Forside» I samarbejde med Naturhistorisk Museum Århus Log ind | Opret profil | Hjælp
fyld
16. august 2017
 

Felthåndbogen



Foto/billede af Skovjæger (Pardosa saltans)
Foto: Ole Rasmussen

Galleri:
Seneste billeder | adulte | juvenile | id-billeder | situationer/adfærd

Foto/billede af Skovjæger (Pardosa saltans)
Foto: Leif Knudsen


Foto/billede af Skovjæger (Pardosa saltans)
Foto: Anni Nielsen


Foto/billede af Skovjæger (Pardosa saltans)
Foto: Leif Knudsen



 Skovjæger (Pardosa saltans) (læst 535 gange)

Klasse: Spindlere (Arachnida)
Orden: Edderkopper (Araneae)
Familie: Jagtedderkopper (Lycosidae)

Kendetegn: Størrelsen på hunner ligger mellem 5-6 mm, hannerne på 4-5 mm. Hannerne har ét tydeligt hvidt bånd, som løber ned langs cephalothorax (forkroppen) midt på dyret, ingen hvide bånd på siden af dyret ved benenes base. Båndet er omtrent så bredt som afstanden mellem de inderst placerede øjne. Abdomen (bagkroppen) er sort/mørkt med det hvide dorsalbånd som fortsætter fra cephalothorax. Pedipalperne ("boksehandskerne") er helt sorte. Første led på benene er helt eller delvist sort. Hunnerne er lysere end hannerne med spættet abdomen i hvidt, gråt og brunt. Især basalt på benene kan ses ringtegninger i brunt og hvidt. Hunnerne har også det karakteristiske, dog mindre hvide, bånd midt på cephalothorax.

Variation: Styrken af farverne kan variere, samt hvor langt og hvor stærkt rygbåndet fortsætter ned ad abdomen. Juvenile dyr kan være svære at identificere fra andre Pardosa arter.

Forveksling: Arten har tidligere været kendt som Pardosa lugubris, men er senere blevet delt op i to arter en nordlig og en sydlig, hvor P. saltans er den nordlige variant. Derudover kan hanner forveksles med Pardosa prativaga, men P. prativaga har ikke det kontrastrige hvide bånd og har tydelige ringtegninger på benene i sort og hvidt.

Biologi: Skovjægeren er et effektivt rovdyr, og er aktiv om sommeren mellem marts-august, hvor den typisk holder sig til områder med skov, gerne gammel skov, men også kan findes i omkringliggende græsarealer.

Som mange andre Pardosa arter, kan hunnen om sommeren ses bærende på en kugle af silke hvori hendes æg befinder sig. Denne ægsæk bliver dannet cirka 15 dage efter parring, hvor hannen udviser en artsspecifik parringsdans, i et forsøg på at overbevise hunnen om hans gode kvalitet og værd. Parringsdansen involverer både rystende bevægelser med pedipalper, abdomen, udstrækning af forreste benpar og tilmed løben i cirkler omkring hunnen. Ungerne klækker efter 20-25 dage, hvor hunnen bider ægsækken op og lukker ungerne ud. Ungerne bliver hos moderen, indtil næste hudskifte indtræffer, efter en uges tid, hvorefter de forlader moderen. Hvis hunnen taber eller mister sin ægsæk, vil hun aktivt lede efter den igen og genmontere den på abdomen. Jo ældre ægsækken er, jo mere energi vil hun investere i at finde den tabte ægsæk igen.

Levested: Skovjægeren kan findes i skove i hele landet, hvor de primært holder til. Nogle gange forvilder de sig også ud i det omkringliggende landskab.

Udbredelse: Arten er almindelig i hele Danmark og Nordeuropa, mens den længere sydpå erstattes af P. lugubris.

Log på for at se et kort over Naturbasens observationer af Skovjæger.

Hvornår ses den? Arten kan primært findes i forårs- og sommermånederne, hvor de er mest aktive.

Status: Arten er almindelig i Danmark [?]




Denne beskrivelse er skrevet/redigeret af en til flere personer baseret på en 1. udgave skrevet af Thomas Rejsenhus d. 06-06-2017. Beskrivelsen er senest redigeret af Thomas Rejsenhus d. 06-06-2017.
Se historik
.

Litteratur brugt til denne beskrivelse:
Chiarle, A., Kronestedt, T. & Isaia, M. 2013. Courtship behavior in European species of the genus Pardosa (Araneae, Lycosidae). The Journal of Arachnology, 41, 108-125.

Danmarks Edderkopper (2017). Pardosa saltans Töpfer-Hofmann, 2000 (Skovjæger). Lokaliseret den 21. maj 2017 på - se linket HER.

Fugle og Natur (2017). Felthåndbogen: Pardosa prativaga. Lokaliseret den 21. maj 2017 på - se linket HER.

Horvth, Roland., Elek, Zoltn. & Lövei, G. L. 2014. Compositional changes in spider (Araneae) assemblages along an urbanisation gradient near a Danish town. Bulletin of Insectology, 67(2), 255-264.

Ruhland, F., Chiara, V. & Trabalon, M. 2016a. Age and egg-sac loss determine maternal behaviour and locomotor activity of wolf spiders (Araneae, Lycosidae). Behavioural Processes, 132, 57-65.

Ruhland, F., Pétillon, J. & Trabalon, M. 2016b. Physiological costs dyring the first maternal care in the wolf spider Pardosa saltans (Araneae, Lycosidae). Journal of Insect Physiology, 95, 42-50.

Spider and Harvestman Recording Scheme website (2017). Summary for Pardosa saltans (Araneae). Lokaliseret den 21. maj 2017 på - se linket HER.

Töpfer-Hofmann, G., Cordes, D. & Helversen, O. V. 2000. Cryptic species and behavioural isolation in the Pardosa lugubris group (Araneae, Lycosidae), with descrption of two new species. The Journal of Arachnology, 11(7), 257-274.

Youtube (2017) Bruger: PardosaSpp. Lokaliseret den 21. maj 2017 på - se linket HER.





Klik her for avanceret søgning i observationerne


Om www.fugleognatur.dk | Indhold | Vilkår | Kvalitetssikring | Hjælp | Retningslinier | Ordforklaring | Persondata | Translator