Forside» I samarbejde med Naturhistorisk Museum Aarhus Log ind | Opret profil | Hjælp
fyld
20. august 2019
 

Felthåndbogen



Foto/billede af Bævreasp (Populus tremula)
Foto: Gunner Poulsen

Galleri:
Seneste billeder | blomstrende individer | vegetative individer | vinterstander | id-billeder | situationer/adfærd

Foto/billede af Bævreasp (Populus tremula)
Foto: Linda Kjær-Thomsen


Foto/billede af Bævreasp (Populus tremula)
Foto: Emil Førby


Foto/billede af Bævreasp (Populus tremula)
Foto: Wolle Badura



Bævreasp

Populus tremula (læst 140 gange)

Klasse: Tokimbladede (Magnoliopsida)
Orden: Pileordenen (Salicales)
Familie: Pilefamilien (Salicaceae)

Kendetegn: Et træ, som bliver indtil 20 meter højt, men i reglen er lavere; det er meget tilbøjelig til at danne rodskud, og bevoksningerne har derfor ofte karakter af små krat.

Unge træer har glat, gulbrun bark; hos ældre træer bliver barken i alt fald forneden gråsort og sprukken.

Bladene er næste kredsrunde og groft bugtet-tandede; deres stilk er lang og stærkt sammentrykt fra siden, hvilket gør, at bladene sættes i bevægelse ved selv svage vindpust og frembringer en blød, klingende-raslende lyd.

På unge rodskud har bladene en ret anderledes form, idet de er aflangt hjerteformede med fint tandet rand.

Raklerne kommer frem før bladene og er lådne af alange hår på de dybt fligede rakleskæl. Både støvknapper og støvfang er røde, så han- og hunrakler ser omtrent ens ud..

Forveksling: Hybrid-Asp Populus x wettsteinii, som er hurtigtvoksende og meget variabel. Hybridasp er en krydsning mellem bævreasp (Populus tremula) og den amerikanske Populus tremuloides. Den kan kendes på, at bladene har en mere udpræget spids og er mere hjerteformet-aflange end Bævre-Asps blade.. Den anvendes, og især har været anvendt, som hurtigtvoksende læplantningstræ, ammetræ m.v. - se linket HER

Biologi: Et enbo træ (særskilte han- og hunblomsterstande på samme plante) med vindbestøvning af blomsterne.

Etymologi:

Slægtsnavnet Populus er det gamle latinske navn for poppel.

Tremula er latin for "sitrende", "skælvende" sigtende til træets let bevægelige løv.

Den var et af de første træer i Danmark efter sidste istid, hvor den indvandrede sammen med Dun-Birk.

Levested: Et lystræ, der ofte er pionervækst, og især findes på mager bund. Den klarer sig fint selv med hård græsning, da den har er meget tilbøjelig til at danne nye rodskud.

Bævre-Asp forsvinder ret hurtigt, når et område overgår til mere sluttet skov.

Udbredelse: Vores eneste hjemmehørende træ fra poppelslægten. Almindelig på egnede voksesteder i hele landet.

Log på for at se et kort over Naturbasens observationer af Bævreasp.

Hvornår ses den? Den blomstrer marts-april og har løvspring kort efter blomstringen.

Status: Arten er almindelig i Danmark [?]




Denne beskrivelse er skrevet/redigeret af en til flere personer baseret på en 1. udgave skrevet af Poul Evald Hansen d. 09-08-2019. Beskrivelsen er senest redigeret af Poul Evald Hansen d. 09-08-2019.
Se historik
.

Litteratur brugt til denne beskrivelse:
Dansk Flora 1. udgave, Gyldendal 2006, Redaktion Signe Frederiksen, Finn N. Rasmussen og Ole Seberg. Mange forfattere. ISBN: 87-02-03032-2

Den Ny Nordiske Flora (På dansk ved Jon Feilberg,ISBN 87-02-02997-9)

Danmarks Vilde Planter, Skytte-Christiansen, Branner og Kock 1964 ff.





Klik her for avanceret søgning i observationerne


Om www.fugleognatur.dk | Indhold | Vilkår | Kvalitetssikring | Hjælp | Retningslinier | Ordforklaring | Persondatapolitik | Translator