Forside» I samarbejde med Naturhistorisk Museum Aarhus Log ind | Opret profil | Hjælp
fyld
17. december 2017
 

Felthåndbogen



Foto/billede af Forskelligfarvet guldbille (Chrysolina polita)
Foto: Klaus Bek Nielsen

Galleri:
Seneste billeder | imago | id-billeder | situationer/adfærd

Foto/billede af Forskelligfarvet guldbille (Chrysolina polita)
Foto: Finn Krone


Foto/billede af Forskelligfarvet guldbille (Chrysolina polita)
Foto: Lars Thomas


Foto/billede af Forskelligfarvet guldbille (Chrysolina polita)
Foto: Frede Mørch



 Forskelligfarvet guldbille (Chrysolina polita) (læst 446 gange)

Klasse: Insekter (Insecta)
Orden: Biller (Coleoptera)
Familie: Bladbiller (Chrysomelidae)

Kendetegn: Længde: 6-8,5 mm. En karakteristisk bladbille med grønt metalskær på hoved og pronotum, mens dækvingerne er brunrøde. Pronotum er fint punkteret og ret blankt. Langs pronotums siderand er der et groft punkteret indtryk. Følehornene er sorte og roden er som minimum rødligt på undersiden. Benene har grønt eller blågrønt metalskær.

Variation: Dækvingerne kan i nogle tilfælde have svagt metalskær. Omvendt ses undertiden også dyr med svagere metalskær end normalen således at pronotums metalskær er begrænset til området nær siderandene, mens midten er brunrød som dækvingerne.

Forveksling: Det er svært at forveksle den med andre Chrysolina-arter. En anden slægt, Chrysomela, har dog et par arter der ved første øjekast kan ligne, heriblandt den almindelige Chrysomela populi (Poppelbladbille). Chrysomela-arterne adskilles dog let ved at have tydeligt mere kraftige følehorn med sort rodled, smallere pronotum og helt røde dækvinger. C. populi adskilles yderligere ved at have en sort plet på hver dækvingespids.

I felthåndbogen kan du læse mere om: Poppelbladbille

Biologi: Lever primært på arter af mynte, heriblandt vand-mynte, men kan også findes på andre arter af læbeblomstfamilien. Larven sidder frit fremme på værtsplanten indtil forpupningen som finder sted i jorden. De voksne dyr kan findes pollensøgende på diverse arter af læbeblomstfamilien. Overvintrer som voksen.

Levested: Lever primært i moser og enge hvor den foretrukne foderplante er vand-mynte, men kan også findes på mere tørre lokaliteter.

Udbredelse: Arten er fundet i alle landsdele og er almindelig.

Log på for at se et kort over Naturbasens observationer af Forskelligfarvet guldbille.

Hvornår ses den? Ses primært maj-august.

Status: Arten er almindelig i Danmark [?]




Denne beskrivelse er skrevet/redigeret af en til flere personer baseret på en 1. udgave skrevet af Mathias Holm d. 17-10-2017. Beskrivelsen er senest redigeret af Mathias Holm d. 17-12-2017.
Se historik
.

Litteratur brugt til denne beskrivelse:
Hansen, Victor, 1927. Danmarks Fauna 31 Biller VII. Bladbiller og Bønnebiller. G. E. C. Gads forlag, København.

coleoptera.org.uk: - se linket HER

eol.org: - se linket HER





Klik her for avanceret søgning i observationerne


Om www.fugleognatur.dk | Indhold | Vilkår | Kvalitetssikring | Hjælp | Retningslinier | Ordforklaring | Persondata | Translator