Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Yvonne Engmann
    Foto: Yvonne Engmann
  • Fotograf: Yvonne Engmann
    Foto: Yvonne Engmann
  • Fotograf: Yvonne Engmann
    Foto: Yvonne Engmann

Kendetegn

: Frugtlegemerne er enten uregelmæssigt sækformede eller uregelmæssigt topformede. Konsistensen er sej og nærmest vingummiagtig.

Skiven (det glatte område af svampen) er normalt omkring 0,5-4,2 cm på bredeste sted, affladet til uregelmæssigt hvælvet (kan både være indad- og udadhvælvet), glat, skinnende eller mat, (altid skinnende i fugtigt vejr), sort, indimellem med et rødligt til rødbrunligt skær som unge eksemplarer. Når frugtlegemerne er modne bliver de sort afsmittende ved berøring (dette sidder dog ikke bedre fast end, at det kan tørres af i noget vådt græs eller lignende)

Ydersiden (den ikke glatte side af svampen) er fint fnugget til kraftigt fnugget eller direkte besat af vorter, mørkebrun til mørk gråbrun eller sortbrun, sortgrå eller helt sort, (oftest sortgrå eller helt sort), kanten/randen er mere eller mindre takket, under alle omstændigheder uregelmæssigt, (kan være blødt takket så det næsten bare er uregelmæssigheder i randen).

Lugten er ikke fremtrædende.

I fugtigt vejr ligner de på afstand små blanke, sorte rundede ædelsten. (Det er et flot syn)

Afsmittende Topsvamp
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Louise Widenborg

Forveksling

: De kan ikke rigtigt forveksles med andre svampe, nogen vil nok sige, at de kan forveksles med Kogleskive (Piceomphale bulgarioides), men disse er maks. 1,2 cm i diameter og vokser på kogler.

Ege-Bævretop sværter ikke fingrene og har tætvortet underside og lodden overside: www.fugleognatur.dk/artsbeskrivelse

Udbredelse

: Ses hist og her over hele landet. Den kan forekomme i enorme "flokke" til tider (5-700 ikke unormalt på gode steder).
Afsmittende Topsvamp - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Den ses fra august til februar.

Tidsmæssig fordeling

af Afsmittende Topsvamp baseret på Naturbasens observationer:
Afsmittende Topsvamp - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Afsmittende Topsvamp - månedlig fordeling

Biologi

: Snyltende på træ, helst dødt træ. Vokser enkeltvis eller i små "knipper".

Den er også kaldet Limsvamp grundet, at den før i tiden blev brugt til fremstillng af en speciel svampelim.

Levested

: På stammer af bøg og eg, sjældent på andre træsorter.

De senest indberettede arter i Naturbasen: