Forside» I samarbejde med Naturhistorisk Museum Aarhus Log ind | Opret profil | Hjælp
fyld
23. marts 2019
 

Felthåndbogen



Foto/billede af Lille Flagspætte (Dendrocopos minor)
Foto: Emil Frederiksen

Galleri:
Seneste billeder | adulte | juvenile | id-billeder | situationer/adfærd

Foto/billede af Lille Flagspætte (Dendrocopos minor)
Foto: Jørgen Bjerring


Foto/billede af Lille Flagspætte (Dendrocopos minor)
Foto: Heino Hansen


Foto/billede af Lille Flagspætte (Dendrocopos minor)
Foto: Kai Hultman



Lille Flagspætte

Dendrocopos minor (læst 9743 gange)

Klasse: Fugle (Aves)
Orden: Spættefugle (Piciformes)
Familie: Spætter (Picidae)

Kendetegn: Kendes fra alle andre spætter på sin ringe størrelse – er da heller ikke mere end spætmejsestor. Længde 14-16½ cm, vingefang 24-29 cm. Er broget i sort og hvidt omtrent som andre flagspætter, men ryggen mere eller mindre zebrastribet, ofte bredere hvidstribet bagtil; kun hannen har rød isse og ingen af kønnene har rød undergump. Den hvide kind er ikke begrænset af sort bagtil, og den smudsighvide underside er fint længdestribet.

Ungfuglen ligner en hun. Oversiden er brunere og undertiden svagere stribet end adultes.

Er diskret og nem at overse. Søger føde i trækroner, på stammer og grene, ofte med kroppen nedad som en mejse. Kravler mere rundt på tynde grene og kviste end andre spætter. Ses om vinteren undertiden i mejseflokke eller i rørskove. Om sommeren jager den også i træernes grene og blade. Den kan fange flyvende insekter i luften på fluesnappermanér.

Flyver i dybe buer som Stor Flagspætte, men ligner en korthalet finke.

Stemme: Et blødt ”kik”, svagere end Stor Flagspættes tilsvarende stemme, desuden et ”ki-ki-ki-ki-ki”, som både ligner kald af Vendehals og en rovfugls varselsstemme. Trommer meget hurtigt og kort, af godt et sekunds varighed. Til tider kombineres 2 trommehvirvler med meget kort pause imellem.

Underarter:
Nordlig Lille Flagspætte (Dendrocopos minor minor)
Sydlig Lille Flagspætte (Dendrocopos minor hortorum)

I felthåndbogen kan du læse mere om: Stor Flagspætte, Vendehals

Biologi: Yngler første gang i en alder af 1 år. Begge mager arbejder med at hugge redehullet, der normalt anbringes i 2-8 meters højde på en sidegren eller i en udgået træstamme. De 4-6 æg lægges fra midt i maj og udruges af begge køn på 11-12 dage. Ungerne er flyvefærdige 18-20 dage gamle, gerne sidst i juni/først i juli.

Lever næsten udelukkende af insekter. Især træborende insekter, men også andre smådyr, som skjuler sig i revner og under bark.

Levested: Arten foretrækker løvskov, der ikke er omfattet af almindelig forstlig drift og med en rigelig forekomst af døde og døende træer. Til tider ældre parker, større haver, gerne nær vand. Redehullet hugges som regel ud i en død træstamme eller et stød. Føden er i vinterhalvåret næsten udelukkende insekter og smådyr i dødt ved – arten kan ses i tagrør, hvor den gennemborer rørene på jagt efter larver og pupper). Derfor er mange af artens nuværende ynglelokaliteter beliggende ved søbredder eller i ådale med betydelige ellesumpe. Desuden har arten et betydeligt arealkrav: et enkelt ynglepar kræver normalt mindst én kvadratkilometer med optimal skov.

Udbredelse: Arten er først for nylig indvandret til Danmark. Det første danske ynglefund blev gjort i Nordsjælland i 1964 efter en invasion den foregående vinter. I 1986 var der en bestand på 25-30 par. Ti år senere blev bestanden anslået til 70-100 par og bestanden vurderes til at være i langsom vækst. Den største bestand findes på Bornholm (ca. 30 par). Nord- og Midtsjælland samt Lolland er andre kerneområder. Derudover yngler arten spredt i andre dele af landet.

I det øvrige Norden findes en bestand (Sverige 3.000-6.000 par, Norge 1.000-5.000 par, Finland 5.000-8.000 par) som er gået markant tilbage. Årsagen er den mere intensive skovdrift.

Herudover yngler arten i samtlige andre europæiske lande (bortset fra Irland), isoleret i Nordafrika samt østover i et bælte frem til Stillehavet.



Log på for at se et kort over Naturbasens observationer af Lille Flagspætte.

Hvornår ses den? Arten er normalt standfugl I Danmark, men af og til forekommer vintergæster nordfra. Frem til 1970’erne fandt der med mellemrum invasioner sted, der bl.a. førte en del fugle her til landet. Men dette fænomen synes at være ophørt, måske som en følge af nedgang i bestandene nord- og østpå.

Status: Arten er relativt sjælden i Danmark [?]




Denne beskrivelse er skrevet/redigeret af en til flere personer baseret på en 1. udgave skrevet af Anni & Peter Nielsen d. 16-03-2009. Beskrivelsen er senest redigeret af Anni & Peter Nielsen d. 16-03-2009.
Se historik
.

Litteratur brugt til denne beskrivelse:
Fugle i felten v/Mullarney m.fl., L&R 2000.

Fuglenes Danmark v/Grell, Gads Forlag 1998.

Fuglene i Danmark v/Meltofte, Gyldendal 2002.





Klik her for avanceret søgning i observationerne


Om www.fugleognatur.dk | Indhold | Vilkår | Kvalitetssikring | Hjælp | Retningslinier | Ordforklaring | Persondatapolitik | Translator