Forside» I samarbejde med Naturhistorisk Museum Aarhus Log ind | Opret profil | Hjælp
fyld
17. september 2019
 

Felthåndbogen



Foto/billede af Skov-Brandbæger (Senecio sylvaticus)
Foto: Ken Alminde

Galleri:
Seneste billeder | aftagende blomstring | blomstrende individer | individer i knop | vegetative individer | vinterstander | id-billeder | situationer/adfærd

Foto/billede af Skov-Brandbæger (Senecio sylvaticus)
Foto: Jørgen Stefansen


Foto/billede af Skov-Brandbæger (Senecio sylvaticus)
Foto: Ken Alminde


Foto/billede af Skov-Brandbæger (Senecio sylvaticus)
Foto: Mogens Bak



Skov-Brandbæger

Senecio sylvaticus (læst 62 gange)

Klasse: Tokimbladede (Magnoliopsida)
Orden: Kurvplanteordenen (Asterales)
Familie: Kurvplantefamilien (Asteraceae)

Kendetegn: En enårig plante, som kan være både sommer- og vinterenårig.

Den bliver indtil 70 cm. høj har opret, rigt grenet vækst og med en del kirtelhår.

Bladene er fjersnitdelte med ligede afsnit.

Blomsterkurvene sidder i en stor, halvskærmformet stand af små kurve, der næsten altid har korte, tungeformede randkroner. Randblomsternes kroner er små og uanseelige og stærkt tilbagerullede.

Kurvesvøbbladene er bleggrønne, ofte brunspidsede og lidt brandplettede.

Der er kun ganske få ydre kurvsvøbblade, og disse er kun ca. 1/4 så lange som de indre.

Variation: Der findes en var. dunensis (betyder "voksende i klitter), der forekommer langs den jyske vestkyst, den adskiller sig ved at have udstående, tungeformede randkroner.

Planten er ret svagt aromatisk, hvilket især gælder de øvre dele med mange kirtelhår.

Forveksling: Skov-Brandbæger ligner Almindelig Brandbæger ganske meget, men kendes på, at den kun har få ydre kurvblade, og kurvblade brunspidsede (eller med ufarvet spidser). og ikke sortspidsede

I felthåndbogen kan du læse mere om: Almindelig Brandbæger, Eng-Brandbæger, Vand-Brandbæger, Vår-Brandbæger

Biologi: Enårig plante med insektbestøvning af blomsterne og vindspredning af frøene, der er forsynet med en effektiv svæveanordning i form af et fnok.

Skov-Brandbæger er giftig og ædes normalt ikke af kreaturer og vildt. Den indeholder bl.a. giftige alkaloider som senecin og senecionin. Den har været anvendt i folkemedicinen mod bl.a.mavelidelser og blød

Etymologi: Se Almindelig Brandbæger. silvaticus er "voksende i skove".

Levested: På ikke for næringsrig, gerne sandet, bund. Den kan især være talrig på ryddepladser i skove.

Udbredelse: Almindelig på egnede voksesteder i det meste af landet.

Log på for at se et kort over Naturbasens observationer af Skov-Brandbæger.

Hvornår ses den? Den blomstrer juli-august.

Status: Arten er almindelig i Danmark [?]




Denne beskrivelse er skrevet/redigeret af en til flere personer baseret på en 1. udgave skrevet af Poul Evald Hansen d. 09-09-2019. Beskrivelsen er senest redigeret af Poul Evald Hansen d. 09-09-2019.
Se historik
.

Litteratur brugt til denne beskrivelse:
Dansk Flora 1. udgave, Gyldendal 2006, Redaktion Signe Frederiksen, Finn N. Rasmussen og Ole Seberg. Mange forfattere. ISBN: 87-02-03032-2

Den Ny Nordiske Flora (På dansk ved Jon Feilberg,ISBN 87-02-02997-9)

Danmarks Vilde Planter, Skytte-Christiansen, Branner og Kock 1964 ff.





Klik her for avanceret søgning i observationerne


Om www.fugleognatur.dk | Indhold | Vilkår | Kvalitetssikring | Hjælp | Retningslinier | Ordforklaring | Persondatapolitik | Translator