Forside» I samarbejde med Naturhistorisk Museum Aarhus Log ind | Opret profil | Hjælp
fyld
24. februar 2020
 

Felthåndbogen



Foto/billede af Sortagtig Bovist (Bovista nigrescens)
Foto: Linda Kjær-Thomsen

Galleri:
Seneste billeder | id-billeder | situationer/adfærd

Foto/billede af Sortagtig Bovist (Bovista nigrescens)
Foto: Ole B. Lyshede


Foto/billede af Sortagtig Bovist (Bovista nigrescens)
Foto: Ole B. Lyshede


Foto/billede af Sortagtig Bovist (Bovista nigrescens)
Foto: Linda Kjær-Thomsen



Sortagtig Bovist

Bovista nigrescens (læst 3788 gange)

Klasse: Agaricomycetes (Agaricomycetes)
Orden: Champignonordenen (Agaricales)
Familie: Champignonfamilien (Agaricaceae)

Kendetegn: Frugtlegemet er kugleformet og 3-6 cm. bredt. ydervæggen er 2-laget, men det yderste lag forsvinder meget hurtigt. Det mere varige lag er først gråhvidt, men bliver ved modenhed skinnende, mørkt kakaobrunt.

Sporehusbeholderen åbner ved en uregelmæssig åbnning og sporemassen er mørkt brun ved modenhed.

Forveksling: Blygrå Bovist er mindre, i reglen ikke over 3 cm. bred, og bliver blygrå ved modenhed, når det ydre lag er væk. Sporemassen er gråbrun.

Den nærtstående, formodentlig sjældne Ager-Bovist (Bovista graveolens) har normalt en ander ledes økologi (især på stubmarker efter udenlandske erfaringer), men kan kun adskilles med sikkerhed ved at sporerne har et langt, krumt vedhæng; mens Sortagtig Bovist har et kort, ret vedhæng. Blygrå Bovist har ovale, omtrent glatte sporer, hvor sporerne hos Sortagtig Bovist er kugleformede og vortede.

Flad Støvbold, som ofte vokser på samme biotoper, har stokagtig nedre del og hudagtig hinde mellem sporebeholder og den nedre stokagtige del.

I felthåndbogen kan du læse mere om: Blygrå Bovist, Flad Støvbold

Biologi: En ikke-mykorrhizasvamp, der lever af at nedbryde dødt plantemateriale i jorden.

Levested: Græsgange, overdrev, gamle græsplæner.

Udbredelse: Den er almindelig på egnede biotoper landet over, men overses let eller forveksles med Flad Støvbold, Mark-Støvbold m.fl.

Log på for at se et kort over Naturbasens observationer af Sortagtig Bovist.

Hvornår ses den? Juni-november

Status: Arten er almindelig i Danmark [?]




Denne beskrivelse er skrevet/redigeret af en til flere personer baseret på en 1. udgave skrevet af Poul Evald Hansen d. 09-10-2011. Beskrivelsen er senest redigeret af Torbjørn Borgen d. 09-11-2015.
Se historik
.

Litteratur brugt til denne beskrivelse:
Jan Vesterholt: Danmarks Svampe, Gyldendal 2009, ISBN: 978-87-02-07936-4, - se linket HER (kræver tilmelding før brug).




Klik her for avanceret søgning i observationerne


Om www.fugleognatur.dk | Indhold | Vilkår | Kvalitetssikring | Hjælp | Retningslinier | Ordforklaring | Persondatapolitik | Translator