Forside» I samarbejde med Naturhistorisk Museum Aarhus Log ind | Opret profil | Hjælp
fyld
21. februar 2020
 

Felthåndbogen



Foto/billede af Skarlagen-Pragtbæger (Sarcoscypha coccinea)
Foto: Per Taudal Poulsen

Galleri:
Seneste billeder | id-billeder | situationer/adfærd

Foto/billede af Skarlagen-Pragtbæger (Sarcoscypha coccinea)
Foto: Per Taudal Poulsen


Foto/billede af Skarlagen-Pragtbæger (Sarcoscypha coccinea)
Foto: Peter Lindberg Jannerup


Foto/billede af Skarlagen-Pragtbæger (Sarcoscypha coccinea)
Foto: Ebbe Kristensen



Skarlagen-Pragtbæger

Sarcoscypha coccinea (læst 6197 gange)

Klasse: Bægersvampe (Pezizomycetes)
Orden: Pezizales (Pezizales)
Familie: Pragtbægerfamilien (Sarcoscyphaceae)

Kendetegn: De samme som hos Krølhåret Pragtbæger: Frugtlegemer (= Apothecier) 1-8 cm brede, kopformede, inderside højrød til skarlagen-rød, yderside kødfarvet håret (hvidlig som tør). Basis som regel med en kort, nedefter afsmalnende stilk.

Variation: Frugtlegemerne er undertiden hvidlige (Klinge 1944).

Forveksling: Indtil 1984 var det den almindelige opfattelse, at der kun fandtes en art af Pragtbæger, se f.eks. billedet i Illustreret Svampeflora (Lange 1961), under navnet Skarlagen-Bægersvamp. Men Baral (1984) påviste at vi har to arter i Nordeuropa.

Slægten er let at kende; men Skarlagen Pragtbæger kan næppe skelnes fra den langt mere almindelige Krølhåret Pragtbæger på udseendet (det kan dog ikke helt afvises at der er synlige forskelle i graden af filtethed på ydersiden), sikrest på mikroskopiske karakterer: Sporer aflange, mest med afrundede ender, beklædningen på frugtlegemernes yderside består af lange, smalle, mere eller mindre oprette og lige tråde.

På grund af Danmarks blandede natur og måske også den ret korte tid der går imellem at bevoksninger bliver ændret eller fældet (= kort kontinuitet) er det for tvivlsomt at bruge forskelle i levested (ifølge specialisten Thomas Læssøe). Ifølge ham vokser Pragtbæger-arterne dog på de samme steder år efter år: Det må alt andet lige betyde, at gamle, ikke undersøgte fund, kan godkendes hvis de siden hen genfindes og mikroskoperes fra samme plet.

Fremover vil fund uden belæg ikke blive godkendte i F&N.

Vi er interesserede i detaillerede oplysninger om levested, fugtighedsforhold og jordbund til en fremtidig artikel. Det skyldes at det nok ikke er helt umuligt at en tredie art (S. jurana) ville kunne findes under Lind på kalkbund i de sydligste dele af Danmark.

I felthåndbogen kan du læse mere om: Krølhåret Pragtbæger

Biologi: Lever i skove, som nedbryder af løvtræspinde og ret tynde grene.

Levested: På ret tør, muldrig, kalkholdig jordbund mest under bøg, elm eller forveddede roser (Baral 1984).

Udbredelse: Sjælden i de frodigste egne af Danmark. Et af fundene er undersøgt, og fotos af frugtlegeme og de mikroskopiske karakterer findes i galleriet.

Log på for at se et kort over Naturbasens observationer af Skarlagen-Pragtbæger.

Hvornår ses den? Især tidligt forår (januar til april), sjældnere om efteråret (fra oktober).

Status: Arten er sjælden i Danmark [?]




Skrevet/lagt på nettet af Torbjørn Borgen d. 24-04-2008
Litteratur brugt til denne beskrivelse:
Baral (1984): Taxonomische und ökologische Studien über Sarcoscypha coccinea agg., Zinnoberrote Kelchbecherlinge. (Kurzfassung). Zeitschrift für Mykologie 50(1): 117-145; Hansen & Knudsen (2000): Nordic Macromycetes Vol. 1, Ascomycetes. Nordsvamp. Copenhagen, 309 pp.; Klinge (1944): Om en Masseforekomst af Plectania coccinea, samt om en hvidlig form af denne, f. albida f. n. Friesia 3: 41-45.

Lange (1961): Illustreret Svampeflora. København.





Klik her for avanceret søgning i observationerne


Om www.fugleognatur.dk | Indhold | Vilkår | Kvalitetssikring | Hjælp | Retningslinier | Ordforklaring | Persondatapolitik | Translator