Forside» I samarbejde med Naturhistorisk Museum Aarhus Log ind | Opret profil | Hjælp
fyld
20. september 2019
 

Felthåndbogen



Foto/billede af Almindelig Orangekantarel (Hygrophoropsis aurantiaca)
Foto: Henning Christiansen

Galleri:
Seneste billeder | id-billeder | situationer/adfærd

Foto/billede af Almindelig Orangekantarel (Hygrophoropsis aurantiaca)
Foto: Finn M. Hansen


Foto/billede af Almindelig Orangekantarel (Hygrophoropsis aurantiaca)
Foto: Jørgen Christiansen


Foto/billede af Almindelig Orangekantarel (Hygrophoropsis aurantiaca)
Foto: Jan Lyngby



Almindelig Orangekantarel

Hygrophoropsis aurantiaca (læst 33300 gange)

Klasse: Agaricomycetes (Agaricomycetes)
Orden: Rørhatordenen (Boletales)
Familie: Orangekantarelfamilien (Hygrophoropsidaceae)

Kendetegn: Hatten er normalt ca. 2-6 cm i diameter, det kan dog variere, (især i fugtige egne vil svampen efter personlig erfaring variere med op til 1,5 cm i størrelse) orange, gul eller blegt gulbrunlig (altså varierer den en del i farve. Igen hænger det som regel også sammen med biotopen), tør og normalt filtet, med en udadbøjet rand lige indtil svampen bliver gammel og rigtig slatten, så er randformen mere uforudsigelig.

Lamellerne bærer hattens farve, evt. mørkere, rimeligt nedløbende, rimeligt regelmæssige og tætsiddende ved hattekanten og et godt stykke ned af hatten, men ned mod stokken dog til en hvis grad forgrenede.

Stokken har hattens farve eller mørkere, er normalt ca. 2-5 cm høj og omkring 0,4 til 0,8 cm tyk.

Kødet er blødt, (ofte temmelig slasket) og orange.

Smagen er så mild, at den ofte er næsten ikke eksisterende.

Svampen bliver meget blød og slasket ved tilberedning. Nogle spiser den endda med glæde; men den er efter min mening problematisk som spisesvamp, se under forvekslinger.

Variation: Læs kendetegn.

Forveksling: Den kan forveksles med de tre ægte "gule kantareller":

Almindelig kantarel, Bleg kantarel og Ametyst-kantarel, men også med forvekslinsmulighederne Bleg, og Brunfiltet Orangekantarel (Hygrophoropsis rufua).

Om forveksling med Bleg Orangekantarel, se denne!

Systematisk set står den nær slægten Netbladhat. Som nævnt andet steds spiser nogle den, selv vil jeg fraråde den på grund af dette slægtsskab, selvom jeg ved at nogle spiser den og ligefrem synes den er god

I felthåndbogen kan du læse mere om: Bleg Orangekantarel, Bleg Kantarel

Biologi: Vokser i nåleskov, oftest på stubbe og grene, men den kan ses direkte på nåledækket.

Levested: Meget almindelig i al slags nåleskov, gerne på stubbe og grene, men kan ses direkte på nåledækket.

Udbredelse: Ganske almindelig, og det til ærgrelse for mange svampesamlere garvede såvel som nybegyndere, når man opdager, at det bare endnu en gang er Orangekantarel, eller "falsk kantarel", som nogen ynder at kalde den.

Log på for at se et kort over Naturbasens observationer af Almindelig Orangekantarel.

Hvornår ses den? Den ses fra august til november, men har nærmest højsæson sent på året.

Status: Arten er almindelig i Danmark [?]




Denne beskrivelse er skrevet/redigeret af en til flere personer baseret på en 1. udgave skrevet af Michael Filtenborg d. 16-07-2006. Beskrivelsen er senest redigeret af Poul Evald Hansen d. 26-07-2019.
Se historik
.

Litteratur brugt til denne beskrivelse:
Danske svampenavne, en pdf udgivelse af Jens H. Petersen & Jan Vesterholt




Klik her for avanceret søgning i observationerne


Om www.fugleognatur.dk | Indhold | Vilkår | Kvalitetssikring | Hjælp | Retningslinier | Ordforklaring | Persondatapolitik | Translator