 

Felthåndbogen



Foto/billede af Liljekonval (Convallaria majalis)
Foto: Per Thomassen

Galleri:
Seneste billeder | afblomstrede individer | aftagende blomstring | blomstrende individer | frø | individer i knop | med frø/frugt | vegetative individer | id-billeder | situationer/adfærd

Foto/billede af Liljekonval (Convallaria majalis)
Foto: Finn M. Hansen


Foto/billede af Liljekonval (Convallaria majalis)
Foto: Per Thomassen


Foto/billede af Liljekonval (Convallaria majalis)
Foto: Jørgen Christiansen



Liljekonval

Convallaria majalis (læst 14793 gange)

Klasse: Enkimbladede (Liliopsida)
Orden: Aspargesordenen (Asparagales)
Familie: Konvalfamilien (Convallariaceae)

Kendetegn: Liljekonval er ca. 25 cm høj og har en kantet stængel med indtil 12 hængende, velduftende blomster i ensidig klase. Blomsterne er hvide eller svagt lyserøde, helkronede og med 6 tilbagebøjede flige. Der er i reglen 2 (sjældnere flere) grønne løvblade, der omfatter stænglen. Nederst på stænglen findes ca. 5 skedeagtigt omfattende grønne til violette reducerede blade. Jordstængen er krybende. Frugten er en bæragtig frugt.

Variation: Højden kan variere fra 10-25 cm. Antallet af blomster varierer fra 6 -12. Antallet af frø ligger mellem 2 og 6.

Forveksling: Planten ligner ikke andre danske planter, og der er derfor næppe nogle forvekslingsmuligheder.

Kun ud fra en meget overfladisk betragtning kan den forveksles af ukyndige med andre bredbladede enkimbladede som Stor Konval, Majblomst og evt. Ramsløg. De første er også giftige, den sidste er spiselig og anvendt i bl.a. Det Ny Nordiske Køkken og kan om ikke andet kendes på sin kraftige hvidløgslugt, som de andre nævnte ikke har.

I felthåndbogen kan du læse mere om: Majblomst, Rams-Løg, Stor Konval

Biologi: Liljekonval er en bestanddannende, flerårig urt med krybende jordstængel. Hele planten er meget giftig og indeholder de samme giftstoffer som Fingerbøl (digitalis-glykosider), dvs. stoffer der stimulerer hjerterytmen og får hjertet til at slå hurtigere. Indtagelse kan forårsage hjertestop.

Artsnavnet kommer af følgende:

De gamle botanikere kaldte planten "Lilium convallium" = "dalenes lilje". Heraf "Convallaria" fra "Convallis" = dal. Artsnavnet "majalis" er "hørende til maj måned".

Levested: Arter lever i skove, på skrænter o.l. Liljekonval har en såkaldt u-formet fordeling på jordbundsklasserne og findes hyppigt på både morbund og frodig, kalkholdig bund, medens den så at sige mangler i mellemklasserne.

Udbredelse: Arten er almindelig i det meste af Danmark.

Log på for at se et kort over Naturbasens observationer af Liljekonval.

Hvornår ses den? Liljekonval blomstrer maj-juni. Bladene er karakteristiske og kan erkendes det meste af vækstsæsonen.

Status: Arten er almindelig i Danmark [?]




Denne beskrivelse er skrevet/redigeret af en til flere personer baseret på en 1. udgave skrevet af Poul Evald Hansen d. 06-04-2007. Beskrivelsen er senest redigeret af Poul Evald Hansen d. 09-09-2012.
Se historik
.

Litteratur brugt til denne beskrivelse:
Den Ny Nordiske Flora (På dansk ved Jon Feilberg,ISBN 87-02-02997-9)




Klik her for avanceret søgning i observationerne


Om www.fugleognatur.dk | Indhold | Vilkår | Kvalitetssikring | Hjælp | Retningslinier | Ordforklaring | Persondatapolitik | Translator