Forside» I samarbejde med Naturhistorisk Museum Aarhus Log ind | Opret profil | Hjælp
fyld
24. oktober 2019
 

Felthåndbogen



Foto/billede af Lindbloms Hasselbrombær (Rubus mortensenii)
Foto: Peter Christensen

Galleri:
Seneste billeder | id-billeder | situationer/adfærd

Foto/billede af Lindbloms Hasselbrombær (Rubus mortensenii)
Foto: Poul Evald Hansen



Lindbloms Hasselbrombær

Rubus mortensenii (læst 2396 gange)

Klasse: Tokimbladede (Magnoliopsida)
Orden: Rosenordenen (Rosales)
Familie: Rosenfamilien (Rosaceae)

Kendetegn: En spinkel, næsten Korbær-agtig Hasselbrombær med ret svage, rette torne og fåblomstret blomsterstand. 1. årsskuddet er butkantet til rundt.

Bladene på 1. årsskuddet er 4- eller 5-delte. Midterbladet er cirkelrundt til bredt ægformet og med en lille, ret brat tilspidsning, der højst er 1 cm. lang.

1. årsskudet er glat eller med få stilkkirtler, og så godt som hårløst; tornene er af samme størrelse, skrå, ret svage, og kun 2-4 mm. lange.

BLomsterstanden består af få blomster, som sidder enligt eller højst i 2-3 blomstrede kvaste.

Kronbladene er lysrosa og griflerne rosa, frugtknuderne er glatte, støvknapperne er glatte - eller sjældnere med få hår. Bægerbladene er ofte udpræget forlængede og bliver efterhånden nedadrettede.

Blomsterstanden har svage, skrå torne. Blomsterstilken er indtil 3 cm. lang, har svage torne og småkirtler i filtlaget.

Variation: Når planten står i stærk skygge er den spinklere og endnu mere "Korbæragtig".

Forveksling: Lindbloms Hasselbrombær hører til de mere vanskeligt bestemmelige Hasselbrombær. En bestemmelsesbog som Nordiske Brombær er en nødvendighed, med mindre man er meget hjemme i de danske arter.

Når man har erkendt planten som en Hasselbrombær (overlappende småblade, overlappende kronblade, smalt lancetformede (og ikke trådformede) akselblade) - så bider man mærke i, at det er en spinkel, kirtelfattig Hasselbrombær, hvor 1. årsskuddene er glatte og blomsterskudene filthårede, og begge med svage, skrå torne.

R. eluxatus har ret lignende bladfacon, men næsten kun 3-4 delte (og ingen 5-delte) blade på 1. årsskudet. Tornene er tydeligt kraftigere, tættere siddende og af forskellig størrelse; den har som R. mortensenii få eller ingen stilkkirtler på 1. årsskudddet.

R. allanderi (ej endnu i Danmark, men f.eks. i Blekinge) har rødfodede lidt buede torne i blomsterstanden og grønne, ikke rødlige, grifler.

R. detargii med ret lignende bladform har skarpkantede blomsterskud, som har kraftigere, tydeligt buede torne.

R. egregiusculus har også skarpkantede 1. årsskud og midterblad, der er udpræget blødfiltet. Bevæbningen af torne og stilkkirtler ligner meget R. mortensenii.

R. rosanthus har mørkviolette,. tættere stillede torne af noget forskellig størrelse og håret frugtknude.

I felthåndbogen kan du læse mere om: Håret Hasselbrombær, Spidsbladet Hasselbrombær, Wahlbergs Hasselbrombær, Armensk Brombær, Opret Brombær

Biologi: Som de øvrige brombærs. Se f.eks. omtalen under Håret Hasselbrombær og Armensk Brombær.

Levested: Da arten har få forekomster i Danmark, er det svært at sige noget meningsfyldt om dens voksesteder. Mine erfaringer med arten går i retning af, at den kan indvandre til rydninger og skovlysninger, hvor den så forsvinder igen, når skyggen bliver for stærk. Den synes dog at være ret skyggetålende, men er ofte ikke konkurrencestærk p.g.a. den ret spinkle og svage vækst.

Udbredelse: Den er sjælden i Danmark og har kun ca. 10 kendte voksesteder. Den er en såkaldt regionalart og har et begrænset udbredelsesområde, der går fra Sydnorgeover Bohuslän og Vestskåne til Østdanmark (er også fundet på Læsø). Almindeligst skal den være i Bohuslän.

Den er dog lidet iøjnefaldende og sikkert ofte oveset.

Log på for at se et kort over Naturbasens observationer af Lindbloms Hasselbrombær.

Hvornår ses den? Den blomstrer juni-juli.

Status: Arten er sjælden i Danmark [?]




Denne beskrivelse er skrevet/redigeret af en til flere personer baseret på en 1. udgave skrevet af Poul Evald Hansen d. 07-08-2011. Beskrivelsen er senest redigeret af Poul Evald Hansen d. 29-10-2011.
Se historik
.

Litteratur brugt til denne beskrivelse:
Nordiske Brombær, Anfred Pedersen og Jens Christian Schou, AAU-Reports 1992, ISBN 87-87600-28-5.

Den Ny Nordiske Flora (På dansk ved Jon Feilberg,ISBN 87-02-02997-9)

Den Ny Nordiske Flora har en hel del farveillustrationer af brombærsmåarter. Nordiske Brombær har detaljerede stregtegninger udført af Jens Christian Schou. Nordiske Brombær har på udgivelsestidspunktet i Danmark alle i landet forekommende anerkendte småarter af egentlige brombær og hasselbrombær med; den har klassiske bestemmelsesnøgler så vel som synoptiske nøgler. Nordiske Brombær er desværre udsolgt fra forlaget og svær at opdrive antikvarisk. Man kan evt. prøve hos The Library, Botanical Institute, University of Aarhus, Nordlandsvej 6, DK-8240 Risskov, Denmark.





Klik her for avanceret søgning i observationerne


Om www.fugleognatur.dk | Indhold | Vilkår | Kvalitetssikring | Hjælp | Retningslinier | Ordforklaring | Persondatapolitik | Translator