Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Ole Frank
    Foto: Ole Frank
  • Fotograf: Kirsten D. Nielsen
    Foto: Kirsten D. Nielsen
  • Fotograf: Jørgen Christiansen
    Foto: Jørgen Christiansen

Atlas

: Kølle-Valmue overvåges i Atlasprojektet Danmarks Karplanter

Kendetegn

: Kølle-Valmue bliver indtil 50 cm høj, men er ofte lavere. Den er i reglen lidt grenet foroven.

Stænglen og blomsterstilke er hårede, ofte næsten tiltrykt hårede.

Bladene er 1-3 x fjersnitdelte og bladafsnittene er uden brod.

Kapslen har 4-6 støvfangsstråler og er stivhåret af ofte ret få, kraftige hår; den er udpræget aflangt-ægformet, .d.v.s. næsten kølleformet,hvilket har givet planten dens danske artsnavn.

Frøene er små, nyreformede og indeholder planteolier ("birkes").

Kølle-Valmue
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Kirsten D. Nielsen

Forveksling

: Gærde-Valmue har kortere, og glat, kapsel, og tydelig brod på bladafsnittene.

Korn-Valmue har næsten kugleformet, glat kapsel og flere støvfangstråler: 7-16, og har udstående hårede blomsterstilke.

Om adskillelsen af de rødblomstrede valmuer i øvrigt: se Korn-Valmue.

Udbredelse

: Kølle-Valmue er ret almindelig i det meste af Danmark.
Kølle-Valmue - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Kølle-Valmue blomstrer maj-juli; den starter lidt tidligere end Korn- og Gærdevalmue.

Tidsmæssig fordeling

af Kølle-Valmue baseret på Naturbasens observationer:
Kølle-Valmue - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Kølle-Valmue - månedlig fordeling

Biologi

: Kølle-Valmue er en enårig plante, der ofte er vinterannuel, dvs. den spirer om efteråret, og udvikler sig videre næste forår.

Blomsterne er honningløse, men har meget pollen, og bestøves af insekter, der efterstræber pollenet.

Det latinske artsnavn argemone er et gammelt græsk plantenavn.

Levested

: Arten vokser på agerjord, på baneterræner og andre ruderater, i vejkanter, i grusgrave og på lignende steder.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Dansk Flora 1. udgave, Gyldendal 2006, Redaktion Signe Frederiksen, Finn N. Rasmussen og Ole Seberg. Mange forfattere. ISBN: 87-02-03032-2

Den Ny Nordiske Flora (På dansk ved Jon Feilberg,ISBN 87-02-02997-9)

Danmarks Vilde Planter, Skytte-Christiansen, Branner og Kock 1964 ff.

De senest indberettede arter i Naturbasen: