Forside» I samarbejde med Naturhistorisk Museum Aarhus Log ind | Opret profil | Hjælp
fyld
28. februar 2020
 

Felthåndbogen



Foto/billede af Jernspurv (Prunella modularis)
Foto: Peter Nielsen

Galleri:
Seneste billeder | 1. kalenderår | adulte | juvenile | æg | id-billeder | situationer/adfærd

Foto/billede af Jernspurv (Prunella modularis)
Foto: Peter Nielsen


Foto/billede af Jernspurv (Prunella modularis)
Foto: Kim Biledgaard


Foto/billede af Jernspurv (Prunella modularis)
Foto: Claus Halkjær



Jernspurv

Prunella modularis (læst 12632 gange)

Klasse: Fugle (Aves)
Orden: Spurvefugle (Passeriformes)
Familie: Jernspurve (Prunellidae)

Kendetegn: 13-15 cm, vingefang 19-21 cm, vægt 16-25 g. På undersiden og omkring hovedet jerngrå. Oversiden spraglet i brune nuancer. Lille og spinkel fugl med spinkelt tyndt næb. Meget karakteristisk sang, der lyder lidt som en rusten trillebør.

Forveksling: Gråspurv. Gråspurven er en noget kraftigere fugl med meget kraftigere næb. Skovspurv. Skovspurven er kraftigere med meget kraftigere næb, brunt hoved og sort kindplet på hvid kind.

I felthåndbogen kan du læse mere om: Gråspurv, Skovspurv

Biologi: Jernspurven får 2-3 kuld om året og lægger 4-6 æg. Rugetid 14 dage og ungerne er flyvefærdige efter 14 dage. Reden bygges oftest i tæt gran eller i lavt budskads. Æggene er blå.

Jernspurven er værtsfugl for gøgen og selvom æggene ikke ligner jernspurvens udruger den dem alligevel.

Lever af insekter om sommeren og bær og frø om vinteren. Fouragerer primært ved daggry og i skumringen.

Levested: Mest i tætte bevoksninger nær jorden. Optræder som regel enkeltvis.

Udbredelse: Hele landet. Udbredt i Europa og ses spredt i Iran.

Log på for at se et kort over Naturbasens observationer af Jernspurv.

Hvornår ses den? Hele året. De sydlige og vestlige bestande er standfugle, mens de østlige er trækfugle, der overvintrer i Vest- og Sydeuropa. I milde vintre overvintrer en del i Danmark og så er de hyppige gæster på foderbrættet. Træk i marts-april og september-oktober, hvor der også ses rastende jernspurve der trækker fra de nordligere områder.

Status: Arten er almindelig i Danmark [?]




Skrevet/lagt på nettet af Michael S. Jensen d. 25-07-2006




Klik her for avanceret søgning i observationerne


Om www.fugleognatur.dk | Indhold | Vilkår | Kvalitetssikring | Hjælp | Retningslinier | Ordforklaring | Persondatapolitik | Translator