Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Ole Martin
    Foto: Ole Martin
  • Fotograf: Ole Martin
    Foto: Ole Martin
  • Fotograf: Ole Martin
    Foto: Ole Martin

Kendetegn

: Sneloppen er 3-4 mm lang og lidt af et særsyn. Med den lange snabel ligner den en lille, vingeløs skorpionflue. Sneloppen virker umiddelbart lidt blank i det. Tæt på bemærker man en mørk ryg og en gul underside. Vingerne er bortreducerede, men til gengæld har den kraftige ben, hvormed den kan sætte i gevaldige hop. Hunnen kendes på sin kraftige, dolkformede læggebrod, der mest af alt ligner noget, vi ser hos løvgræshopper. Hannen mangler læggebrod, men har til en par krumme vingerudimenter, der bruges til at holde hunnen fast på ryggen under parringen - som altså foregår (hvis jeg må skrive det!) doggy style med hunnen øverst.
Sneloppe
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Ole Martin

Variation

: Der er ingen væsentlig variation i udseendet!

Forveksling

: Sneloppe kan let forveksles med Boreus westwoodi Hagen, 1866, og det er et rigtig godt spørgsmål, om vi ikke har denne art i landet, og fejlbestemmelse ofte foregår. B. westwoodi er således udbredt både nord og syd for os. Hos hyemalis er panden næsten glat, fint og spredt punkteret. Hannens nedre analvedhæng med svagt rundede sider og elliptisk spids. Hos westwoodi er panden tværridset. Hannens nedre analvedhæng med svagt indbuede sider og omtrent afskåren spids.

Udbredelse

: Sneloppen er udbredt, men dog meget lokalt forekommende. På sandjord træffes den de fleste steder, hvor der findes en rig mosflora, og den findes på de fleste velegnede lokaliteter i Midtjylland og Nordsjælland, hvor entomologer har øje for den. Dens tilsyneladende fravær fra mange egne i Danmark beror formentlig på manglende opmærksomhed.
Sneloppe - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Snelopper ses i perioden oktober-marts, flest i november-december, hvor vejret ofte er mest egnet til aktivitet.

Tidsmæssig fordeling

af Sneloppe baseret på Naturbasens observationer:
Sneloppe - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Sneloppe - månedlig fordeling

Biologi

: Snelopper er vinterdyr. I regn, sne og kulde strejfer de rundt i mosklædte områder på jagt efter spiseligt småkravl, herunder bittesmå ådsler, mider mv. Æggene lægges i jorden, og larverne lever af rhizoider fra mosser som hårspidset jomfruhår (Polytrichum piliferum) samt alger og andet snask. Larverne forpupper sig først på efteråret, hvorefter de kommer frem i oktober-november. Snelopper kan være aktive ved temperaturer lige omkring frysepunktet, og på dette tidspunkt af året kan man godt sige, at de har scenen for sig selv. De ses ofte oven på sne, enten fordi det er en nem overflade at komme rundt på, at lokalisere mager på, eller også er de bare endt "ovenpå"! Snelopper vandrer normalt ganske roligt af sted, men bliver de forstyrret, kan de sætte i nogle gevaldige hop. Når de lander, ligger de ofte død i lang tid med benene op under sig. Det er træls, hvis man skal fotografere dem!

Levested

: Snelopper findes helt udpræget i åbne, sandede områder, gerne med lav mos- og lavbevoksning, og især hårspidset jomfruhår hvis rhizoider formodes at være hovedfødekilden for larven. Jeg har dog også mødt masser af snelopper i ganske mørk plantage flere hundrede meter fra nærmeste åbne land.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Insekt-Nytt: www.nhm.uio.no/entomologi/

journals/insektnytt/1980/IN_05_01_1980.pdf

fugleognatur-diskussion: www.fugleognatur.dk/gallery...

Raemakers, I & R. Kleukers, 1999: De sneeuwspringer Boreus hyemalis in Nederland (Mecoptera: Boreidae). - Nederlandse Faunistische Mededelingen 8: 1-10. www.repository.naturalis.nl...41140

De senest indberettede arter i Naturbasen: