Forside» I samarbejde med Naturhistorisk Museum Aarhus Log ind | Opret profil | Hjælp
fyld
17. december 2017
 

Felthåndbogen



Foto/billede af Almindelig værftbille (Elateroides dermestoides)
Foto: Peter Krogh

Galleri:
Seneste billeder | imago | larver | id-billeder | situationer/adfærd

Foto/billede af Almindelig værftbille (Elateroides dermestoides)
Foto: Werner Meng


Foto/billede af Almindelig værftbille (Elateroides dermestoides)
Foto: Morten Kofoed-Hansen


Foto/billede af Almindelig værftbille (Elateroides dermestoides)
Foto: Morten Kofoed-Hansen



 Almindelig værftbille (Elateroides dermestoides) (læst 76 gange)

Klasse: Insekter (Insecta)
Orden: Biller (Coleoptera)
Familie: Værftbiller (Lymexylidae)

Kendetegn: Længde: 6-18 mm. En langstrakt og cylindrisk bille med meget korte og savtakkede følehorn. Pronotum er bredere end langt med randede sider og fin punktur. Dækvingerne har tydelige længderibber og meget tæt og fin punktur.

Der er stor forskel på hannen og hunnen.

Hunnen er væsentligt større end hannen og ensfarvet rødgul, højst med mørkere dækvingespids og følehornsspids.

Hannen har brune følehorn og brungule ben, mens hoved og pronotum er sorte. Dækvingerne kan være ensfarvede brune eller delvist brungule. Kæbepalperne er forsynede med store vedhæng.

Forveksling: Bør ikke kunne forveksles med andre arter. Dog kan specielt hunnen minde om nogle af de rødgule blødvinger, men den adskilles let fra disse ved de meget korte og savtakkede følehorn.

Biologi: Larven lever i stammer og stubbe af diverse løvtræer, sjældnere nåletræer. Kan både angribe svækkede og døde træer. Larven gnaver gange i veddet og lever herefter af svampedannelser i gangene. Arten har normalt en 2-årig eller 3-årig livscyklus.

Levested: Primært løvskove.

Udbredelse: Arten er fundet i alle landsdele på nær Nordvestjylland og Bornholm. I Vestjylland er arten ikke fundet efter 1960. I udbredelsesområdet en almindelig art.

Log på for at se et kort over Naturbasens observationer af Almindelig værftbille.

Hvornår ses den? April-juni.

Status: Arten er almindelig i Danmark [?]




Denne beskrivelse er skrevet/redigeret af en til flere personer baseret på en 1. udgave skrevet af Mathias Holm d. 02-12-2017. Beskrivelsen er senest redigeret af Mathias Holm d. 02-12-2017.
Se historik
.

Litteratur brugt til denne beskrivelse:
Viktor Hansen, 1951: Danmarks Fauna 56 - Biller XIV. Clavicornia 2. del og Bostrychoidea

Den danske rødliste:

- se linket HER

thewcg.org.uk:

- se linket HER





Klik her for avanceret søgning i observationerne


Om www.fugleognatur.dk | Indhold | Vilkår | Kvalitetssikring | Hjælp | Retningslinier | Ordforklaring | Persondata | Translator