Forside» I samarbejde med Naturhistorisk Museum Aarhus Log ind | Opret profil | Hjælp
fyld
21. juli 2019
 

Felthåndbogen



Foto/billede af Sanglærke (Alauda arvensis)
Foto: Thomas Kehlet

Galleri:
Seneste billeder | adulte | juvenile | pullus | æg | id-billeder | situationer/adfærd

Foto/billede af Sanglærke (Alauda arvensis)
Foto: Hans Jørgen Riis


Foto/billede af Sanglærke (Alauda arvensis)
Foto: Bent Nielsen


Foto/billede af Sanglærke (Alauda arvensis)
Foto: Steen Højmark-Jensen



Sanglærke

Alauda arvensis (læst 11414 gange)

Klasse: Fugle (Aves)
Orden: Spurvefugle (Passeriformes)
Familie: Lærker (Alaudidae)

Kendetegn: Længde 16-18 cm. En af Danmarks almindeligste fugle i åbent land (bestanden er vurderet til 1.360.000 par). Kendes bedst fra de andre lærker på den korte top og den relativt lange hale med hvide yderfjer. Hannen rejser tit issefjerene til en lille top, der dog ikke er så lang og spids som hos Toplærke.

Er uanseligt farvet: oversiden er spraglet i gråbrunt – men den varierer: nordeuropæiske fugle er normalt varmt beigebrune; nogle fugle er lysere gråbeige, mens andre (især nyfældede om efteråret) er kraftigt brunrøde. Brystet er gulbrunt med mørke striber, i ret skarp overgang til hvid bug. Kort og lyst næb. Robust og rundmavet.

Ungfuglen er mørkt prikket og skælmønstret med lyse, beige bræmmer på oversiden, men er fra slutningen af juni tit meget afbleget; som alle lærker har både adult og juvenil en komplet fældning sidst på sommeren.

I flugten - hvor lærker er meget karakteristiske med deres spidse, brede og korte (trekantede) vinger - ses et hvidligt bånd langs vingen bagkant, hvilket Top- og Hedelærke ikke har. Her ses også, at halelængden er lig vingebredden ved basis.

Løber i duknakket stilling. Flyver i bløde buer, og virker i flugten rund og bred fortil; svirrer ofte før nedslag.

*

Stemme: Flugtkaldet varierer; er f.eks. et ret kønt ”tchriup” eller ”trruvi”.

Sangen kendes fra de øvrige lærker på dens mange triller. Synger flittigt, fra ankomsten til frem i juli, næsten døgnet rundt bortset fra i de mørkeste timer. Stroferne varer 3-15 min. Sangen er karakteristisk: en uophørlig strøm af trillende, kvidrende motiver, fløjt og hurtige gentagelser samt imitationer af andre fugle – mens fuglen med svirrende vinger stiger til 50-150 meters højde for at stå stille som en prik mod himlen. Daler siden, endnu syngende for derefter at afslutte sangen før landing. Synger også fra siddeplads, men synger sjældnere fra jorden.

Jizz: Lille brunlig fugl, der synger i typisk sangflugt på svirrende vinger over en mark – er højst sandsynligt en Sanglærke.

Forveksling: Toplærke – har meget længere næb end Sanglærke.

Hedelærke – har iøjnefaldende sort-hvid plet på vingeforkanten..

Bomlærke - har ensartet mørk vingeoverside, rundt hoved og bredt, lyst næb.

Kan overfladisk ligne pibere i farver og tegninger, men disse er slankere med rundt hoved og tyndere næb (- Sanglærke er f.eks. større og har kraftigere næb end Engpiber).

I felthåndbogen kan du læse mere om: Toplærke, Hedelærke, Korttået Lærke

Biologi: Yngler første gang 1 år gammel. Reden bygges på jorden i lav vegetation og er meget svær at finde. De 2-6 æg lægges fra midt i april og udruges af hunnen på 11 døgn. Ungerne forlader reden 9-10 dage gamle, men kan først flyve 5-10 dage senere. Får 2-3 kuld på vingerne årligt – ofte efter 4-5 forsøg, da reden er meget udsat for plyndring

Sanglærken synes at undgå træer og anden træbevoksning. Der er næsten altid en minimumsafstand på 100 meter fra nærmeste træ til et sanglærketerritorium. Sikkert pga. hyppig forekomst af kragefugle i træbevoksninger, hvor disse benytter træer som udkigsposter, og derfra kan lokalisere reder, som de siden kan plyndre. Redeplyndringer er særlig almindelige netop i overgangszonen mellem skov og åbent agerland.

Lever i vinterhalvåret overvejende af planteføde i form af korn og mange slags frø. I sommertiden tager den mange insekter o.l.

Levested: Findes i det åbne agerland, på enge og heder. Ud over hannernes iøjnefaldende optræden under sangen lever lærkerne en ret ubemærket tilværelse i den halvhøje vegetation.

I Danmark findes langt de største tætheder i Jylland, især i Sønderjylland, i Vest- og i Sydsjælland samt på Bornholm. Årsagen til den store geografiske variation er ukendt, men det kan ikke udelukkende skyldes forskelle i intensitet af agerdyrkning. Sanglærkerne er meget mere almindelige på uopdyrkede enge og strandenge end på veldyrket agerland. I egentligt agerland anbringes reden oftest i markskel, vejgrøfter og lignende uforstyrrede steder.

Udbredelse: Fuglen er faktisk nummer 3 på listen over de almindeligste danske fugle. Også i både Norge og Sverige har fuglen en stor udbredelse og er almindelig i de sydlige egne og nordover langs Norges kyst. Herudover yngler den i samtlige andre europæiske lande, i det nordvestlige Afrika samt i et bredt bælte gennem Asien til Stillehavet.

Fuglen er i mange europæiske lande gået voldsomt tilbage de sidste 3-4 årtier – en følge af en mere intensiv landbrugsdrift. I Danmark og Sverige blev bestandene halveret, men synes nu at have stabiliseret sig på det lavere niveau.



Log på for at se et kort over Naturbasens observationer af Sanglærke.

Hvornår ses den? Fra tidligt forår til langt hen på sommeren er Sanglærken en af karakterfuglene i det åbne land. Den har et trækmønster, der er typisk for såkaldte vejrfugle. For disse fugle bestemmes ankomst og afrejse i vid udstrækning af vejret. De allerfleste sanglærker overvintrer syd for Danmark. Allerede i de første uger af det nye år begynder de at bevæge sig mod nord eller nordøst, når der er sol, plusgrader og ringe snedække. Når en sådan periode afløses af nye kuldeperioder, samles sanglærkerne igen i flokke og trækker mod sydvest, mod vinterkvarteret (som strækker sig fra Danmark gennem Vesteuropa mod syd til Spanien).

Forårstrækket finder derfor sted over en lang periode fra december-januar til ind i maj, og enkelte individer kan i denne periode flyve mange gange frem og tilbage afhængig af vejrforholdene.

Efterårstrækket ses fra sept. til nov. Danmark besøges af de mere fåtallige skandinaviske trækgæster både forår og efterår.

Status: Arten er almindelig i Danmark [?]




Skrevet/lagt på nettet af Anni & Peter Nielsen d. 21-02-2007
Litteratur brugt til denne beskrivelse:
Fugle i felten v/Mullarney m.fl., L % R, 2004.

Nordens fugle v/Génsbøl, Gyldendal 2006.

Fuglene i Danmark v/Meltofte og Fjeldså, Gyldendal 2002.





Klik her for avanceret søgning i observationerne


Om www.fugleognatur.dk | Indhold | Vilkår | Kvalitetssikring | Hjælp | Retningslinier | Ordforklaring | Persondatapolitik | Translator