Forside» I samarbejde med Naturhistorisk Museum Aarhus Log ind | Opret profil | Hjælp
fyld
24. september 2018
 

Felthåndbogen



Foto/billede af Farve-Skållav (Parmelia saxatilis)
Foto: Tom Smidth

Galleri:
Seneste billeder | id-billeder | situationer/adfærd

Foto/billede af Farve-Skållav (Parmelia saxatilis)
Foto: Poul Evald Hansen


Foto/billede af Farve-Skållav (Parmelia saxatilis)
Foto: Birgit Knudsen


Foto/billede af Farve-Skållav (Parmelia saxatilis)
Foto: Birgit Knudsen



Farve-Skållav

Parmelia saxatilis (læst 610 gange)

Klasse: Skivelavsvampe (Lecanoromycetes)
Orden: Lecanorales (Lecanorales)
Familie: Parmeliaceae (Parmeliaceae)

Kendetegn: Thallus (løvet) kan være op til 13 cm. i diameter og er løst tilhæftet. Loberne (fligene) er indtil 10 mm. brede.

Løvets overflade har grålige nuancer og der er store samlinger af isidier, som er stiftformede, evt. grenede, ynglelegemer, der indeholder alger og svampehyfer..

Der er ingen pseudophyceller og løvet mangler de hvide punkter og linjer, som den neget lignende Rynket Skållav har.

Frugtlegemer (apothecier) er sjældne; de er indtil 4 mm. i diameter.

Forveksling: Den ligner Rynket Skållav, men har modsat denne tydelige samlinger af stiftformede isidier, og mangler hvide punkter og linjer (pseudophyceller) i løvet.

I felthåndbogen kan du læse mere om: Rynket Skållav

Biologi: Den sædvanlige lavbiologi. Formering næsten altid ved de stiftformede isidier, sjældent kønnet.

Den har været brugt, og bruges måske stadig, til at fremstille en eftertragtet brun farve: "havannabrun" til garnfarvning.

Levested: Den vokser hyppigst på sten, sjældnere på bark eller ved.

Udbredelse: Den er ret almindelig på egnede voksesteder i hele landet.

Log på for at se et kort over Naturbasens observationer af Farve-Skållav.

Hvornår ses den? Året rundt.

Status: Arten er almindelig i Danmark [?]




Denne beskrivelse er skrevet/redigeret af en til flere personer baseret på en 1. udgave skrevet af Poul Evald Hansen d. 03-03-2018. Beskrivelsen er senest redigeret af Poul Evald Hansen d. 05-03-2018.
Se historik
.

Litteratur brugt til denne beskrivelse:
Dansk Lavflora - kompendium af Ulrich Søchsting 2001.

Lavar - en fälthandbok. Roland Boberg og Ingar Holmåsen.

Interpublishing Stockholm. ISBN: 91-86448-25-0





Klik her for avanceret søgning i observationerne


Om www.fugleognatur.dk | Indhold | Vilkår | Kvalitetssikring | Hjælp | Retningslinier | Ordforklaring | Persondatapolitik | Translator