Forside» I samarbejde med Naturhistorisk Museum Aarhus Log ind | Opret profil | Hjælp
fyld
19. november 2018
 

Felthåndbogen



Foto/billede af Rust-Skæne (Schoenus ferrugineus)
Foto: Per Taudal Poulsen

Galleri:
Seneste billeder | blomstrende individer | id-billeder | situationer/adfærd

Foto/billede af Rust-Skæne (Schoenus ferrugineus)
Foto: Torben Ebbensgaard


Foto/billede af Rust-Skæne (Schoenus ferrugineus)
Foto: Torben Ebbensgaard


Foto/billede af Rust-Skæne (Schoenus ferrugineus)
Foto: Stephan Lund





Figur 1. Fra lokaliteten i Vasby Mose i Høje-Tåstrup

Rust-Skæne

Schoenus ferrugineus (læst 143 gange)

Klasse: Enkimbladede (Liliopsida)
Orden: Halvgræsordenen (Cyperales)
Familie: Halvgræsfamilien (Cyperaceae)

Kendetegn: Den er flerårig og vokser i meget tætte tuer uden udløbere.

De enkelte strå bliver indtil 30 cm. høje og er ved grunden omgivet af blanke brune bladskeder og korte børsteformede blade.

Blomsterstanden er et endestillet, smalt tenformet, mørkebrunt hoved med 2-3 småaks; nederste og længste svøbblad er omtrent af længde med hovedet.

Forveksling: Sort Skæne har 5-10 aks i blomsterstanden og længere nedre støtteblade og længere løvblade og nød med meget korte blosterbørster.

Biologi: En flerårig halvgræs med vindbestøvning af blomsterne.

Etymologi:

Schoenus er af det gamle græske navn for siv: skhoinos og er blevet fordansket til skæne. Ferrugineus af latin ferrugo="rust" hentyder til blomsterstandens farve; det samme gør det danske artsnavn.

Levested: Vokstedet er fugtig, lysåben bund præget af fremvældende kalkrigt grundvand - en biotop, der efterhånden er meget sjælden.

Udbredelse: Den er meget sjælden i Danmark; og en årrække var den kun kendt fra en lokalitet i Vasby Mose i Høje-Tåstrup vest for København. - De sidste år er den dog fundet et par steder mere i Østjylland og Himmerland, bl.a. Nørlund Skov, Kastbjerg Ådal og Øster Bjerregrav Mose. Den har tidligere haft flere lokaliteter omkring København og i Himmerland og har også været kendt fra Grønsund på Møn og ved Finnedal på Bornholm.

Log på for at se et kort over Naturbasens observationer af Rust-Skæne.

Hvornår ses den? Den blomstrer maj-juni.

Status: Arten er sjælden i Danmark [?]




Denne beskrivelse er skrevet/redigeret af en til flere personer baseret på en 1. udgave skrevet af Poul Evald Hansen d. 28-10-2018. Beskrivelsen er senest redigeret af Poul Evald Hansen d. 28-10-2018.
Se historik
.

Litteratur brugt til denne beskrivelse:
De Danske Halvgræsser 2. reviderede udgave. Jens Christian Schou, BFNs forlag 2006, ISBN 87-87746-07-7

Dansk Flora 1. udgave, Gyldendal 2006, Redaktion Signe Frederiksen, Finn N. Rasmussen og Ole Seberg. Mange forfattere. ISBN: 87-02-03032-2

Den Ny Nordiske Flora (På dansk ved Jon Feilberg,ISBN 87-02-02997-9)

Skytte-Christiansen: Danmarks Vilde Planter, Branner og Korch 1958 ff.





Klik her for avanceret søgning i observationerne


Om www.fugleognatur.dk | Indhold | Vilkår | Kvalitetssikring | Hjælp | Retningslinier | Ordforklaring | Persondatapolitik | Translator