Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Jesper Moeslund
    Foto: Jesper Moeslund
  • Fotograf: Martin Liebermann
    Foto: Martin Liebermann
  • Fotograf: Vilhelm Dalgaard
    Foto: Vilhelm Dalgaard

Atlas

: Vår-Fladbælg overvåges i Atlasprojektet Danmarks Karplanter

Kendetegn

: Med indtil 40 cm. høj ret stift opret og ugrenet stængel.

Blomsterne sidder i en endestillet klase med indtil 10 blomster, som er indtil 20 mm. lange. De er først purpurrøde, men bliver senere spraglet blå og bleggrønne.

Bælgen er 4-6 cm. lang, med indtil 14 frø, og åbnes eksplosivt ved frømodningen.

Bladene er uden slyngtråd eller brod og har 2-4 par æg-lancetformede langt tilspidsede småblade.

Fodfligene er ret store og brede, halvmåneformede til halvt spydformede.

Vår-Fladbælg
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Allan Hansen

Forveksling

: Vår-Fladbælg er en karakteristisk art, der er let at kende fra andre i slægten ud fra den oprette vækst, de

slyngtrådsløse blade og de brede, langt tilspidsede småblade.

Den, der ligner mest er nok Krat-Fladbælg, som også har brod- og slyngtrådsløse blade, ret opret vækst og store akselbade; men den har smalt elliptiske småblade uden lang tilspidsning; desuden har den smalt vinget stængel.

Kær-Fladbælg har blade med slyngtråd og næsten altid 2 sæt småblade, som er smalt linje-lancetformet og uden lang tilspidsning. Den gror i reglen på meget fugtigere biotoper end Vår-Fladbælg.

Udbredelse

: Vår-Fladbælg vokser hist og her på passende biotoper på Lolland-Falster-Møn og Syd- og Midtsjælland. Den er temmelig sjælden i det øvrige Østdanmark og helt eller næsten manglende i Nord- og Vestjylland.
Vår-Fladbælg - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Vår-Fladbælg blomstrer maj-juni. Den kommer ofte i blomst omkring eller lidt før bøgens løvspring - og står grøn til langt hen på vækstsæsonen, hvor den er let at kende på bladene.

Tidsmæssig fordeling

af Vår-Fladbælg baseret på Naturbasens observationer:
Vår-Fladbælg - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Vår-Fladbælg - månedlig fordeling

Biologi

: En flerårig urt med insektbestøvning. Frøene spredes ved slyngspredning, når den modne bælg pludseligt åbner sig, og muligvis også med dyr, hvor frøene, der er let klæbrige som fugtige hænger ved pelsen.

Det latinske slægtsnavn for Fladbælg: Lathyrus kommer af det gamle græske navn "Lthyros" for en bælgplante, "vernus" betyder "hørende til våren" og sigter til det tidlige blomstringstidspunkt i forhold til mange andre ærteblomstrede.

Levested

: Næringsrig og muldrig, ofte kalkholdig bund i skove, på kratklædte skrænter m.v.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Den Ny Nordiske Flora (På dansk ved Jon Feilberg, ISBN 87-02-02997-9)

Dansk Flora Signe Frederiksen, Finn N. Rasmussen og Ole Seberg (redaktion) ISBN: 87-02-03032-2

Danmarks Vilde Planter. Skytte Christiansen, Branner og Korchs forlag 1958 ff.

De senest indberettede arter i Naturbasen: