Forside» I samarbejde med Naturhistorisk Museum Aarhus Log ind | Opret profil | Hjælp
fyld
28. marts 2020
 

Felthåndbogen



Foto/billede af Hedelærke (Lullula arborea)
Foto: Peter Nielsen

Galleri:
Seneste billeder | adulte | juvenile | id-billeder | situationer/adfærd

Foto/billede af Hedelærke (Lullula arborea)
Foto: Thomas Kehlet


Foto/billede af Hedelærke (Lullula arborea)
Foto: Jørgen Dam


Foto/billede af Hedelærke (Lullula arborea)
Foto: Peter Dam



Hedelærke

Lullula arborea (læst 13138 gange)

Klasse: Fugle (Aves)
Orden: Spurvefugle (Passeriformes)
Familie: Lærker (Alaudidae)

Kendetegn: Hedelærke har en længde på 13-15 cm. Det er en korthalet lærke (halv længde af Sanglærkes), som har en anden adfærd og giver et andet helhedsindtryk end Sanglærke. Tydeligt mindre end Sanglærke. Har bredere vinger og slankere næb samt en mere kontrastrig hovedtegning med brede, hvidlige øjenbrynsstriber (som pandebånd), som næsten mødes i nakken og ustribede, rustbrune øredækfjer. Halen er uden hvide yderfjer. På siddende fugle ses typisk lys-mørk-lys tegning ved knoen.

Halen har hvid bagkant og lysebrune sider. Adult mangler Sanglærkes lyse vingebagkant.

Ungfuglen kendes på lysere isse og lysskællet overside. I 1. efterår som adult.

Hedelærken er ret sky og svær at se tæt på, men sidder modsat andre lærker tit frit fremme i træ eller på ledninger og kan synge fra såvel træ som i sangflugt. Skutter sig på jorden, og er da tit svær at finde.

Den karakteristiske flugt er dybt bueformet: flyver med hurtigt baskende (rykvise) vingeslag, som veksler med glideflugt og helt indtrukne vinger og kan da have en vis lighed med Spætmejse. Fuglen kan i flugten virke helt haleløs - og når vingerne føres ind til kroppen flugter de næsten med halespidsen.

Afsløres ofte af det smukke flugtkald, et jodlende eller fløjtende dydloi eller tytli-oit, som mangler Sanglærkens r-lyd. Den blødt vemodige sang består af jodlende motiver, som gentages i serier som skifter i tempo og tonehøjde; synger mest i omstrejfende sangflugt i stor højde (100-150 m), tit tidligt om morgenen eller i mørke, stjerneklare nætter: - se linket HER.

Jizz: Lille, brunlig lærkefugl, der sidder i et træ og udsender et smukt, blødt kald, gerne tidligt om morgenen eller ligefrem i en lys nattetime og som, hvis den flyver op, virker næsten haleløs.

Forveksling: Nyudfløjne unger af Sanglærke har kortere hale end fuldtudvoksede fugle.

I felthåndbogen kan du læse mere om: Sanglærke

Biologi: Arten yngler første gang 1 år gammel og danner par for én sæson. Hannen hævder territorium. Reden placeres gerne under en busk, i lyng eller græs. De 4 æg lægges fra først i april og udruges af hunnen på 13-15 dage. Ungerne forlader reden ca. 10 dage gamle, men er først flyvefærdige i en alder af 16 dage. Lægger normalt to hold æg årligt.

Levested: Hedelærke er en fåtallig, noget spredt ynglefugl her i landet. Hovedparten af bestanden (ca. 300 par) findes i de vestlige dele af Jylland med isolerede bestande på Djursland. På Øerne yngler den kun konstant i den nordlige del af Sjælland.

Arten yngler på heder og sandede strækninger med spredtstående træer eller hegn af nåletræer, samt ved åbne skovbryn på sandede marker og jorder og i store lysninger i skove med sandet jordbund.

Udbredelse: Hedelærken er en varmeelskende fugl, og undgår helt de nordvestlige dele af Rusland og Nordskandinavien. Sverige er det eneste land i Norden, der huser en større bestand (10.000 par) i både Norge og Finland er bestanden beskeden, henholdsvis 50-200 og 800-1.000 par. Herudover yngler Hedelærken i samtlige europæiske lande (undtagen Irland), samt i det nordvestlige Afrika og dele af det vestlige Asien.

Frem til 1950erne var Hedelærken en meget almindelig ynglefugl i store dele af Jylland og i Nordsjælland. Herefter skete en drastisk tilbagegang ikke blot i Danmark, men også i England og resten af Skandinavien sandsynligvis på grund af klimatiske ændringer (1930erne og 1940erne var karakteriserede af varme og tørre somre, mens den efterfølgende periode var mere kold og fugtig). Som et eksempel på tilbagegangens omfang kan nævnes, at der ved Falsterbo i 1940erne kunne tælles op til over 30.000 trækkende hedelærker på et efterår. I 1950erne var der sjældent over 2000, mens der i 1970erne og 1980erne kun er registreret op til nogle få hundrede individer pr. efterår. (Kilde:Fuglene i Danmark v/Meltofte og Fjeldså, Gyldendal 2002)

Log på for at se et kort over Naturbasens observationer af Hedelærke.

Hvornår ses den? Hedelærke ankommer fra vinterkvarter i Vest- og Sydvesteuropa sidst i februar/april og trækker bort i sept./nov. Inden for de samme tidsrum besøges Danmark af trækgæster fra Norge og Sverige.

Enkelte Hedelærker kan overvintre her i landet. Om vinteren og på træk ses fuglen også i åbent land.

Status: Arten findes hist og her i Danmark [?]




Denne beskrivelse er skrevet/redigeret af en til flere personer baseret på en 1. udgave skrevet af Anni & Peter Nielsen d. 21-02-2007. Beskrivelsen er senest redigeret af Thomas Eske Holm d. 09-11-2010.
Se historik
.

Litteratur brugt til denne beskrivelse:
Fugle i felten v/Mullarney m.fl., L & R 2000.

Nordens fugle v/Génsbøl, Gyldendal 2006.





Klik her for avanceret søgning i observationerne


Om www.fugleognatur.dk | Indhold | Vilkår | Kvalitetssikring | Hjælp | Retningslinier | Ordforklaring | Persondatapolitik | Translator