Forside» I samarbejde med Naturhistorisk Museum Aarhus Log ind | Opret profil | Hjælp
fyld
18. juni 2019
 

Felthåndbogen



Foto/billede af Teglrød Svovlhat (Hypholoma lateritium)
Foto: Torben Hvid

Galleri:
Seneste billeder | id-billeder | situationer/adfærd

Foto/billede af Teglrød Svovlhat (Hypholoma lateritium)
Foto: Poul Evald Hansen


Foto/billede af Teglrød Svovlhat (Hypholoma lateritium)
Foto: Morten Kofoed-Hansen


Foto/billede af Teglrød Svovlhat (Hypholoma lateritium)
Foto: Ole Bidstrup



Teglrød Svovlhat

Hypholoma lateritium (læst 4375 gange)

Klasse: Agaricomycetes (Agaricomycetes)
Orden: Agaricales (Agaricales)
Familie: Bredbladfamilien (Strophariaceae)

Kendetegn: En mellemstor knippevoksende lamelsvamp på træstubbe med purpurbrunt sporestøv og mild til besak smag.

Hat 5-10 cm bred, klokkeformet til fladt hvælvet, tykkødet, ikke hygrofan, gulligt teglrød til brunrød, mod randen hvidligbleg eller gullig, undertiden med blege, svovlgule eller brune skæl på hatten, langs hatranden evt. med trådede slørrester. Lameller middelbrede, tætte, tilvoksede, ikke bugede, først blegt olikvengule eller bleggrå med purpurskær, siden livligt gråviolette til olivebrune, sporestøv purpurbrunt. Stok 6-12 cm høj, kraftig, cylindrisk eller ved basis tilspidset, noget bugtet, først marvfyldt, efterhånden hul, uden velum, eller med mere eller mindre veludviklet trådformet slør, i toppen hvidlig til blegt brungul, nedefter mere rødbrun. Kød bleggult, i stokbasis rustbrunt, uden særlig lugt, smag mild til svagt besk. I knipper, sjældent enkeltvoksende.

I Europa er der divergerende meninger om spiseligheden og giftigheden af denne art. Fra Nordamerika er der udelukkende spiselighedstilkendegivelser.

Teglrød Svovlhat indeholder et kræftbekæmpende stof, clavariasyre, der først blev kendt fra en ikke-dansk svampeart meget nært beslægtet med Herkuleskølle, nemlig arten Clavariadelphus truncatus. Det har vist sig, at jordbakterien Agrobacterium tumefaciens, som forårsager rodhalsgaller på roer, og som er meget studeret, fordi den har sit eget effektive gensplejsningssystem, er i stand til at indoptage DNA-kodningen for clavariasyre fra Teglrød Svovlhat i sit genom og give det videre; herved er der åbnet mulighed for en eventuel kommerciel medicinsk anvendelse af dette stof.

Variation: Arten er variabel, men let kendelig i sin typiske udformning. Lamellernes farve ændrer sig gennem sporemodningen og ved udtørring, og mængden af velum ved hatranden er også varierende.

Forveksling: Det er først og fremmest de ligeledes knippevoksende arter Knippe-Svovlhat og Gran-Svovlhat, den kan forveksles med. Gran-Svovlhat kendes på grå lameller og voksested på gran. Knippe-Svovlhat kendes på grønsorte lameller og bitter smag. Lamellernes og sporestøvets farve er typisk for Svovlhat; Pælerods-Svovlhat og Enlig Svovlhat vokser enkeltvis eller få i knippe, andre arter er ikke knyttet til træ, men vokser på jord eller i tørvemos.

I felthåndbogen kan du læse mere om: Gran-Svovlhat, Knippe-Svovlhat

Biologi: Arten er udelukkende knyttet til løvtræ, hvor den forekommer på stubbe af forskellige træslægter, på begravede rødder og ved hegnspæle. Den findes ikke på træflis.

Levested: I løvskove.

Udbredelse: Teglrød Svovlhat er almindelig i Danmark.

Log på for at se et kort over Naturbasens observationer af Teglrød Svovlhat.

Hvornår ses den? Frugtlegemerne ses fra sommer til efterår.

Status: Arten er almindelig i Danmark [?]




Denne beskrivelse er skrevet/redigeret af en til flere personer baseret på en 1. udgave skrevet af Erik Rald d. 17-03-2011. Beskrivelsen er senest redigeret af Erik Rald d. 17-03-2011.
Se historik
.

Litteratur brugt til denne beskrivelse:
Godio, R. P. m. fl., 2004: Agrobacterium tumefaciens-mediated transformation of the antitumor clavaric acid-producing basidiomycete Hypholoma sublateritium. - Current Genetics 46: 287-294. - se linket HER

Knudsen, H. & J. Vesterholt, 2008: Funga Nordica. Agaricoid, boletoid and cyphelloid genera. - København, 965 s.

Watling, R. & N.M. Gregory, 1987: Strophariaceae & Coprinaceae p.p. Hypholoma, Melanotus, Psilocybe, Stropharia, Lacrymaria & Panaeolus. - British Fungus Flora. Agarics and Boleti 5, 121 s.





Klik her for avanceret søgning i observationerne


Om www.fugleognatur.dk | Indhold | Vilkår | Kvalitetssikring | Hjælp | Retningslinier | Ordforklaring | Persondatapolitik | Translator