Forside» I samarbejde med Naturhistorisk Museum Aarhus Log ind | Opret profil | Hjælp
fyld
20. februar 2020
 

Felthåndbogen



Foto/billede af Djævelsbid (Succisa pratensis)
Foto: Knud Aage Filt

Galleri:
Seneste billeder | aftagende blomstring | blomstrende individer | individer i knop | med frø/frugt | vegetative individer | id-billeder | situationer/adfærd

Foto/billede af Djævelsbid (Succisa pratensis)
Foto: Yvonne Engmann


Foto/billede af Djævelsbid (Succisa pratensis)
Foto: Knud Andersen


Foto/billede af Djævelsbid (Succisa pratensis)
Foto: Karsten Thomsen



Djævelsbid

Succisa pratensis (læst 17528 gange)

Klasse: Tokimbladede (Magnoliopsida)
Orden: Kartebolleordenen (Dipsacales)
Familie: Kartebollefamilien (Dipsacaceae)

Kendetegn: Djævelsbid er en 25-60 cm høj urt. Stænglen er glat forneden, dunhåret og grenet foroven. Bladene sidder modsatte, er elliptiske, tykke og helrandede eller svagt tandede, mest glatte. Blomsterhovedet er langstilket, kugleformet, 2-3 cm bred, med lige store 4-fligede, blåviolette kroner. Yderbægeret er 4-fliget.

Bægeret har 5 børster.

Nødden er håret, 5 mm.

Når Djævelsbid blomstrer hen på sensommeren, anes blomsterne og de iøjnefaldende halvkugleformede, blåviolette blomsterknopper svæve mellem græsser. De lange blomsterstilke er oftest meget grenede foroven, og de elliptiske blade ses overvejende ligge som en roset ved jorden.

Variation: Kan have rosa eller hvide blomster, men det er sjældent.

Forveksling: Med de elliptiske helrandede eller svagt tandede blade kan den ikke forveksles med andre.

I felthåndbogen kan du læse mere om: Blåhat, Due-Skabiose

Biologi: Flerårig urt. Har en kort og kraftig, opstigende jordstængel med talrige rødder.

Planten har fået det danske navn, Djævelsbid, fordi jordstængelen i spidsen ser afbidt ud. Gamle sagn fortæller, at djævelen bed spidsen af, fordi han misundte menneskene dens helbredende egenskaber. I middelalderen blev planten benyttet imod forskellige sygdomme, bl. a. skab.

Larverne af sommerfuglen Hedepletvinge lever kun på og af Djævelsbid. - se linket HER.

Sent på sommeren og langt ind i efteråret er den en vigtig fødekilde for diverse bier, humlebier, sommerfugle og svirrefluer.

Levested: Vokser i våde enge, fugtige heder, sø- og åbredder, grøfter og stier. Kalkkær, skovlysninger og overdrev. Hvor der er en åben, fugtig og kvælstoffattig bund.

Udbredelse: Den er stadig ret almindelig i store dele af Jylland og forekommer ellers hist og her til temmelig sjældent. Hyppigheden er vigende på grund af ødelæggelse af voksestederne ved eutrofiering, opdyrkning eller tilgroning.

Log på for at se et kort over Naturbasens observationer af Djævelsbid.

Hvornår ses den? Blomstrer august og september.

Status: Arten er almindelig i Danmark [?]




Denne beskrivelse er skrevet/redigeret af en til flere personer baseret på en 1. udgave skrevet af Aase Flensted d. 20-05-2006. Beskrivelsen er senest redigeret af Poul Evald Hansen d. 05-10-2016.
Se historik
.

Litteratur brugt til denne beskrivelse:
Vilde planter i Norden af Jessen og Mentz. Den nye nordiske flora




Klik her for avanceret søgning i observationerne


Om www.fugleognatur.dk | Indhold | Vilkår | Kvalitetssikring | Hjælp | Retningslinier | Ordforklaring | Persondatapolitik | Translator