Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Maria Petersen
    Foto: Maria Petersen
  • Fotograf: Kasper Bertelsen
    Foto: Kasper Bertelsen
  • Fotograf: Kasper Bertelsen
    Foto: Kasper Bertelsen

Kendetegn

: Hannen er 4-5 mm, hunnen 4-6 mm. Hunnens grundfarve er mørkebrun, med en smal lys midterstribe på forkroppen, en lys "syl-tegning" lidt ned ad bagkroppen og endelig små hvide hårprikker på hver side af bagkroppen. Hannen er væsentligt mere kontrastrig, idet tegningerne generelt er mere sort-hvide. Et af de vigtige kendetegn er, at forkroppen synes noget spinkel (smal), ligesom benene er lange, tynde og tydeligt tværstribede.
Pardosa prativaga
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Kasper Bertelsen

Variation

: Arten varierer meget i farvetegning, ligesom juvenile ofte er noget sværere at have med at gøre.

Forveksling

: Arten forveksles let med næsten hele bunken af brunlige ulveedderkopper. I forhold til pullata er benene smallere og tydeligt ringede. P. amentata-hunnen kan ligne rigtig meget, men hun har normalt en noget bredere forkrop og bredere lys midterstribe på forkroppen. Tørvemosejæger (sphagnicola) har akkurat som pullata ustribede ben. Skovjæger (saltans) er mere muskuløs og langbenet og har mere tydelig midterstribe på forkroppen.

Udbredelse

: Pardosa prativaga er almindelig overalt i Danmark og er generelt særdeles udbredt i Nordeuropa.
Pardosa prativaga - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Arten kan i princippet ses året rundt, men er typisk en forårs- og sommerart.

Tidsmæssig fordeling

af Pardosa prativaga baseret på Naturbasens observationer:
Pardosa prativaga - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Pardosa prativaga - månedlig fordeling

Biologi

: Som næsten alle ulveedderkopper er Pardosa prativaga en typisk sommerart, der er kønsmoden i perioden maj-august. De kønsmodne hunner løber ofte rundt med en ægsæk fæstnet til bagkroppen, og når de 30-50 unger er klækket, bor de på hende i et stykke tid, inden de spredes for alle vinde. Hunnen kan efterfølgende producere flere ægsække; normalt vil kuldstørrelsen pr. ægsæk efterfølgende aftage ganske meget. Sidst på året kan man stadig se gamle hunner løbe rundt med forkrøblede ægsække. Den nye generation af edderkopper kan allerede være ganske store, inden vinteren sætter ind, men ellers sker væksten i løbet af det sene forår. Arten er naturligvis rovdyr og jager primært om dagen.

Levested

: Arten findes næsten overalt, også i kulturlandskabet, men på heder og meget tørre steder synes den dog at være fåtallig; her er det monticola og nigriceps, der dominerer. I tørvemoser er det den dominerende art sammen med pullata.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Roberts, MJ, 1995: Spiders of Britain and Northern Europa. Collins Field Guide, London.

fugleognatur.dk: Diverse bestemmelsestråde; søg fx på amentata+prativaga.

De senest indberettede arter i Naturbasen: