Forside» I samarbejde med Naturhistorisk Museum Aarhus Log ind | Opret profil | Hjælp
fyld
13. november 2019
 

Felthåndbogen



Foto/billede af Lys forårsseglhveps (Ophion variegatus)
Foto: Jonas Lutz

Galleri:
Seneste billeder | imago | id-billeder | situationer/adfærd

Foto/billede af Lys forårsseglhveps (Ophion variegatus)
Foto: Kevin Kuhlmann Clausen


Foto/billede af Lys forårsseglhveps (Ophion variegatus)
Foto: Tania Jensen


Foto/billede af Lys forårsseglhveps (Ophion variegatus)
Foto: Evy Lindenborg





Figur 1.

Lys forårsseglhveps

Ophion variegatus (læst 171 gange)

Klasse: Insekter (Insecta)
Orden: Årevinger (Hymenoptera)
Familie: Ichneumonidae (Ichneumonidae)

Kendetegn: Ophion variegatus, Lys forårsseglhveps, som er omtrent 2 cm lang (uden antenner), er en af de få orange seglhvepse som er lette at genkende. Med sine klare lyse striber på forkroppen skiller den sig nemlig ud fra de fleste andre orange seglhvepse. Forvingelængden er mellem 14 og 16 mm og antenneleddene tæller mellem 53 og 62. Bagkroppen er lang og virker meget smal set ovenfra, men fra siden mere bred. På grund af artens nataktive levevis er dens ocelli (tre lysfølsomme øjne på toppen af hovedet) større end hos dagaktive snyltehvepse. Man møder den kun i foråret.

Variation: Snyltehvepse har det med at variere i størrelse da størrelsen afhænger af værtsdyrets beskaffenhed. Der findes en vinteraktiv seglhveps som minder meget om arten men som kun ses i januar-fabruar. Denne er sandsynligvis en endnu ubeskrevet art.

Forveksling: Den uerfarne i seglhvepse vil have meget svært ved at skelne Ophion sp. (Ophioninae) fra Netelia sp. (Tryphoninae), ja, man vil nok endda kunne forveksle større orange hvepse fra familien Braconidae, som fx Homolobus sp., med seglhvepse. En enkel måde man kan kende en Ophion fra en Netelia, er ved vingemønsteret. Netelia har en lukket areolet, mens Ophion har en åben. Se Figur 1 nederst til højre på siden - Ophion øverst og Netelia nederst.

Ophion minutus, som også findes i maj, er tydeligt mindre og er mere gul en lys i farvevariationen.

I 2019 blev O. variegatus adskilt fra O. obscuratus pga DNA-undersøgelser. Selvom de ligner hinanden meget, adskilles de let ved at O. obscuratus er større og kun ses om efteråret mens O. variegatus er mindre og kun ses om foråret.

De udgaver af Ophion variegatus som ikke har så tydelige lyse striber på forkroppen, kan ligne O. crassicornis og O. parvulus utroligt meget. De kan dog alligevel adskilles ved at O. variegatus har lysere rander ved indersiden af øjnene, og at arten er gullig på den ene del af vingemærket (stigma, se pil på Figur 1).

Som du blandt andet kan se i felthåndbogen er der mange nataktive orange snyltehvepse.

I felthåndbogen kan du læse mere om: Lys efterårsseglhveps, Zele albiditarsus, Zele chlorophthalmus, Zele deceptor

Biologi: De nataktive hunner lægger deres æg i forskellige arter af natsommerfuglelarver. Da værtslarverne ikke lever i træ, har de ikke brug for en lang læggebrod som den sabelhvepsene kan prale af. Mythimna impura, Sortstribe græsugle, formodes at være en af værterne for O. variegatus.

Levested: Overalt hvor dens værtslarver holder til, haver, halvåbne skove og levende hegn.

Udbredelse: formodentlig mulig at møde i hele landet

Log på for at se et kort over Naturbasens observationer af Lys forårsseglhveps.

Hvornår ses den? Hvornår ses den? Det er en forårshveps og vil typisk findes fra maj til juni. Da arten er nataktiv kan man især møde denne og andre seglhvepse ved lyslokning.

Status: Arten er almindelig i Danmark [?]




Denne beskrivelse er skrevet/redigeret af en til flere personer baseret på en 1. udgave skrevet af Jonas Lutz d. 29-10-2019. Beskrivelsen er senest redigeret af Jonas Lutz d. 30-10-2019.
Se historik
.

Litteratur brugt til denne beskrivelse:
Review of the Swedish species of Ophion (Hymenoptera: Ichneumonidae: Ophioninae), with the description of 18 new species and an illustrated key to Swedish species




Klik her for avanceret søgning i observationerne


Om www.fugleognatur.dk | Indhold | Vilkår | Kvalitetssikring | Hjælp | Retningslinier | Ordforklaring | Persondatapolitik | Translator