Forside» I samarbejde med Naturhistorisk Museum Aarhus Log ind | Opret profil | Hjælp
fyld
23. februar 2019
 

Felthåndbogen



Foto/billede af Garver (Prionus coriarius)
Foto: Ole Martin

Galleri:
Seneste billeder | imago | larver | id-billeder | situationer/adfærd

Foto/billede af Garver (Prionus coriarius)
Foto: Thorke Østergaard


Foto/billede af Garver (Prionus coriarius)
Foto: Aynia Brennan


Foto/billede af Garver (Prionus coriarius)
Foto: Ole Martin



Garver

Prionus coriarius (læst 7484 gange)

Klasse: Insekter (Insecta)
Orden: Biller (Coleoptera)
Familie: Træbukke (Cerambycidae)

Kendetegn: Med en kropslængde på op til 45 mm er garveren Danmarks største træbuk, og blandt de landlevende biller kun overgået af Eghjort. Grundfarven er mørkebrun til sortbrun. Det er en kraftigt bygget affladet træbuk med ret lille hoved, kraftige mandibler, store øjne og kraftige antenner, der ofte holdes let bagudvendt i den typiske Prioninae-positur. Pronotum rektangulært med kraftige sidetorne, hvoraf den midterste er den kraftigst udviklede. Benene er korte og ret kraftige. Dækvinger er hvælvede og forsynede med grove gruber og svage ribber. Der er tydelig kønsdimorfi, og hannen er med en kropslængde på 23-40 mm mindre end hunnens 30-45 mm. Hannens antenner er meget kraftige, savtakkede, og når lige forbi kroppens midte, og pronotum er proportionelt lidt længere mens bagkroppen er lidt kortere end hos hunnen.

Variation: Der er ikke nævneværdig variation ud over størrelsen, der bestemmes af larvens fødeforhold.

Forveksling: Garveren forveksles af og til med den store kraftige træbuk væver, formentlig fordi væver også har kraftige antenner. Væver ligner dog kun garver helt overfladisk, er betydelig mindre og mere rund i formen, gråbrunlig i farven, mangler savtakkede antenner og kun har en, kraftig torn langs pronotums sider. Væver findes oftest i kystegne, hvorimod garveren er et skovdyr.

I felthåndbogen kan du læse mere om: Væver

Biologi: Garveren er et løvskovsdyr, der kan ses i dagtimerne, men som især er aktiv om aftenen og først på natten, hvor æglægningen også finder sted. Om dagen ses dyrene typisk siddende på store, gamle bøgeruiner. Hunnerne ses ofte siddende med bagkroppen hævet og læggebrodden ude, en adfærd, der har været kendt i over 100 år, og som formentlig har at gøre med tillokning af hanner med feromoner. - se linket HER for en fotobaseret (men ikke videnskabeligt verificeret) dokumentation af parringsadfærden. Om natten kommer de ofte til kunstigt lys, og kan derfor til tider opleves ved lyslokning. I Danmark er arten fortrinsvis knyttet til bøg, hvori den yngler, men kan også yngle i eg, ask og undertiden i nåletræ. Larven lever under barken og på rødder i trøsket løvtræ. Larven kan blive over 8 cm lang, og udviklingen tager 3-4 år. Den forpupper sig i jorden i maj-juli. Imagines kommer frem i sidste del af juli eller først i august, og kan ses til ind i september. De voksne tager ikke næring til sig, og lever derfor typisk kun omkring en måned.

Levested: Varme og tørre løvskove, primært ældre bøgeskove med større mængder dødt ved i form af stubbe og stammer.

Udbredelse: Ret udbredt i Østjylland og øerne øst for Storebælt og som regel fåtallig på lokaliteterne. Derudover udbredt i det meste af Europa og Nordafrika. Arten lever ret skjult, og er sikkert overset fra en række lokaliteter, og kan derfor med fordel eftersøges i ældre bøgeskove på federe jorde.

Log på for at se et kort over Naturbasens observationer af Garver.

Hvornår ses den? Imagines kan ses juli-september.

Status: Arten findes hist og her i Danmark [?]




Denne beskrivelse er skrevet/redigeret af en til flere personer baseret på en 1. udgave skrevet af Slettet profil d. 01-08-2013. Beskrivelsen er senest redigeret af Frede Mørch d. 13-01-2019.
Se historik
.

Litteratur brugt til denne beskrivelse:
Natur og Museum nr. 3 september 2007, Træbukke, Phillip Francis Thomsen

Duffy, E.A.J. (1946): A contribution towards the biology of Prionus coriarius L. (Coleoptera, Cerambycidae). Transactions of the Royal Entomological Society of London 97 (17): 419-442.





Klik her for avanceret søgning i observationerne


Om www.fugleognatur.dk | Indhold | Vilkår | Kvalitetssikring | Hjælp | Retningslinier | Ordforklaring | Persondatapolitik | Translator