Forside» I samarbejde med Naturhistorisk Museum Aarhus Log ind | Opret profil | Hjælp
fyld
19. september 2017
 

Felthåndbogen



Foto/billede af Bred vandkalv (Dytiscus latissimus)
Foto: Lars Iversen

Galleri:
Seneste billeder | imago | larver | id-billeder | situationer/adfærd

Foto/billede af Bred vandkalv (Dytiscus latissimus)
Foto: Mogens Holmen


Foto/billede af Bred vandkalv (Dytiscus latissimus)
Foto: Steen Rabjerg


Foto/billede af Bred vandkalv (Dytiscus latissimus)
Foto: Steen Rabjerg





Figur 1. Hun af bred vandkalv. Man kan godt lige skimte den vandrette sidekant på dækvingerne. Skärvsjön, Småland, 1995 (opdræt). Affotograferet papirbillede.

 Bred vandkalv (Dytiscus latissimus) (læst 10236 gange)

Klasse: Insekter (Insecta)
Orden: Biller (Coleoptera)
Familie: Vandkalve (Dytiscidae)

Kendetegn: Den voksne bille er meget stor og lever i vand. Den ligner dog lidt vores 7 andre store vandkalvearter. Ligesom dem har Bred vandkalv en sortbrun, til tider svagt grønlig overside med en gullig stribe ned langs siden af forbryst og dækvinger, og ligesom hos f.eks. Stor vandkalv (Dytiscus marginalis) har også forbrystets overside tydeligt gullige for- og bagkanter. Med en længde på 36-44 mm er Bred vandkalv imidlertid oftest større end nogle af de øvrige vandkalvearter, der højst kan blive 39 mm. Desuden har den en meget karakteristisk bred kropsform. Det skyldes, at dækvingerne langs siden er forsynet med en i midten ca 2 mm bred, vandret kant, der måske kan minde lidt om en flad tagrende på dækvingen. Dyrets underside er overvejende lyst rustrød. Hunner af Bred vandkalv har altid længdefurede dækvinger, og ofte er nogle af furene gullige.

Larven, der ligner andre store vandkalvelarver en del, kan gennem sine tre larvestadier (adskilt af hudskifter) nå en længde på op til 64 mm. Den er helt eller delvist brun eller sortbrun med en fin gullig stribe midt ned ad rygsiden. Især i slutningen af de yngre stadier kan undersiden og de blødhudede områder rundt om rygskjoldene være lyst grålige.

Variation: Som nævnt kan Bred vandkalv variere en smule i størrelse. Tit er hunnerne en lille smule mindre end hannerne, og de er for- og bagtil lidt smallere i formen.

Forveksling: Blandt de øvrige store vandkalvearter af slægterne Dytiscus og Cybister har de voksne biller af Dykkervandkalv (Cybister lateralimarginalis) også en noget bred kropsform, men er mere jævnt ægformet uden vandret sidekant på dækvingerne og har desuden en overvejende blegt gullig underside. De store vandkærer af slægten Hydrophilus kan have samme længde som bred vandkalv, men er på oversiden (normalt også på undersiden) ensfarvet sorte uden sidestribe og har heller ikke vandret sidekant på dækvingerne. Se i øvrigt bestemmelsesnøglen til de store danske arter af vandbiller under "Nøgler" i top-menuen.

Larver af de store arter af vandkalve har i modsætning til f.eks. vandkærlarver jævnt krummede kindbagger uden tydelige takker og tænder, mangler helt vedhæng på de fleste af bagkropsleddene (gerne bortset fra det bageste) og er ikke så udbredt blødhudede på bryst- og bagkropsleddene. Bred vandkalv hører til underfamilien Dytiscinae, hvis larver er kendetegnet ved, at de har en tydelig bræmme af hår langs hver side af (mindst) det bageste bagkropsled. Hos slægten Dytiscus har larverne desuden en tydelig hårbræmme langs (mindst) ydersiden af hvert af de to vedhæng på bagkropsspidsen. Blandt larver af denne slægt er larverne af Bred vandkalv og Sortbuget vandkalv kendetegnet ved, at hovedets forkant højst er svagt fremadbuet mellem kindbaggerne. Formen af hovedet og forbrystet er relativt smallere hos Bred vandkalv end hos Sortbuget vandkalv, og længden af bagkropsspidsens vedhæng i forhold til det bageste bagkropsled er relativt mindre; proportionerne ændres dog hos begge arter gennem larvernes udvikling.

Biologi: Den voksne bille lever i vandet på sine levesteder året rundt. Individer på flere år er kendt, men de fleste dør sikkert tidligere. Især om foråret kan Bred vandkalv findes i nærheden af bredden i f.eks. de områder nævnt nedenfor, hvor også larverne siden lever. På andre årstider synes den at være sværere at finde og lever måske i højere grad - især om vinteren - på dybere vand. Undersøgelser af fangstmetodik for arten tyder på, at billerne i ret høj grad færdes tæt ved bunden og om dagen muligvis kan benytte skjul langs f.eks. stejle brinker. Den voksne bille er et rovdyr, der kan anvende lugtesansen til at opspore føde. Insekter såsom bugsvømmere samt forskellige ådsler er påvist som føde, men man ved dog kun lidt om hvilke byttedyr, der er vigtige for den i naturen. Den bruger lugtesansen til at opspore bytte, men er dårlig til finde og indhente hurtigtsvømmende dyr. Flyvning er sandsynligvis artens vigtigste mulighed for at sprede sig fra sø til sø, og der kendes observationer af flyvende biller, som er blevet tiltrukket af lys om natten. Det er tænkeligt, at individer f.eks. kan nå østdanske søer fra Sydsverige, hvor Bred vandkalv stadig findes i en del søer i de større skov- og moseområder.

Udviklingen fra æg til voksen varer et par måneder. Den kan forløbe indenfor perioden fra sidst i april til midt i september, idet tidspunktet for æglægning kan variere betydeligt både lokalt og fra år til år. Æggene, der udvikles i løbet af et par uger, bores ind i planter under vand ligesom hos andre Dytiscus-arter. Æg af Bred vandkalv er forekøbigt påvist i de nedre dele af starer som Næb-star og Nikkende star foruden bladstængler af Bukkeblad og ved en enkelt lejlighed i Engkabbeleje.

Larven lever en måneds tid i vandet indenfor perioden maj-august. Den foretrækker solrige steder med lodrette sumpplanter eller brinker, hvorfra den med mellemrum kan nå vandoverfladen for at hente luft. Den kan svømme, men kravler mest på planter eller bunden. Larven er specialiseret til at tage larver og pupper af vårfluer, som den skal den udsuge flere hundrede af for at vokse op. Når larven af Bred vandkalv har fundet en vårfluelarve forsøger den ofte at bide kindbaggerne igennem vårfluelarvens hus for at udsuge den. Lykkes det ikke, anbringer den sig i stedet overskrævs på huset med sine kindbagger ud for husets forreste åbning (vårfluelarven har naturligvis skyndsomst trukket sig helt ind i sit hus). Derpå foretager vandkalvelarven typisk en serie underlige spjæt med sine bageste benpar ned mod den bageste del af huset. Tilsyneladende udløser det, at vårfluelarven nu stikker hoved og forbryst frem fra husets åbning (hvem er det der bank...?), og det skulle den selvfølgelig aldrig have gjort.

Bred vandkalvs larve forpupper sig på land i en rummelig hule, som den danner nede i jorden eller i et tykt lag af planterester. Hvis larven møder større stykker træ eller sten, der ligger ovenpå jorden, vil den gerne danne puppehule derunder. Den voksne bille kommer frem fra puppehulen knap en måned efter, at larven gik på land. Selve puppestadiet varer under 2 uger.

Levested: Levesteder for Bred vandkalv kan være til stede i både små og store søer (op til flere kvkm), der kan være naturligt såvel som kunstigt opståede. Som regel ligger søerne godt beskyttet i større naturområder som f.eks. skove, næringsfattige moser og højmoser (i Danmark bl.a. i form af tørvegrave). Søerne er gerne permanente med klart eller let brunligt vand og er overvejende solbeskinnede. I vandet langs bredden findes solrige, åbne bevoksninger af sumpplanter. For eksempel en bræmme af Star eller Dynd-padderok eller blot planterne langs kanten af hængesæk eller tørvebrinker. Tit er betydelige dele af søens vandmasse ikke opfyldt af tæt plantevækst. Af plantearter i søer med Bred vandkalv ses i Sydskandinavien ofte f.eks. Tråd-star, Næb-star, Bukkeblad, Kragefod, Hvid åkande, tørvemosser eller bunddækkende Drepanocladus (=Warnstorfia) mosser. Hvor sprednings- og voksestedsforholdene muliggør Tvepibet lobelie, kan denne også være til stede (I en lokal lithausk undersøgelse peges der på Aks-tusindblad og træbevoksning langs bredden som indikatorparametre, men dette stemmer langt fra generelt med kendte levesteder for arten). Om sommeren skal der være en stor koncentration af vårfluelarver i søens bredzone. Fiskebestanden er normalt enten velreguleret af gedder eller mangler helt. I nogle søer med Bred vandkalv ses talrige af de store vandmider, der parasitterer på arten. Vandkemiske data fra nogle få af de danske søer, hvor Bred vandkalv er fundet, kan tyde på, at koncentrationen af total-fosfor på artens levesteder normalt er under 0,05 mg/l og pH normalt indenfor intervallet 4,5-8,0. Ligesom vegetationsforholdene på artens levesteder tyder det på et ret næringsfattigt til svagt næringsrigt (men ueutrofieret) vandmiljø. I Nordskandinavien synes den dog at undgå de allermest næringsfattige af søer.

Udbredelse: Bred vandkalv har siden slutningen af 1700-tallet været fundet ca. 70 steder i Danmark - spredt over det meste af landet. På fugleognatur.dk indgår kun observationer fra lidt under halvdelen af findestederne, hvilket især skyldes mange fund uden præcis angivelse af dato eller årstal. Bred vandkalv har gennem mange år været i alvorlig tilbagegang i Danmark og det meste af Europa. Hos os er den f.eks. kun fundet i 9 søer siden 1986, hvor den blev omfattet af Bern-konventionen om international beskyttelse, og i 7 siden 1994, hvor også EF-habitatdirektivet trådte i kraft. I de seneste år er den påvist i 6 søer, hvoraf de 5 ligger i Almindingen på Bornholm og en enkelt i Rold Skov. Dertil kommer fund i Læså, der afvander en del af Almindingens søer. Der har været målrettet dansk overvågning/eftersøgning af arten i 1994, 2004, 2007 og 2011. Fra den danske miljøovervågning af søer eller fra lokale undersøgelser af søer og damme som led i f.eks. VVM, Bilag 4-artsregistreringer, paddeovervågning mv er foreløbigt så vidt vides ikke meldt om fund af arten.

Udbredelsen har strakt sig fra Kroatien, Norditalien og Frankrig i syd til det sydlige og østlige Skandinavien i nord samt videre østpå til det vestlige Sibirien. I en del af landene kendes i nutiden dog ingen eller kun ganske få forekomster. Den synes imidlertid stadig at leve en del steder i dele af Sverige, de baltiske lande og Hviderusland.

Log på for at se et kort over Naturbasens observationer af Bred vandkalv.

Hvornår ses den? Se oplysningerne om biologi.

Status: Arten er sjælden i Danmark [?]




Denne beskrivelse er skrevet/redigeret af en til flere personer baseret på en 1. udgave skrevet af Mogens Holmen d. 28-12-2007. Beskrivelsen er senest redigeret af Mogens Holmen d. 27-12-2012.
Se historik
.

Litteratur brugt til denne beskrivelse:
Aliukonis, A. og Svitra, G., 2009: Research on abundance and population dynamics of Dytiscus latissimus Linnaeus, 1758 (Coleoptera, Dytiscidae) in the Labanoras Regional Park (Lithuania) in 2008-2009.

Foster, G.N. 1996: Dytiscus latissimus Linnaeus, 1758; Graphoderus bilineatus (De Geer, 1774). - In: Helsdingen, P.J.van, Willemese, L. & Speight, M.C.D. (eds): Background information on invertebrates of the Habitats Directive and the Bern Convention (the Dobris-assessment). European Invertebrate Survey.

Holmen, M. 1993: Fredede insekter i Danmark. Del 3: Biller knyttet til vand. - Entomologiske Meddelelser, 61: 117-134.

Nilsson, A.N. & Holmen, M. 1995: The aquatic Adephaga (Coleoptera) of Fennoscandia and Denmark. II. Dytiscidae. - Fauna entomologica scandinavica, 32. Leiden / New York / Köln. 192 sider.

Holmen, M. 2000: Status for de fredede vandkalve i Danmark. - Bladloppen, 17: 26-33.

Holmen, M., upubl.: Data fra undersøgelser i Sydsverige om Bred vandkalvs udvikling i larve- og puppestadierne samt sammenfatning af danske funddata for Bred vandkalv.

Pedersen, J. 1994: Overvågning af bred vandkalv (Dytiscus latissimus) og lys skivevandkalv (Graphoderus bilineatus). Duplikeret rapport udarbejdet af Entomologisk Fredningsudvalg for Skov- og Naturstyrelsen, København. 23 sider.

Søgaard, B., Holmen, M. & Holm, T.E. 2004: Vandkalve. Teknisk anvisning til ekstensiv overvågning. Danmarks Miljøundersøgelser. - Teknisk anvisning fra DMUs Fagdatacenter for Biodiversitet og Terrestrisk Natur A-5: 17 s.

Søgaard, B., Pihl, S. & Wind, P. 2006: Arter 2004-2005. NOVANA. Danmarks Miljøundersøgelser. 148 s. - Faglig rapport fra DMU nr. 582.

Thomsen, P.F. & Iversen, L., 2008: Bred vandkalv og lys skivevandkalv på Bornholm. - Bladloppen, 28: 13-20.

Vahrusevs, V., 2009: Methological aspects of study on biology and development cycles of Dytiscus latissimus (Coleoptera: Dytiscidae) in laboratory environment. Spring-summer period. - Acta Biol. Univ. Daugavp., 9(2): 163-172.

Vahrusevs, V., 2009: Conceptual application of Dytiscus latissimus Linnaeus, 1758 (Coleoptera: Dytiscidae) gathering methods in natural habitat. - Acta Biol. Univ. Daugavp., 9(2): 173-180.





Klik her for avanceret søgning i observationerne


Om www.fugleognatur.dk | Indhold | Vilkår | Kvalitetssikring | Hjælp | Retningslinier | Ordforklaring | Persondata | Translator