Forside» I samarbejde med Naturhistorisk Museum Aarhus Log ind | Opret profil | Hjælp
fyld
15. december 2019
 

Felthåndbogen



Foto/billede af Tåge-Tragthat (Clitocybe nebularis)
Foto: Per Taudal Poulsen

Galleri:
Seneste billeder | id-billeder | situationer/adfærd

Foto/billede af Tåge-Tragthat (Clitocybe nebularis)
Foto: Yvonne Engmann


Foto/billede af Tåge-Tragthat (Clitocybe nebularis)
Foto: Per Thomassen


Foto/billede af Tåge-Tragthat (Clitocybe nebularis)
Foto: Hanne Bertelsen



Tåge-Tragthat

Clitocybe nebularis (læst 10852 gange)

Klasse: Agaricomycetes (Agaricomycetes)
Orden: Champignonordenen (Agaricales)
Familie: Ridderhatfamilien (Tricholomataceae)

Kendetegn: Tåge-Tragthat har nærmest ridderhattestatur, men virker mere højstokket.

Hatten er 5-20 cm i diameter, grå til gråbrun, hvælvet, som ung evt. med lav pukkel, som ældre nogle gange svagt nedtrykt i midten.

Hatten har ofte en hvidlig, filtagtig belægning, som giver associationer til tågedis, hvilket har givet arten dens danske og latinske navn.

Lamellerne er flødefarvede ("cremefarvede"), nedløbende middelbrede og middeltætte.

Sporestøvet er hvidligt-flødefarvet.

Stokken er hvidlig til grå, 5-10 cm x 2-5 cm, ofte ret kraftigt udvidet nedefter.

Forveksling: Det hvidlige "tågepudder" på den ellers glatte hat i forbindelse med de flødefarvede, nedløbende lameller er ret karakteristisk for Tåge-Tragthat.

Køllestokket Tragthat (C. clavipes) er tydeligt mindre og med læderbrun hat og lyst læderbrun stok og har ikke "tågepudder". Se f. eks. illustration i Danmarks Svampe

Bestøvlet Tragthat (ret sjælden i Danmark) har omtrent samme dimensioner, men har ofte lamellerne forbundet tværåret nær stokken og med alderen hatten opsprækkende i gråbrune skæl på lysere baggrund. Lamellerne er mere gullige end hos Tåge-Tragthat og der er intet "tågepudder" på hatten.

Tåge-Tragthat kan evt. forveksles med gamle eksemplarer af Violet Hekseringshat og Bleg Hekseringshat, men man kan i reglen erkende blålilla farver på disse, og de har ikke nedløbende lameller.

Den kan evt. forveksles med sjældnere arter af Hekseringshat, f.eks. Marmoreret Hekseringshat, men disse har ikke udpræget nedløbende lameller og savner tågepudderet.

I felthåndbogen kan du læse mere om: Bleg Hekseringshat, Violet Hekseringshat, Køllefod

Biologi: Saprotrof, ikke mykorrhizassvamp, lever af at nedbryde dødt plantemateriale i skovbunden.

Den står ofte i hekseringe og kan være vært for den sjældne Snyltende Posesvamp (Volvariella surrecta), der kun har Tåge-Tragthat som værtsvamp - se linket HER-

Tåge-Tragthat vurderes forskelligt som spisesvamp, men har ry for at kunne fremkalde allergiske reaktioner hos nogle mennesker - og skal derfor spises i små mængder første gang, man prøver den.

Levested: Løv- og nåleskove, ældre haver, parker og hegn.

Udbredelse: Meget almindelig i hele landet.

Log på for at se et kort over Naturbasens observationer af Tåge-Tragthat.

Hvornår ses den? Juli-november, i milde vintre også i december-januar. Hyppigst sent på sæsonen i oktober-november.

Status: Arten er almindelig i Danmark [?]




Denne beskrivelse er skrevet/redigeret af en til flere personer baseret på en 1. udgave skrevet af Poul Evald Hansen d. 25-01-2007. Beskrivelsen er senest redigeret af Poul Evald Hansen d. 28-09-2017.
Se historik
.

Litteratur brugt til denne beskrivelse:
Danske Storsvampe, redigeret af af Jens H. Petersen og Jan Vesterholt (mange forfattere), Gyldendal 1990 i samarbejde med Foreningen til Svampekundskabens Fremme, ISBN 87-01-09932-9.

Danmarks Svampe, Jan Vesterholt, Gyldendal 2004, ISBN 87-02-02911-1

Svampar, Rymann & Holmåsen, 1984 Interpublishing AB Stockholm, ISBN 91-86448-14-5

De Danske Svampenavne. Jens H. Petersen & Jan Vesterholt 2003





Klik her for avanceret søgning i observationerne


Om www.fugleognatur.dk | Indhold | Vilkår | Kvalitetssikring | Hjælp | Retningslinier | Ordforklaring | Persondatapolitik | Translator