Forside» I samarbejde med Naturhistorisk Museum Aarhus Log ind | Opret profil | Hjælp
fyld
21. februar 2019
 

Felthåndbogen



Foto/billede af Vellugtende Aftenstjerne (Hesperis matronalis)
Foto: Bettina Lykke Mikkelsen

Galleri:
Seneste billeder | aftagende blomstring | blomstrende individer | vegetative individer | vinterstander | id-billeder | situationer/adfærd

Foto/billede af Vellugtende Aftenstjerne (Hesperis matronalis)
Foto: Leif Knudsen


Foto/billede af Vellugtende Aftenstjerne (Hesperis matronalis)
Foto: Sunniva Melhus


Foto/billede af Vellugtende Aftenstjerne (Hesperis matronalis)
Foto: Sunniva Melhus



Vellugtende Aftenstjerne

Hesperis matronalis (læst 3629 gange)

Klasse: Tokimbladede (Magnoliopsida)
Orden: Kapersordenen (Capparales)
Familie: Korsblomstfamilien (Brassicaceae)

Kendetegn: Vellugtende aftenstjerne bliver indtil meterhøj og er oftest grenet foroven.

Bladene er spidst lancetformede, de nedre stilkede, de øvre kortstilkede til næsten ustilkede.

Kronbladene er indtil 25 mm. lange og i nuancer fra blåviolette til hvide og med mørkere årer. Blomsterne udsender duft om aftenen og natten.

Skulpen er indtil 10 cm. lang og svagt krum og noget knudret.

Vellugtende Aftenstjerne har både gaffelgrenede og simple hår.

Forveksling: Nogle andre arter korsblomstrede har noget lignende blomster men anderledes blade og frugter.

Judaspenge har bredt ovale frugter og bredt hjerteformede blade.

Tandrod har delte blade og iøjnefaldende mørkviolette yngleknopper i bladhjørnerne.

Vedvarende Måneskulpe har bredt hjerteformede blade og spidst lancetformede frugter.

I felthåndbogen kan du læse mere om: Judaspenge, Tandrod

Biologi: En 2-flerårig urt, hvis blomster bestøves af insekter.

Vellugtende Aftenstjerne er ofte bestanddannende.

Levested: Gamle haver, skovbryn, parker, ruderater.

Udbredelse: Den stammer fra Sydøsteuropa og dyrkes og forvildes let fra dyrkning. Den er efterhånden ret almindelig som forvildet i det meste af Danmark.

Log på for at se et kort over Naturbasens observationer af Vellugtende Aftenstjerne.

Hvornår ses den? Den blomstrer juni-august.

Status: Arten er relativt sjælden i Danmark [?]




Denne beskrivelse er skrevet/redigeret af en til flere personer baseret på en 1. udgave skrevet af Poul Evald Hansen d. 01-04-2014. Beskrivelsen er senest redigeret af Poul Evald Hansen d. 01-04-2014.
Se historik
.

Litteratur brugt til denne beskrivelse:
Den Ny Nordiske Flora (På dansk ved Jon Feilberg, ISBN 87-02-02997-9).




Klik her for avanceret søgning i observationerne


Om www.fugleognatur.dk | Indhold | Vilkår | Kvalitetssikring | Hjælp | Retningslinier | Ordforklaring | Persondatapolitik | Translator