Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Nadya Heywood
    Foto: Nadya Heywood

Kendetegn

: Længden er omkring 58 cm, og vejer mellem 250-260g. Vingelængden spænder mellem 18,9 og 21,5 cm. Kroppen er grøn med rødbrune pletter på den øverste del af deres vinger og klar seksuel dimorfe. Hannen har et sort halsbånd der starter ved det dybrøde næb og forsætter langs fuglens nakke, herfra skifter det over i rosa. Hunnen mangler helt dette halsbånd. Denne kønsdimorfe bliver synlig når hannen bliver omkring 3 år, indtil da ligner hannen og hunnen hinanden. Ungerne ligner hunnen når de forlader reden og kan ikke umiddelbart adskilles fra voksne individer. Dog vil næbbet ved ungerne være mere svagt farvet.
Stor Alexanderparakit
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Michael Kelly

Variation

: Den store alexanderparakit er avlet i fangenskab gennem mange år og der findes forskellige farvemutationer heriblandt gul, albino samt forskellige nuancer af grøn. Farvemutationerne er dog ikke nær så udbredte som ved den lille alexanderparakit.

Forveksling

: Kan forveksles med andre arter indenfor slægten Psittacula. De fleste forvekslinger sker dog med den lille alexanderparakit (Psittacula krameri). De kendes dog fra hinanden ved stor alexanderparakits røde skulderfelter og den klare størrelsesforskel mellem arterne.

Udbredelse

: Stor alexanderparakit er fordelt over 5 underarter hvis naturlige udbredelsesområde strækker sig udover Asien. De er herefter blevet udbredt til flere områder i Europa heriblandt Tyskland, Belgien, Holland og England.

(P. e. eupatria): Udbredt fra øst Indien til Sri Lanka.

(P. e. avensis): Udbredt fra nordøst Indien til Myanmar.

(P. e. magnirostris): Udbredt på Andaman øerne.

(P. e. nipalensis): Udbredt i øst Afghanistan, Pakistan, nord og central Indien samt Assam I nordøst Indien, Nepal og Butan.

(P. e. siamensis): Udbredt fra Vietnam, Cambodia, Laos til øst Thailand

Stor Alexanderparakit - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Fugle vil være undslupne, da de ikke har etableret ynglende flokke i Danmark i nu. Eventuelle undslupne fugle vil kunne observeres hele året rundt men vil sandsynligvis være lettere at observere i vintermånederne da deres grønne fjerdragt for dem til at skille sig ud.

Tidsmæssig fordeling

af Stor Alexanderparakit baseret på Naturbasens observationer:
Stor Alexanderparakit - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Stor Alexanderparakit - månedlig fordeling

Biologi

: Alexanderparakittens parringssæson i deres naturlige udbredelsesområde foregår fra november til april. Men på vores breddegrader vil de ofte først starte i slutningen af vinteren omkring februar måned. Her vil de begynde at udvælge deres reder. Alexanderparakitten vil opfostre deres unger, i hulrum i træer, hvilket ofte kan være forladte reder af andre fugle. Parring sker umiddelbart efter udvælgelse af mage og redehul og kort efter vil æggene blive lagt. Alexanderparakitten lægger cirka 2-4 æg som udruges af hunnen over 28 dage. I deres hjemland lever alexanderparakitten af frø, bær, frugt og blomster som den finder i skoven. De er dog også kendt for at fouragere på marker til stor irritation og økonomisk belastning for lokalbefolkningen.

Levested

: Alexanderparakitten er skovlevende men vil besøge marker og byer for at finde føde.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
On the diet and population of the Alexandrine Parakeet, Psittacula eupatria, in the urban environment of Tehran, Iran by Abolghasem Khaleghizadeh

Population and behavioural ecology of Alexandrine Parakeet Psittacula eupatria in Dhaka city, Bangladesh by Sharif Hossain Sourav et. Al.

First Record of Alexandrine Parakeet Psittacula eupatria (Psittaculidae, Psittaciformes) (Linnaeus 1766) in Iraq by Salwan Ali Abed et. Al.

www.beautyofbirds.com/alexandrineparakeet

www.parrots.org...alexandrine-parakeet

De senest indberettede arter i Naturbasen: