Forside» I samarbejde med Naturhistorisk Museum Aarhus Log ind | Opret profil | Hjælp
fyld
20. februar 2020
 

Felthåndbogen



Foto/billede af Duftende Korkhat (Gloeophyllum odoratum)
Foto: Morten Kofoed-Hansen

Galleri:
Seneste billeder | id-billeder | situationer/adfærd

Foto/billede af Duftende Korkhat (Gloeophyllum odoratum)
Foto: Yvonne Engmann


Foto/billede af Duftende Korkhat (Gloeophyllum odoratum)
Foto: Ole Martin


Foto/billede af Duftende Korkhat (Gloeophyllum odoratum)
Foto: Ole Martin



Duftende Korkhat

Gloeophyllum odoratum (læst 3358 gange)

Klasse: Agaricomycetes (Agaricomycetes)
Orden: Korkhatordenen (Gloeophyllales)
Familie: Korkhatfamilien (Gloeophyllaceae)

Kendetegn: Den kaldes i nogle fungaer for Pudeporesvamp.

Vigtige kendetegn:

En ret kraftig, flerårig, træboende poresvamp med udragende hat og ofte resupinat nedløbende poreflade, på nåletræ. Appelsinlugt, eller anislugt.

Hatten er indtil 15x15 cm, untagelsesvis større, og indtil ca. 7 cm. tyk. Oversiden er læderbrun til brunorange gående over i sortbrun; den er glat til ret stærkt langfiltet.

Porefladen går fra lyst læderbrun over brunorange til rødbrun; der er 1-2 porer pr. mm.

Frugtlegemet har en i reglen tydelig, men ikke specielt kraftig, lugt af appelsin.

Variation: Lugten er især fremtrædende hos unge frugtlegemer i vækst, mindre udpræget eller fraværende hos ældre og døde frugtlegemer.

Forveksling: Med den livligt farvede poreflade og den ret tydelige appelsinlugt og forekomsten på dødt nåletræ er der ikke indlysende forvekslingsmuligheder. Randbæltet Hovporesvamp, som kan vokse samme steder, har en udpræget syrlig-harpiksagtig lugt og skinnende lakagtig skorpe, der smelter i varmen fra en tændstik eller lighter.

Fyrre-Korkhat, Gran-Korkhat og Tømmer-Korkhat har landt tyndere og spinklere frugtlegemer og porer med en mere labyrintisk til næsten lamelagtig struktur.

Gran-Tjæreporesvamp har etårige frugtlegemer og lys poreflade, der anløber orangebrunt ved berøring - og i øvrigt ingen appelsinlugt.

I felthåndbogen kan du læse mere om: Fyrre-Korkhat

Biologi: En flerårig træboende porsvamp med hårdt træagtigt frugtlegeme. Den lever at at nedbryde dødt nåletræ.

Levested: Skove og andre steder, hvor der er dødt nåletræ af store dimensioner. Duftende Korkhat ser ud til især at være hyppig på dødt ved af ædelgran: døde stammer og især stubbe.

Udbredelse: Duftende Korkhat forekommer hist og her til temmeligt sjældent på egnet substrat i hele landet.

Log på for at se et kort over Naturbasens observationer af Duftende Korkhat.

Hvornår ses den? Da frugtlegemet er flerårigt ses det året rundt.

Status: Arten findes hist og her i Danmark [?]




Denne beskrivelse er skrevet/redigeret af en til flere personer baseret på en 1. udgave skrevet af Poul Evald Hansen d. 28-10-2011. Beskrivelsen er senest redigeret af Poul Evald Hansen d. 05-02-2020.
Se historik
.

Litteratur brugt til denne beskrivelse:
Danske Storsvampe (basidiesvampe). Redaktion: Jens H. Petersen Jan Vesterholt. Mange forfattere. Gyldendal 1990. ISBN: 87-01-09932-9.

Svamppar - En fälthandbog. Interpublishing - Stockholm. Ryman & HolmåsenISBN: 91-86448-14-5.





Klik her for avanceret søgning i observationerne


Om www.fugleognatur.dk | Indhold | Vilkår | Kvalitetssikring | Hjælp | Retningslinier | Ordforklaring | Persondatapolitik | Translator