Forside» I samarbejde med Naturhistorisk Museum Aarhus Log ind | Opret profil | Hjælp
fyld
23. februar 2020
 

Felthåndbogen



Foto/billede af Dværg-Perikon (Hypericum humifusum)
Foto: Henry Nielsen

Galleri:
Seneste billeder | afblomstrede individer | blomstrende individer | individer i knop | vegetative individer | id-billeder | situationer/adfærd

Foto/billede af Dværg-Perikon (Hypericum humifusum)
Foto: Morten Kofoed-Hansen


Foto/billede af Dværg-Perikon (Hypericum humifusum)
Foto: Troels Kornfelt


Foto/billede af Dværg-Perikon (Hypericum humifusum)
Foto: Troels Kornfelt



Dværg-Perikon

Hypericum humifusum (læst 2448 gange)

Klasse: Tokimbladede (Magnoliopsida)
Orden: Theordenen (Theales)
Familie: Perikonfamilien (Clusiaceae)

Kendetegn: En spæd i reglen flerårig plante med nedliggende vækst.

Stænglerne har 2 ophøjede længdestriber.

Bladene er elliptiske og blågrønne.

Blomsterne sidde i fåblomstrede kvaste for enden af stænglen.

Bægerbladene har ikke særligt iøjnefaldende kortstilkede sorte kirtler langs randen og er butte.

Forveksling: Dværg-Perikon er let at kende fra de øvrige arter i slægten på sin nedliggende spæde vækst. - Dertil små, kortstilkede kirtler langs butte bægerbladenes rand og de 2 ophøjede længdestriber på stænglen.

Om forveksling med andre arter i slægten, se i øvrigt Prikbladet Perikon.

I felthåndbogen kan du læse mere om: Prikbladet Perikon, Kantet Perikon, Lådden Perikon, Vinget Perikon

Biologi: Blomsterne bestøves af insekter, og frøene spredes ved vindslyngspredning.

Etymologi: Om slægtsnavnet, se Prikbladet Perikon. - Humifusum (latin) betyder "udstrakt langs jorden" og sigter til den nedliggende vækst. Det danske artsnavn "Dværg-" er gennemskueligt.

Levested: Åben bund på sandede og lerede marker og på tørvejord i moser. - Dens vigtigste biotop er utvivlsomt skovrydninger, hvor den kan indfinde sig og holde sig i få år, indtil tilgroning og opvækst af træer og buske ødelægger dens livsbetingelser.

Udbredelse: Dværg-Perikon har vigende hyppighed p.g.a. kvælstofnedfaldets favorisering af højstaudevegetation og må betegnes som temmelig sjælden eller sjælden i Danmark.

Log på for at se et kort over Naturbasens observationer af Dværg-Perikon.

Hvornår ses den? Den blomstrer juni-september og er svær at få øje på uden for blomstringstiden.

Status: Arten er relativt sjælden i Danmark [?]




Denne beskrivelse er skrevet/redigeret af en til flere personer baseret på en 1. udgave skrevet af Poul Evald Hansen d. 21-08-2015. Beskrivelsen er senest redigeret af Poul Evald Hansen d. 12-09-2015.
Se historik
.

Litteratur brugt til denne beskrivelse:
Danmarks Vilde Planter, Skytte-Christiansen 1956 ff., Branner og Korch.

Den Ny Nordiske Flora (På dansk ved Jon Feilberg, ISBN 87-02-02997-9)

Dansk Flora Signe Frederiksen, Finn N. Rasmussen og Ole Seberg (redaktion) ISBN: 87-02-03032-





Klik her for avanceret søgning i observationerne


Om www.fugleognatur.dk | Indhold | Vilkår | Kvalitetssikring | Hjælp | Retningslinier | Ordforklaring | Persondatapolitik | Translator