Forside» I samarbejde med Naturhistorisk Museum Aarhus Log ind | Opret profil | Hjælp
fyld
18. september 2019
 

Felthåndbogen



Foto/billede af Birkedagmåler (Archiearis parthenias)
Foto: Anni Nielsen

Galleri:
Seneste billeder | imago | id-billeder | situationer/adfærd

Foto/billede af Birkedagmåler (Archiearis parthenias)
Foto: Anni Nielsen


Foto/billede af Birkedagmåler (Archiearis parthenias)
Foto: Lars Nielsen


Foto/billede af Birkedagmåler (Archiearis parthenias)
Foto: Lars Andersen



Birkedagmåler

Archiearis parthenias (læst 2877 gange)

Klasse: Insekter (Insecta)
Orden: Sommerfugle (Lepidoptera)
Familie: Målere (Geometridae)

Kendetegn: Vingefang 36-38 mm. Forvingernes grundfarve brunlig, blandet med gråt og hvidt på en måde, så de danner utydelige tværbånd. Bagvinger orange med sort sømbånd, bageste rodfelt ligeledes sort.

Hannens antenner er ikke kamtandede.

De smalle vinger og den forholdsvis kraftige, behårede krop gør, at denne art (og den anden af vores dagmålere, Archiearis notha, Poppel-dagmåler) ligner uglerne af bygning. Da larven heller ikke er måleragtig, har det altid været svært at placere disse to arter i systemet.

Forveksling: I forhold til den anden dagmåler i DK, Poppel-dagmåler, kan Birke-dagmåler kendes på de skarpe, hvide forvingemærker og de savtakkede følehorn for hannens vedkommende. Ses bagvingen, har Birke-dagmåler en større og mere ulden midtplet, men for begge arter gælder det, at bagvingepletten ofte er trukket ud til en stregformet figur.

I felthåndbogen kan du læse mere om: Poppeldagmåler

Biologi: Flugten er hurtig og urolig. Da arten dertil stort set kun flyver i mindst 4 meters højde, er den svær at opdage. Begge køn flyver til blomstrende pil.

Larven er grøn med hvide striber og sort ryglinie; findes på birk i juni-juli, hvor den æder birkerakler og -blade. Puppen overvintrer.

Levested: Birkemoser og birkeskove på både tør og fugtig bund.

Udbredelse: Findes over store dele af Europa, mod nord til det nordligste Fennoskandien. Arten er almindelig overalt i Danmark.

Log på for at se et kort over Naturbasens observationer af Birkedagmåler.

Hvornår ses den? Et tidligt forårsdyr, der allerede er på vingerne i marts-april - slægtsnavnet Archiearis betyder "begyndelsen af foråret".

Status: Arten er almindelig i Danmark [?]




Denne beskrivelse er skrevet/redigeret af en til flere personer baseret på en 1. udgave skrevet af Anni & Peter Nielsen d. 27-07-2013. Beskrivelsen er senest redigeret af Magnus Vest Hebsgaard d. 27-07-2013.
Se historik
.

Litteratur brugt til denne beskrivelse:
Top-Jensen og Fibiger: Danmarks Sommerfugle, Østermarie, 2009.

Vesteuropas insekter v. Chinery m.fl., Gad 1998.





Klik her for avanceret søgning i observationerne


Om www.fugleognatur.dk | Indhold | Vilkår | Kvalitetssikring | Hjælp | Retningslinier | Ordforklaring | Persondatapolitik | Translator