Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Per Taudal Poulsen
    Foto: Per Taudal Poulsen
  • Fotograf: Bent Christiansen
    Foto: Bent Christiansen
  • Fotograf: Bent Christiansen
    Foto: Bent Christiansen

Kendetegn

: Tåge-Tragthat har nærmest ridderhattestatur, men virker mere højstokket.

Hatten er 5-20 cm i diameter, grå til gråbrun, hvælvet, som ung evt. med lav pukkel, som ældre nogle gange svagt nedtrykt i midten.

Hatten har ofte en hvidlig, filtagtig belægning, som giver associationer til tågedis, hvilket har givet arten dens danske og latinske navn.

Lamellerne er flødefarvede ("cremefarvede"), nedløbende middelbrede og middeltætte.

Sporestøvet er hvidligt-flødefarvet.

Stokken er hvidlig til grå, 5-10 cm x 2-5 cm, ofte ret kraftigt udvidet nedefter.

Tåge-Tragthat
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Vilhelm Dalgaard

Forveksling

: Det hvidlige "tågepudder" på den ellers glatte hat i forbindelse med de flødefarvede, nedløbende lameller er ret karakteristisk for Tåge-Tragthat.

Køllestokket Tragthat (C. clavipes) er tydeligt mindre og med læderbrun hat og lyst læderbrun stok og har ikke "tågepudder". Se f. eks. illustration i Danmarks Svampe

Bestøvlet Tragthat (ret sjælden i Danmark) har omtrent samme dimensioner, men har ofte lamellerne forbundet tværåret nær stokken og med alderen hatten opsprækkende i gråbrune skæl på lysere baggrund. Lamellerne er mere gullige end hos Tåge-Tragthat og der er intet "tågepudder" på hatten.

Tåge-Tragthat kan evt. forveksles med gamle eksemplarer af Violet Hekseringshat og Bleg Hekseringshat, men man kan i reglen erkende blålilla farver på disse, og de har ikke nedløbende lameller.

Den kan evt. forveksles med sjældnere arter af Hekseringshat, f.eks. Marmoreret Hekseringshat, men disse har ikke udpræget nedløbende lameller og savner tågepudderet.

Udbredelse

: Meget almindelig i hele landet.
Tåge-Tragthat - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Juli-november, i milde vintre også i december-januar. Hyppigst sent på sæsonen i oktober-november.

Tidsmæssig fordeling

af Tåge-Tragthat baseret på Naturbasens observationer:
Tåge-Tragthat - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Tåge-Tragthat - månedlig fordeling

Biologi

: Saprotrof, ikke mykorrhizassvamp, lever af at nedbryde dødt plantemateriale i skovbunden.

Den står ofte i hekseringe og kan være vært for den sjældne Snyltende Posesvamp (Volvariella surrecta), der kun har Tåge-Tragthat som værtsvamp www.fugleognatur.dk/artsbeskrivelse

Tåge-Tragthat vurderes forskelligt som spisesvamp, men har ry for at kunne fremkalde allergiske reaktioner hos nogle mennesker - og skal derfor spises i små mængder første gang, man prøver den.

Levested

: Løv- og nåleskove, ældre haver, parker og hegn.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Danske Storsvampe, redigeret af af Jens H. Petersen og Jan Vesterholt (mange forfattere), Gyldendal 1990 i samarbejde med Foreningen til Svampekundskabens Fremme, ISBN 87-01-09932-9.

Danmarks Svampe, Jan Vesterholt, Gyldendal 2004, ISBN 87-02-02911-1

Svampar, Rymann & Holmåsen, 1984 Interpublishing AB Stockholm, ISBN 91-86448-14-5

De Danske Svampenavne. Jens H. Petersen & Jan Vesterholt 2003

De senest indberettede arter i Naturbasen: