Amerikansk NellikerodGeum macrophyllum (læst 4604 gange)
Klasse: Tokimbladede (Magnoliopsida) Orden: Rosenordenen (Rosales) Familie: Rosenfamilien (Rosaceae)
Kendetegn: 40-100 cm. Gule blomster. Ligner mest Feber-Nellikerod, men er en kraftigere plante med langt større grundblade og større blomster. Grundbladene ligner dem hos Eng-nellikerod, men endesmåbladet er større, ca. 10 cm, bredt og afrundet.
Frugtstanden er som for de andre arter af Nellikerod kugleformet, men antallet af frugter er betydeligt større. Variation: Ingen af interesse.
Den ser ikke ud til at krydse med andre arter af Nellikerod. Forveksling: Bør kunne kendes fra Feber-Nellikerod, Eng-Nellikerod og Høj Nellikerod på de kraftige grundblade og deres store endeblad samt den generelt kraftigere vækst. I felthåndbogen kan du læse mere om: Eng-Nellikerod, Feber-Nellikerod, Høj Nellikerod Biologi: Flerårig urt med frugter af typen "præstelus", dog ikke med så tydelige modhagere som for de andre arter i slægten.
Levested: Løvskove, parker og gamle haver.
Udbredelse: Den er sjælden som forvildet og naturaliseret, men ser ud til at være under udbredelse.
Log på for at se et kort over Naturbasens observationer af Amerikansk Nellikerod. Hvornår ses den? Blomstrer juli-august. Status: Udbredelse/hyppighed ukendt
Denne beskrivelse er skrevet/redigeret af en til flere personer baseret på en 1. udgave skrevet af Poul Evald Hansen d. 16-05-2006. Beskrivelsen er senest redigeret af Mats H. G. Gustafsson d. 09-02-2014. Se historik. Litteratur brugt til denne beskrivelse: Den Ny Nordiske Flora. |