Forside» I samarbejde med Naturhistorisk Museum Aarhus Log ind | Opret profil | Hjælp
fyld
22. oktober 2018
 

Felthåndbogen



Foto/billede af Blodnakke (Atolmis rubricollis)
Foto: Ole Martin

Galleri:
Seneste billeder | imago | larver | id-billeder | situationer/adfærd

Foto/billede af Blodnakke (Atolmis rubricollis)
Foto: Hugo Kristensen


Foto/billede af Blodnakke (Atolmis rubricollis)
Foto: Hugo Kristensen


Foto/billede af Blodnakke (Atolmis rubricollis)
Foto: ODM



Blodnakke

Atolmis rubricollis (læst 6972 gange)

Klasse: Insekter (Insecta)
Orden: Sommerfugle (Lepidoptera)
Familie: Pragtugler (Erebidae)

Kendetegn: Vingefang: 25-36 mm. Mellemstor, sort lavspinder. Vinger sodsorte, krop sort med rød halskrave og gul bagkropsspids.

Hører til lavspinderne - en gruppe spindere, hvis larver er specialiserede i at leve af lav (likener), især laver, der gror på træernes bark. Almindelig lavspinder (Eilema lurideola) og et par beslægtede arter har gult hoved og grå forvinger med gul kant. Deres vinger er i hvilestillingen foldet over ryggen.

Forveksling: Kan ikke forveksles med andre - Sort måler (Odezia atrata) ligner dog på de sorte vinger, der imidlertid har en smal, hvid rand. Dens krop er desuden ensfarvet mørk uden rødt eller gult.

Biologi: Lægger æg på lav på træer og sten. Larven er op til 25 mm, langhåret, grålig med lysere tegninger og røde pletter. Larven lever af laver på sten og træers bark, navnlig arter af skållav og kvistlav. Findes på lav i august-september.

De voksne sværmer om sommeren om aftenen og tilbringer ofte dagen siddende på en træstamme. Der kan til tider være sværme af den, især i granskove, over lave graner. Arten kan rystes ud fra vegetationen om dagen.

Levested: Især i skove, både løvskov og nåleskov.

Udbredelse: Er fundet i alle landsdele, i skov, men ikke særlig almindelig. Optræder med stærkt vekslende hyppighed.

Findes i øvrigt i hele Europa, i Fennoskandinavien mod nord til ca. 62. nordlige breddegrad.

Med forringede levevilkår for laver p.g.a. tiltagende forurening og klimaforandringer, kan man tænke sig, at lavspindernes status vil ændre sig.

Log på for at se et kort over Naturbasens observationer af Blodnakke.

Hvornår ses den? De voksne fra sidst i maj til august, larverne fra august til september.

Status: Arten er almindelig i Danmark [?]




Denne beskrivelse er skrevet/redigeret af en til flere personer baseret på en 1. udgave skrevet af Anni & Peter Nielsen d. 02-06-2006. Beskrivelsen er senest redigeret af Anni & Peter Nielsen d. 08-03-2011.
Se historik
.

Litteratur brugt til denne beskrivelse:
Sommerfugle i farver, bind 2. Natsommerfugle v/Leif Lyneborg, Politikens Forlag 1975.

Danmarks insekter v/Peter Friis Møller, Politikens Forlag 1999.





Klik her for avanceret søgning i observationerne


Om www.fugleognatur.dk | Indhold | Vilkår | Kvalitetssikring | Hjælp | Retningslinier | Ordforklaring | Persondatapolitik | Translator