Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Thomas Vikstrøm
    Foto: Thomas Vikstrøm
  • Fotograf: Kirsten D. Nielsen
    Foto: Kirsten D. Nielsen
  • Fotograf: Helle Frank Skall
    Foto: Helle Frank Skall

Atlas

: Opret Hønsetarm overvåges i Atlasprojektet Danmarks Karplanter

Kendetegn

: Den bliver indtil 30 cm høj, men er oftest lavere, og har forgrenet blomsterstand der i reglen er noget sammentrængt.

Kuløren er grøn til gulgrøn og planten er dunhåret og noget kirtelhåret foroven.

Frugtstilkene er rette og kortere end bægret. Støttebladene er grønne.

Bægerbladene er 4-5 mm. lange og har hårede og kirtelhårede spidser, men hårene rager ikke ud over spidsen.

Kronbladene er af bægrets længde og med randhår ved basis, støvdragerne er glatte.

Opret Hønsetarm
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Kirsten D. Nielsen

Variation

: Blomsterstanden kan være meget åben og habituelt ligne Stivhåret Hønsetarms meget.

Forveksling

: Stivhåret Hønsetarm er en oplagt forvekslingsmulighed, og de 2 arter kan nogle gange ligne hinanden meget habituelt. De skal adskilles således:

Opret Hønsetarm:

Frugtstilk opret og af længde med eller kortere end bægret, støvdrager uden randhår.

Stivhåret Hønsetarm:

Frugtstilk nikkende og af bægrets dobbelte længde, støvtråde randhårede ved basis.

Andre enårige arter i slægten har kronblade, der er glatte ved basis og bægerblade med hår, der rager ud over bægerbladenes spids.

Udbredelse

: Almindelig på egnede voksesteder i hele landet.
Opret Hønsetarm - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Den blomstrer maj-august

Tidsmæssig fordeling

af Opret Hønsetarm baseret på Naturbasens observationer:
Opret Hønsetarm - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Opret Hønsetarm - månedlig fordeling

Biologi

: En enårig urt med insektbestøvning af blomster eller evt. selvbestøvning.

Etymologi:

Cerastium af græsk keras=horn og sigtende til de valseformede kapsler, der ofte krummer som horn.

Hønsetarm hentyder til, at der gerne hænger en lille "tarm" ud ved brudstedet, når man trækker stænglen over; den består af ledningsvæv og styrkevæv, som er så sejt, at det trækkes lidt ud af stænglen, når den rives itu. (Fuglegræs har samme egenskab og kaldes derfor af mange også "hønsetarm").

Levested

: Åben, næringsrig bund ved veje, på skrænter, ruderater etc.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Dansk Flora 1. udgave, Gyldendal 2006, Redaktion Signe Frederiksen, Finn N. Rasmussen og Ole Seberg. Mange forfattere. ISBN: 87-02-03032-2

Den Ny Nordiske Flora (På dansk ved Jon Feilberg,ISBN 87-02-02997-9)

De senest indberettede arter i Naturbasen: