Forside» I samarbejde med Naturhistorisk Museum Aarhus Log ind | Opret profil | Hjælp
fyld
22. september 2017
 

Felthåndbogen



Foto/billede af Bynkefugl (Saxicola rubetra)
Foto: Peter Dam

Galleri:
Seneste billeder | 1. kalenderår | adulte | juvenile | id-billeder | situationer/adfærd

Foto/billede af Bynkefugl (Saxicola rubetra)
Foto: Ib Fagerlund


Foto/billede af Bynkefugl (Saxicola rubetra)
Foto: Emil Frederiksen


Foto/billede af Bynkefugl (Saxicola rubetra)
Foto: Thomas Kehlet



 Bynkefugl (Saxicola rubetra) (læst 6344 gange)

Klasse: Fugle (Aves)
Orden: Spurvefugle (Passeriformes)
Familie: Drosselfugle (Turdidae)

Kendetegn: Længde 12-14 cm. En lille, tætbygget, brunlig fugl med kort hale og opret holdning. Har altid en tydelig, lys øjenbrynstribe, to hvide pletter på halens basis og brun, mørkplettet overgump.

Han har om foråret mørkebrun isse, hvid øjenbrynstribe, mørkebrune kinder omgivet af en hvid stribe forneden, orangebrun strube, bryst og flanke og hvid stribe på skulderfjer.

Hun samt han om efteråret og ungfugle er mere diffust tegnede på hovedet, med gullig øjenbrynstribe, lysebrun kind og uden hvidt på skulderfjer.

Med sin brogede fjerdragt falder den så godt ind i landskabet, at man ofte overser den. Sidder ofte og spejder fra sin udkigspost øverst i en busk, i en frøstand, på hegnspæle m.v. i åbent terræn, knikser eller dirrer tit med halen, og flyver hurtigt og lige, og lavt over jorden. Fra udkigsposten kaster den sig indimellem mod et bytte på jorden eller står et øjeblik flagrende i luften, inden den ganske lavt flyver til en ny siddeplads. Tendensen til at sidde på pæle, har i Tyskland givet den tilnavnet Hop-på-pind-fugl hvis man anbringer en pind i fuglens fourageringsområde, varer det kun ganske kort tid inden den sidder på den.

Sangen varierer og er tit usammenhængende og uberegnelig. Hovedtemaet er en kort og hurtigt knasende kvidren, blandet med efterligninger og klare fløjt; synger ofte om natten. Advarselskaldet er et ihærdigt ju tæk-tæk. Hannen udfører undertiden en lille sangflugt, hvor den som en skovpiber flyver et stykke op i luften og derefter lander i toppen af en urt eller busk.

Forveksling: Sortstrubet Bynkefugl.

Hunner af den sjældne race Sibirisk Sortstrubet Bynkefugl (S.r.maura) ligner Bynkefugl. Da disse især forekommer sent på efteråret (hvor Bynkefuglen normalt har forladt landet), bør man granske bynkefugle fra midt i oktober og fremefter nøje.

I felthåndbogen kan du læse mere om: Sortstrubet bynkefugl, Sibirisk bynkefugl

Biologi: Yngler første gang 1 år gammel. Lever i par på territorier. Reden anbringes på jorden godt skjult i gammelt græs eller af en busk. De 6-7 æg lægges fra sidst i maj og udruges af hunnen på 13-14 dage. Ungerne fodres af begge mager 2-3 uger efter udflyvningen. Dette hænger sikkert sammen med, at arten kun får ét kuld og derfor har bedre tid til at sikre afkommets fremtid.

Føde: Lever af insekter og andre smådyr, som den tager på jorden eller i luften.

Levested: Trives bedst i ynglebiotoper, hvor der er en mosaik af ekstensivt udnyttede græsarealer og områder med høje urter. Derfor kræver den forbedret beskyttelse af åbne, udyrkede biotoper som enge, overdrev og heder.

Udbredelse: Artens udbredelse varierer meget i Danmark. I Vest- og Nordjylland kan den være almindelig mange steder, men på Øerne er den mere eller mindre fåtallig. Dræning, udtørring og omlægning af engarealer til korndyrkning reducerer artens levesteder. På landsplan har arten haft en betydelig tilbagegang de senere årtier.

Danmark skønnes at huse 14.000 ynglepar, mens både den i Norge, Sverige og Finland er oppe på 200.000-600.000 par. Herudover yngler den i samtlige andre lande i Europa samt østover til sydvestlige Sibirien.



Log på for at se et kort over Naturbasens observationer af Bynkefugl.

Hvornår ses den? Ankommer til Danmark midt i april/midt i maj og trækker atter bort sidst i august/september. Om foråret ses trækgæster på vej nordover frem til midt i juni, om efteråret sydover til først i oktober. Bynkefuglen er en almindelig trækgæst i Danmark. Man ser dog ikke meget til dette træk, da det foregår om natten. Af og til iagttages betydelige "fald" efter nætter med stort træk, og i de tidlige morgentimer kan man kan være heldig at se løst sammensatte grupper på op mod 50-100 fugle raste.

Arten er langdistancetrækker med vinterkvarter i Sahel-zonen syd for Sahara og Østafrika.

Status: Arten er almindelig i Danmark [?]




Denne beskrivelse er skrevet/redigeret af en til flere personer baseret på en 1. udgave skrevet af Anni & Peter Nielsen d. 29-02-2008. Beskrivelsen er senest redigeret af Anni & Peter Nielsen d. 06-04-2012.
Se historik
.

Litteratur brugt til denne beskrivelse:
Fugle i felten v/Mullarney m.fl., L&R 2000

Fuglene i Danmark v/Meltofte, Gyldendal 2002.





Klik her for avanceret søgning i observationerne


Om www.fugleognatur.dk | Indhold | Vilkår | Kvalitetssikring | Hjælp | Retningslinier | Ordforklaring | Persondata | Translator