Forside» I samarbejde med Naturhistorisk Museum Aarhus Log ind | Opret profil | Hjælp
fyld
21. april 2019
 

Felthåndbogen



Foto/billede af Spæd Mælkeurt (Polygala serpyllifolia)
Foto: Per Taudal Poulsen

Galleri:
Seneste billeder | blomstrende individer | id-billeder | situationer/adfærd

Foto/billede af Spæd Mælkeurt (Polygala serpyllifolia)
Foto: Per Taudal Poulsen


Foto/billede af Spæd Mælkeurt (Polygala serpyllifolia)
Foto: Jørgen Stefansen


Foto/billede af Spæd Mælkeurt (Polygala serpyllifolia)
Foto: Marie Glahn



Spæd Mælkeurt

Polygala serpyllifolia (læst 2438 gange)

Klasse: Tokimbladede (Magnoliopsida)
Orden: Mælkeurtordenen (Polygalales)
Familie: Mælkeurtfamilien (Polygalaceae)

Kendetegn: 5-15 cm nedliggende, grenet urt med spinkel stængel. Blomstrer maj-sept. Bladene på den nederste del af stænglen små, brede og modsatte, øvre blade spredte, ægformede, helrandede, spidse, glatte på overfladen. I enden af skuddene klaser med 3-10 kortstilkede blomster. 5 bægerblade, hvoraf de 2 er store, oftest mørkeblå, sjældnere lysviolette eller hvide netstrengede vinger, der giver planten dens signalfarve. Kronblade lyseblå og sammenvokset til et bæger, hvorfra 8 sammenvoksede, fligede støvblade stikker ud. Kapslen har en smal vingekant.

Variation: Stængelbladene kan være lysegrønne eller mørkt grønbrune med glat til blank overside.

Forveksling: Kan forveksles med både Almindelig og Bitter mælkeurt. Alm Mælkeurt har ikke modsatte, men kun spredte stængelblade, mens Bitter mælkeurt har bladroset til forskel fra de to andre mælkeurter.

I felthåndbogen kan du læse mere om: Almindelig Mælkeurt, Bitter Mælkeurt

Biologi: Vokser på næringsfattig jordbund fx klitlavninger og heder. Kapslerne spredes af myrer, der samler dem i den tro, at de er fødeemner. Mælkeurt trives på afgræssede marker, og bønderne antog tidligere, at planten øgede køernes mælkeproduktion. Deraf navnet. Nu sjælden og i tilbagegang. Skønnes reduceret med mindst 50% gennem de seneste 20 år. På den danske Rødliste 2011 anført som "næsten truet". Helt forsvundet i visse dele af Nordtyskland i takt med driftsændringer i landbruget.

Levested: Kystnære områder i Europa, i Danmark især i Vestjylland. Der er dog rapporteret enkelte fund fra Midtjylland og Lolland. Vokser ofte sammen med Mosetroldurt.

Udbredelse: Sjælden i Danmark.

Log på for at se et kort over Naturbasens observationer af Spæd Mælkeurt.

Hvornår ses den? Den ses i blomstringsperioden maj-september.

Status: Arten er relativt sjælden i Danmark [?]




Denne beskrivelse er skrevet/redigeret af en til flere personer baseret på en 1. udgave skrevet af Nick Nyland d. 19-03-2016. Beskrivelsen er senest redigeret af Poul Evald Hansen d. 03-02-2018.
Se historik
.

Litteratur brugt til denne beskrivelse:
Den nye nordiske flora. 2. udg. 2014.

Den danske Rødliste. Fagdatacenter for Biodiversitet og Terristrisk Natur.





Klik her for avanceret søgning i observationerne


Om www.fugleognatur.dk | Indhold | Vilkår | Kvalitetssikring | Hjælp | Retningslinier | Ordforklaring | Persondatapolitik | Translator