Forside» I samarbejde med Naturhistorisk Museum Aarhus Log ind | Opret profil | Hjælp
fyld
19. november 2018
 

Felthåndbogen



Foto/billede af Løv-Skælhat (Pholiota lenta)
Foto: Thomas Kehlet

Galleri:
Seneste billeder | id-billeder | situationer/adfærd

Foto/billede af Løv-Skælhat (Pholiota lenta)
Foto: Morten Kofoed-Hansen


Foto/billede af Løv-Skælhat (Pholiota lenta)
Foto: Kirsten D.Nielsen


Foto/billede af Løv-Skælhat (Pholiota lenta)
Foto: Jørgen Christiansen



Løv-Skælhat

Pholiota lenta (læst 116 gange)

Klasse: Agaricomycetes (Agaricomycetes)
Orden: Agaricales (Agaricales)
Familie: Bredbladfamilien (Strophariaceae)

Kendetegn: Hatten er indtil 8 cm. bred og meget slimet og flødefarvet ud mod randen, men i reglen med en mere læderbrun midte. Slimen indeholder hvide slørrester. Der er ret få trekantede lyse skæl ud mod randen.

Stokken er 3-6 x 0,7-1,2 cm. fibret og med hvide slørrester, flødefarvet til læderbrun.

Unge eksemplarer har i reglen et tydeligt slør af hvide slimtråde fra hatranden til stokken.

Lamellerne er i starten hvide, men bliver snart mere eller mindre læderbrune af sporerne.

Sporefarven er læderbrun som hos øvrige skælhatte.

Variation: Det kan være næsten umuligt at erkende skæl på den slimede hat.

Forveksling: En ret karakteristisk art. Den kan forveksles med Gran-Skælhat, der har mørkere hat og hatmidte og mere rødbrun stok, og i mere udpræget grad vokser på flis o.a. dødt træ.

Porcelænshat, som også er en meget slimet sag, har hvide lameller og vokser på dødt løvtræ, mest bøg.

I felthåndbogen kan du læse mere om: Grøngul Skælhat, Foranderlig Skælhat, Porcelænshat

Biologi: En nedbrydersvamp, der ikke danner mykorrhiza.

Levested: Den vokser i løv- og nåleskov, især i bøgeskov og især på mere næringsrig bund.

Udbredelse: Temmelig almindelig på egnede voksesteder landet over.

Log på for at se et kort over Naturbasens observationer af Løv-Skælhat.

Hvornår ses den? Den kan ses september-januar og er hyppigst hen på sæsonen, gerne i oktober-november.

Status: Arten er almindelig i Danmark [?]




Denne beskrivelse er skrevet/redigeret af en til flere personer baseret på en 1. udgave skrevet af Poul Evald Hansen d. 30-10-2018. Beskrivelsen er senest redigeret af Poul Evald Hansen d. 30-10-2018.
Se historik
.

Litteratur brugt til denne beskrivelse:
Jan Vesterholt: Danmarks Svampe, Gyldendal 2009, ISBN: 978-87-02-07936-4

Funga Nordica , Henrik Knudsen & Jan Vesterholt (mange forfattere til de forskellige grupper), ISBN, Nordsvamp 2008, udgivet med støtte af Aage V. Jensens Fonde. ISBN 978-87-983961-3-0





Klik her for avanceret søgning i observationerne


Om www.fugleognatur.dk | Indhold | Vilkår | Kvalitetssikring | Hjælp | Retningslinier | Ordforklaring | Persondatapolitik | Translator