Forside» I samarbejde med Naturhistorisk Museum Aarhus Log ind | Opret profil | Hjælp
fyld
15. december 2018
 

Felthåndbogen



Foto/billede af Labyrintedderkop (Agelena labyrinthica)
Foto: Elmer Pedersen

Galleri:
Seneste billeder | adulte | juvenile | id-billeder | situationer/adfærd

Foto/billede af Labyrintedderkop (Agelena labyrinthica)
Foto: Elmer Pedersen


Foto/billede af Labyrintedderkop (Agelena labyrinthica)
Foto: Elmer Pedersen


Foto/billede af Labyrintedderkop (Agelena labyrinthica)
Foto: Elmer Pedersen



Labyrintedderkop

Agelena labyrinthica (læst 246 gange)

Klasse: Spindlere (Arachnida)
Orden: Edderkopper (Araneae)
Familie: Tragtspindere (Agelenidae)

Kendetegn: Labyrintedderkoppen er nok mest kendt for sit smukke tragtspind, som typisk er det man opdager den på. Spindet består af et tragtformet retræterør, som går lodret mod jorden og som kan være forgrenet med flere udgange ved jordoverfladen, som en labyrint, hvilket har været med til at give arten sit navn. I toppen af røret spindes der et stort tæppespind, som er et vigtigt redskab i byttefangsten.

Hunnen bliver imellem 8-12 mm, hvor hannen kun bliver 8-9 mm. Hannen har en slankere bagkrop (abdomen) og længere ben, men ellers er de to køn udseendemæssigt ens.

Oversiden (den dorsale side) af forkroppen og hovedet (cephalothorax) er gulligt til brunligt, hvorpå der er 2 brede og mørke længdestriber. Abdomen er mørk med en rødlig til gulbrun midterstribe med lyse plamager på hver side. Bagerst er de hvide plamager omdannet til bølgeformet striber på tværs af abdomen. Benene er rødbrune og næsten dækket af gråbrune hår.

Et generelt træk for tragtspindere er, at de to bagerste spindevorter er meget lange og toleddet.

Forveksling: Labyrintedderkoppen kan ikke forveksles med andre udendørsarter. Husedderkoppen er også tragtspinder og laver et spind lig labyrintedderkoppens. Husedderkoppen er dog knyttet til vores huse.

Biologi: Labyrintedderkoppen er en sit and wait prædator, der sidder i sit retræterør og venter på, at et bytte skal flyve eller hoppe ind i de spærretråde, der er udspændt over tæppespindet. Når et insekt rammer spærretrådene, vil det typisk lade sig falde til jorden, men her rammer den tæppespindet i stedet. Labyrintedderkoppen vil så skynde sig frem og bide byttedyret for at lamme det med sin gift og derefter trække sig tilbage igen. Denne proces gentager edderkoppen til byttet er lammet og trækker så byttet med ned i retræterøret, hvor den fortærer det. Denne gift, som labyrintedderkoppen benytter til at lamme byttet, har vist sig at have en antibakteriel virkning mod visse bakteriestammer, bl.a. to stammer af E. coli, som ellers er blevet resistent overfor nogle typer af medicinske antibiotika. Denne gift overvejes derfor som et nyt alternativ til antibiotika.

I slutningen af juli måned, indledes reproduktionen med, at en han forlader sin spind i søgen på en kønsmoden hun. Når dette lykkes for hannen kravler han op i spindet og nærmer sig hunnen, der sidder i retræterøret. Er hunnen parringsvillig, kravler hun ud på tæppespindet. Hannen berører hunnen med forbenene og hunnen bliver helt slap i leddene, så hannen kan håndtere hende og placere hende, hvor parringen skal foregå. Parringen sker af to omgange, da hunnen har to kønsåbninger og hannen har to peripalper (sekundære kønsorganer, som hannen benytter til at overføre sæd med). Æggene bliver lagt i midten af august, hvor hunnen har bygget en yngleretræte, hvor hun ophænger et ægspindkammer. Dette er hårdt arbejde og hunnen dør efter dette. Æggene klækkes i løbet af efteråret.

Levested: Labyrintedderkoppen holder til på tørre og varme klit-, græs- og hedemosearealer, hvor den bygger sit spind imellem bl.a. lyng, græs og stive urter.

Udbredelse: Arten er ikke så almindelig i Danmark, men findes lokalt i større bestande. Den er primært kendt fra Jylland, hvor den er lokalt udbredt i Skagen området, langs vestkysten og på Mols.

Log på for at se et kort over Naturbasens observationer af Labyrintedderkop.

Hvornår ses den? Labyrintedderkoppen ses fra april til september.

Status: Arten er relativt sjælden i Danmark [?]




Skrevet/lagt på nettet af Mette Møller Christensen d. 14-11-2018
Litteratur brugt til denne beskrivelse:
Aarhus Universitet 2018, Institut for Bioscience. - se linket HER. (Sidst tilgået 19-08-2018)

Benli, M. og Yigit, N. 2008. Antibacterial activity of venom from funnel web spider Agelena laby

rinthica (Araneae: Agelenidae). Journal of venomous animals and toxins including tropical diseases 14 (4), s. 641-650

Brandt, A. og Tybjerg, C. 2002. Danske edderkopper. Klematis, Aalborg, DK

Fugle og Natur 2014. - se linket HER. (Sidst tilgået 19-08-2018)

Fugle og Natur 2018. - se linket HER. (Sidst tilgået 19-08-2018)

Nørgaard, E. 1985. Edderkoppers yngelpleje. Natur og museum, Aarhus, DK

Nørgaard, E. 1987. Spindelvæv. Natur og museum, Aarhus, DK

Nørgaard, E. 1998. Edderkop på frierfødder. Natur og museum, Aarhus, DK

Københavns Universitet og Naturhistorisk Museum 2018. - se linket HER. (Sidst tilgået 19-08-2018)

Roberts, M. J. 1996. Collins field guide Spiders of Britain and Northern Europe. HarperCollins publishers, London, UK

Universität Bern 2018. - se linket HER. (Sidst tilgået 19-08-2018)





Klik her for avanceret søgning i observationerne


Om www.fugleognatur.dk | Indhold | Vilkår | Kvalitetssikring | Hjælp | Retningslinier | Ordforklaring | Persondatapolitik | Translator